Spørgsmål nr. 649 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del – bilag 253.”

Svar:

I henvendelsen beskrives en konkret sag, hvor en sigtet i en straffesagmod sin vilje fik beskikket en forsvarer. Den sigtede blev siden idømt enforanstaltningsdom og blev efterfølgende opkrævet ca. 50.000 kr. i sags-omkostninger. Der spørges bl.a. om, hvorvidt det er i strid med Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra c, at be-skikke en forsvarer imod den sigtedes vilje.Justitsministeriet har ikke kendskab til den omtalte sag, men kan genereltoplyse, at der efter retsplejelovens §§ 731 og 731 a i en række situationerskal beskikkes en offentlig forsvarer, hvis den sigtede ikke selv har valgten forsvarer. Det gælder f.eks. ved fremstilling for retten med henblik påvaretægtsfængsling af den sigtede, eller når tiltale er rejst i sager, der skalbehandles under medvirken af nævninger eller domsmænd. Retsplejelo-vens § 732 indeholder en almindelig bestemmelse om, at der kan beskik-kes en forsvarer, såfremt det anses for ønskeligt.Beskikkelse af en offentlig forsvarer indskrænker ikke sigtedes ret til selvat drage omsorg for sit forsvar, men forsvareren behøver ikke sigtedessamtykke til at foretage de handlinger, som han anser for nødvendige el-ler hensigtsmæssige til dennes tarv, jf. retsplejelovens § 740.Findes den sigtede skyldig, er han pligtig at erstatte det offentlige denødvendige udgifter (herunder til forsvarersalær), som er medgået til sa-gens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.I bestemmelsens stk. 2-5 er der fastsat en række begrænsninger i dendomfældtes forpligtelse til at betale sagens omkostninger:Af stk. 2 fremgår således, at tiltalte, hvis en undersøgelse har været rettetpå en anden forbrydelse end den eller på andre forbrydelser foruden den,for hvilken tiltalte er dømt, ikke har pligt til at erstatte de derved foranle-digede yderligere omkostninger.

Af stk. 3 fremgår, at udgifter, der er foranledigede af anke, kun skal ud-redes af den tiltalte, når disse skridt enten har ført til et for ham ugunsti-gere udfald eller er iværksat af tiltalte og ikke har ført til forandring tiltiltaltes fordel.Det fremgår af stk. 4, at omkostninger, som er forårsagede ved andresfejl eller forsømmelser, ikke bør falde domfældte til last. Retten kan ogsåi dommen begrænse omkostningsansvaret, når den finder, at dette ellersville komme til at stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vil-kår.Herudover fremgår det af stk. 5, at visse nærmere specificerede udgifter,f.eks. rejsegodtgørelse til nævninger og domsmænd, ikke falder dom-fældte til last.Retten træffer afgørelse om omkostningsspørgsmålet i forbindelse meddommen eller, når sagen endes uden dom, ved kendelse, jf. § 1012, stk.1.Reglerne om inddrivelse af sagsomkostninger, herunder om eftergivelse,hører under Skatteministeriet og er beskrevet i Justitsministeriets besva-relse af 8. december 2010 af Retsudvalgets spørgsmål nr. 145 (Alm. del).For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kandet oplyses, at det følger af konventionens artikel 6, stk. 3, litra c, at en-hver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvaresig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt,og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bi-stand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i retfærdighedensinteresse.I den forbindelse bemærkes, at det følger af Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstols praksis, at det ikke er i strid med konventionen at stil-le krav om, at en anklaget skal være repræsenteret af en forsvarer. Detfremgår endvidere af Domstolens praksis, at en ordning, hvorefter denanklagede i tilfælde af domfældelse pålægges at betale forsvarerudgifter,ikke er i strid med konventionen, såfremt den pågældende har adgang tilefterfølgende at få beløbet eftergivet på grund af manglende betalingsev-ne.