Spørgsmål nr. 658 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvor mange ikke-mistænkte er efterfølgende blevet under-rettet om PET’s aflytning af deres telefoner og PET har tap-pet deres computere uden en særskilt dommerkendelse?”

Svar:

Der kan indledningsvis henvises til den samtidige besvarelse af spørgs-mål nr. 651 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg om Politiets Efterret-ningstjenestes anvendelse af retsplejelovens § 783 om telefonaflytningmv. og § 791 b om dataaflæsning.Det kan i øvrigt oplyses, at det følger af retsplejelovens § 788, stk. 1, og§ 791 b, stk. 4, jf. § 788, stk. 1, at der efter afslutningen af et indgreb imeddelelseshemmeligheden i form af telefonaflytning eller dataaflæsningskal gives underretning om indgrebet til indehaveren af den aflyttede te-lefon henholdsvis den, der har rådigheden over den aflæste computer mv.Har den person, der skal underrettes, været mistænkt i sagen, skal derogså gives underretning herom, og om, hvilken lovovertrædelse mistan-ken har angået.Underretningen gives af den byret, som har truffet afgørelse om indgre-bet. Retten kan dog efter begæring fra politiet bestemme, at underretningskal undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, hvis underret-ningen vil være til skade for efterforskningen eller til skade for efter-forskningen i en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efterloven kan danne grundlag for et indgreb i meddelelseshemmeligheden.Underretning kan også undlades, hvis hensynet til beskyttelse af fortroli-ge oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller omstændighe-derne i øvrigt taler imod, at der gives underretning.Der kan i øvrigt ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse re-degøres mere detaljeret for anvendelsen af de nævnte bestemmelser.