Spørgsmål nr. 646 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere artiklen i Politiken den 23.februar 2011 ”Eksministers injurier koster staten 300.000kroner”.”

Svar:

1.

Det fremgår af den pågældende artikel, at sagsøgeren i en injuriesaganlagt mod tidligere velfærdsminister Karen Jespersen søgte om fri pro-ces til at føre sin sag. Sagsøgeren fik afslag på sin ansøgning om fri pro-ces, men fik senere delvist medhold i sin sag ved byretten. Det fremgårvidere af artiklen, at byretten samtidig afgjorde, at sagsøgeren skulle ha-ve betalt dele af sine sagsomkostninger af Karen Jespersen, men beløbetdækkede ikke sagsøgerens samlede advokatregninger i sagen. Karen Je-spersen fik betalt sine sagsomkostninger af staten.Endvidere anføres det i artiklen, at det på den baggrund fra flere sider erforeslået, at reglerne om fri proces ændres således, at der med tilbagevir-kende kraft gives fri proces til sagsøger i sager, hvor personer i offentligeembeder dømmes for injurier.

2.

Justitsministeriet finder ikke anledning til at udtale sig om den konkre-te sag. Ministeriet kan endvidere henvise til Statsministeriets besvarelseaf 10. marts 2011 af spørgsmål nr. S 1225 for så vidt angår det generellespørgsmål om afholdelse af sagsomkostninger forbundet med en retssagmod en minister.For så vidt angår det generelle spørgsmål om fri proces kan Justitsmini-steriet oplyse, at retsplejelovens regler om fri proces (§§ 325-336) fikderes nuværende udformning ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om æn-dring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger,retshjælp og fri proces), der trådte i kraft den 1. januar 2007. Lovændrin-gen bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform afden civile retspleje III (Adgang til domstolene).Fri proces er udtryk for, at det offentlige dækker en persons udgifter til atføre en civil retssag. Formålet er at opnå en højere grad af reel lighed i demuligheder, som personer med forskellige økonomiske forhold har for atføre retssag. Derimod bør personer med mindre gode økonomiske for-hold ikke i kraft af fri proces få bedre mulighed for at føre retssag end2

personer med gode økonomiske forhold. Der henvises til Folketingsti-dende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 5538 og 5542.Fri proces gives således til personer, der opfylder nogle nærmere angivneøkonomiske kriterier og ikke har en forsikring, der dækker omkostningerved sagen, hvis den pågældende skønnes at have rimelig grund til at føreproces, jf. retsplejelovens §§ 325 og 328, stk. 1, og bekendtgørelse nr.1428 af 14. december 2010 om fri proces.I vurderingen af om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces indgårbl.a. sagens betydning for ansøgeren, udsigten til, at ansøgeren vil fåmedhold i sagen, sagsgenstandens størrelse, størrelsen af de forventedeomkostninger, og muligheden for at få sagen afgjort ved et administrativtnævn eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af økonomi-og erhvervsministeren, jf. retsplejelovens § 328, stk. 2.For sagsøgeren i injuriesager gælder endvidere en særlig begrænsning iadgangen til fri proces, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 2. Det fremgåraf bestemmelsen, at fri proces kun undtagelsesvis kan gives til sagsøge-ren i sager om ærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en visgrovhed er udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til en viderekreds.Det bemærkes, at bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret førlovændringen, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side5564. Retsplejerådet foreslog i sin betænkning nr. 1436/2004, at videre-føre begrænsningen og lagde i den forbindelse vægt på, at personer, derselv kan betale omkostningerne ved en retssag, i almindelighed kun vilanlægge injuriesag i grovere tilfælde. Personer med lav indkomst børderfor tilsvarende kun kunne få fri proces til at anlægge injuriesag i degrovere tilfælde, jf. betænkningens side 371.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at når særlige grunde taler fordet, kan en person få fri proces, selvom de almindelige betingelser i rets-plejelovens §§ 325 og 328 ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager,som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, ellersom har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssi-ge situation, jf. retsplejelovens § 329.Det er Civilstyrelsen, der behandler ansøgninger om fri proces efter rets-plejelovens §§ 328 og 329. Civilstyrelsens afslag på fri proces kan påkla-3

ges til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fåetmeddelelse om afslaget, jf. retsplejelovens § 328, stk. 5.Får ansøgeren bevilget fri proces, medfører det bl.a. beskikkelse af enadvokat til at udføre sagen mod vederlag af statskassen, jf. retsplejelo-vens § 331, stk. 1, nr. 2. Der tilkommer den beskikkede advokat et pas-sende salær, som fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen, jf.retsplejelovens § 334, stk. 2 og 4. Om den nærmere udmåling af salærettil en beskikket advokat fremgår det af Folketingstidende 2004-05 (2.samling), tillæg A, side 5543, at det bør udmåles til det samme beløb,som en part, der tilkendes fulde sagsomkostninger, vil få tilkendt til dæk-ning af udgifter til advokatbistand. Der bør således ikke være forskel påsalæret til en beskikket advokat og det beløb, som den pågældende partville have fået tilkendt i fulde sagsomkostninger til dækning af udgiftertil advokatbistand, hvis parten ikke havde haft fri proces, jf. anførte sted.På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at der ikke ergrundlag for på nuværende tidspunkt at overveje en ændring af retspleje-lovens regler med henblik på at tilvejebringe adgang til efterfølgende be-villing af fri proces til sagsøgeren i (visse) injuriesager.