Spørgsmål nr. 667 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere artiklen i Arbejderen den 23.februar 2011 "Et grotesk sagsforløb og en absurd dom" her-under særligt oplevelsen af stor forskelsbehandling der aleneberor på rene tilfældigheder, som f.eks. hvor mange klienteraf samme slags ens advokat har.”

Svar:

Den pågældende artikel er en kronik skrevet af en person, som den 16.december 2006 sammen med 170 demonstranter blev anholdt af politietunder en demonstration forud for rydningen af Ungdomshuset. Kronik-ken beskriver det retslige forløb efter anholdelserne.Jeg skal i den forbindelse indledningsvis bemærke, at jeg af principielleårsager ikke finder at burde udtale mig om domstolenes afgørelser i dekonkrete sager.Det anføres af kronikøren, at anklagemyndigheden efter anholdelsernerejste prøvesager mod fire af de sigtede, som herefter i november 2008blev idømt hver 40 dages ubetinget fængsel ved landsretten. Ifølge kro-nikøren besluttede anklagemyndigheden i 2009 at henlægge sagerne modde resterende sigtede. Herunder fremgår det, at tiltale mod kronikørenblev frafaldet, fordi sagens gennemførelse ville medføre vanskeligheder,omkostninger eller behandlingstider, som ikke stod i rimeligt forhold tilsagens betydning og den straf, som i givet fald kunne forventes idømt.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at anklagemyndighedens adgang til atfrafalde tiltale i sådanne tilfælde fremgår af retsplejelovens § 722, stk. 1,nr. 5. Et tiltalefrafald er en strafferetlig afgørelse, der indebærer, at densigtede anses for skyldig i det påsigtede forhold. Derfor kan den sigtedeogså klage over en afgørelse om tiltalefrafald, jf. retsplejelovens § 724,stk. 1.Det anføres endvidere i kronikken, at statsadvokaten efterfølgende om-gjorde politiets beslutning om at meddele tiltalefrafald.Jeg kan oplyse, at hvis der er truffet afgørelse om tiltalefrafald, kan straf-forfølgning mod den, der har været sigtet, ifølge retsplejelovens § 724,stk. 2, kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndigheds bestem-melse, hvis meddelelse herom er forkyndt for den pågældende inden 22

måneder fra afgørelsens dato. Denne tidsfrist finder dog bl.a. ikke anven-delse i tilfælde, hvor den sigtedes forhold har hindret rettidig forkyndel-se. En sådan forkyndelseshindring kan være egentlig unddragelse, menogså andre omstændigheder som for eksempel bortrejse kan suspenderefristen.Ifølge kronikøren blev statsadvokatens beslutning om at fortsætte straf-forfølgningen forkyndt rettidigt for 80 af de 170 (tidligere) sigtede, menspolitidirektørens tiltalefrafald stod ved magt for så vidt angår de reste-rende 90 demonstranter, som ikke havde fået forkyndt statsadvokatensbeslutning om at fortsætte strafforfølgningen.Jeg skal i den forbindelse bemærke, at de forholdsvis snævre grænser for,hvornår anklagemyndigheden kan omgøre en beslutning om tiltalefrafald,udgør en beskyttelse af den (tidligere) sigtede, som har indrettet sig på, atsagen er afgjort.Kronikøren anfører herefter, at han efter nærmere drøftelser med sin be-skikkede forsvarer valgte at lade sin sag fremme som en såkaldt tilståel-sessag. Det fremgår, at denne beslutning var begrundet i dels de fire prø-vesagers udfald, dels forsvarerens oplysninger om, at sagsomkostninger-ne ved en domfældelse ville blive betydeligt mindre, hvis domfældelsenskete på baggrund af en tilståelsessag.Det fremgår endvidere af kronikken, at flere af de tilbageværende 80 sig-tede havde den samme beskikkede forsvarer. Ifølge kronikøren medførtedette, at udgifter til advokatsalær i tilfælde af domfældelse ville blive re-duceret for disse sigtedes vedkommende, idet salæret i så fald skulledækkes af flere i forening. Kronikøren selv, som var sin forsvarers enesteklient i den pågældende sag, risikerede derimod angiveligt at skulle dæk-ke et tilsvarende advokatsalær på egen hånd. Kronikøren anfører på denbaggrund, at han havde et større økonomisk incitament til at gennemføreen tilståelsessag end nogle af de medsigtede.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det følger af retsplejelovens § 831, atgennemførelse af en tilståelsessag bl.a. forudsætter, at tilståelsens rigtig-hed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, at både sigtede oganklageren giver samtykke, og at retten ikke finder det betænkeligt at af-gøre sagen som tilståelsessag.

For så vidt angår sagsomkostninger kan jeg generelt oplyse, at i straffe-sager, som forfølges af det offentlige, udredes omkostningerne ved sa-gens behandling og straffens fuldbyrdelse umiddelbart af det offentlige,jf. retsplejelovens § 1007, stk.1. Såfremt sigtede findes skyldig, har han imedfør af § 1008, stk. 1, pligt til at erstatte det offentlige de nødvendigeudgifter, som er medgået til sagens behandling. Hvis der ikke sker dom-fældelse, påhviler der ham derimod som udgangspunkt ingen pligt til atudrede omkostninger, jf. retsplejelovens § 1010, stk. 1.Det er retten, der træffer afgørelse om sagsomkostninger, jf. retsplejelo-vens § 1012, stk. 1. Herunder kan retten efter retsplejelovens § 1008, stk.4, bl.a. begrænse omkostningsansvaret, når den finder, at dette ellers villekomme til at stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår.Byrettens afgørelser om sagsomkostninger kan i medfør af retsplejelo-vens § 968, stk. 4, nr. 5, jf. stk. 1, kæres særskilt til landsretten.