Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
982856_0001.png
982856_0002.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
12. april 2011Politikontoret2011-150-2185AKR40539
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 660 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Lars Barfoed/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 660 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvor mange gange har PET indhentet personlige og rentprivate oplysninger om (unavngivne og navngivne) borgerefra andre herunder læger, psykiatere og andre offentligemyndigheder – uden anden begrundelse end, at man forven-tede, at der var tale om oplysninger, som kunne være af be-tydning for tjenestens arbejde efter straffelovens kap. 12 og13. ”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der sigtes til PolitietsEfterretningstjenestes adgang til at indhente oplysninger i medfør af be-stemmelsen i retsplejelovens § 116, stk. 2. Bestemmelsen giver mulighedfor, at Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger fra andreforvaltningsmyndigheder, i det omfang oplysningerne må antages at havebetydning for varetagelse af efterretningstjenestens opgaver vedrørendeforebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel12 og 13.Der kan i den forbindelse henvises til pkt. 2 i Justitsministeriets besvarel-se af 24. februar 2011 af spørgsmål nr. 232 (Alm. del) fra FolketingetsRetsudvalg, hvor Justitsministeriet har kommenteret en henvendelse fraAmnesty International om bl.a. den omhandlede problemstilling.Det bemærkes i tilknytning hertil, at Politiets Efterretningstjeneste lø-bende årligt orienterer Wamberg-udvalget (Tilsynsudvalget vedrørendepolitiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplys-ninger) om efterretningstjenestens anvendelse af retsplejelovens § 116,stk. 2.
2