Udkast til tale til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål D, E

og F fra Folketingets Retsudvalg den 14. oktober 2010

Samrådsspørgsmål D:

”Når nu regeringen i sit regeringsgrundlaget "Mulighedernes sam-fund", fra 2007, har lovet, at det skal have konsekvenser for bevil-lingshavere ved forskelsbehandling eller diskrimination i nattelivet,hvorfor har regeringen så pludselig droppet sine planer om indgreboverfor bl.a. diskoteker, der diskriminerer i nattelivet?”

Samrådsspørgsmål E:

”Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvornår og af hvem be-slutningen er taget om at droppe regeringens initiativer om, at detskal have konsekvenser for bevillingshavere ved bl.a. diskrimination inattelivet?”

Samrådsspørgsmål F:

”Ministrene bedes under henvisning til at regeringen nu har droppetsanktioner mod bl.a. diskoteker for at diskriminere i nattelivet redegø-re for hvilke forebyggende initiativer, der skal forhindre forskelsbe-handling eller diskrimination i nattelivet.”

[Diskrimination er uacceptabelt]

1.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det selvfølgelig er helt og al-deles uacceptabelt, hvis der er grupper af unge i det danske samfund,der er forhindrede i at have et sædvanligt socialt ungdomsliv, fordi depå grund af deres hudfarve nægtes adgang til diskoteker og natklub-ber.

Foruden helt konkret at afskære de pågældende unge fra aktiviteter,som de har et ønske om at deltage i, kan en afvisning i andre menne-skers påsyn være en både ydmygende og sårende oplevelse.En sådan oplevelse kan meget nemt få de pågældende til at føle sigmindre værd, og sender et signal om, at de ikke accepteres som lige-værdige borgere i det danske samfund.At kunne deltage i alle dele af samfundslivet – herunder også natteli-vet – er en vigtig forudsætning for, at unge med anden etnisk bag-grund føler sig som en del af det danske samfund, og dermed føler etansvar for samfundet.Diskrimination i nattelivet er i den forbindelse ekstra problematisk,fordi det rammer unge mennesker særligt hårdt. Unge mennesker somer i gang med at forme deres identitet, og som måske i endnu højeregrad end os andre er følsomme omkring de sociale sammenhænge, deindgår i.

2.

Der er altså meget mere på spil, end løsning af et problem for denenkelte. Det drejer sig i virkeligheden om noget meget centralt for densamlede integration af unge nydanskere.Regeringen er fuldt bevist om disse forhold, og jeg kan forsikre om, atvi er villige til at tage alle egnede midler i brug for at sætte ind overfor problemerne.Spørgsmålet om diskrimination i nattelivet har derfor også været etvæsentligt tema i den fokuserede indsats, som regeringen i en årrækkehar rettet mod at fremme sammenhørighed og lige muligheder for allei det danske samfund.2

[Handlingsplanen om ligebehandling]

3.

Som det fremgår af samrådsspørgsmål D, er regeringens fokus pådette område bl.a. kommet til udtryk i regeringsgrundlaget ”Mulighe-dernes Samfund” fra 2007.Her blev det understreget, at diskrimination ikke skal tolereres, ogsom et blandt flere eksempler nævnes det, at der skal være konsekven-ser for bevillingshavere ved forskelsbehandling eller diskrimination inattelivet.I overensstemmelse med regeringsgrundlaget har regeringen i de sene-ste år fastholdt og udbygget indsatsen mod diskrimination. I den for-bindelse har regeringen bl.a. i juli 2010 offentliggjort en handlings-plan om ligebehandling og respekt for den enkelte, som følger op påregeringens tidligere handlingsplan fra 2003.Den ny handlingsplan indeholder 21 forskellige initiativer, der skalmedvirke til at fremme sammenhørighed og lige muligheder for alle idet danske samfund.

4.

I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen – og med afsæti den nævnte formulering i regeringsgrundlaget fra 2007 – blev detovervejet, om der burde indføres en særlig adgang til at tage nærings-brev eller alkoholbevillingen fra restauratører, der overtræder reglernei racediskriminationsloven.Spørgsmålet blev drøftet indgående i den tværministerielle arbejds-gruppe, der havde til opgave at opdatere handlingsplanen. Af grundesom jeg vil komme ind på om et øjeblik, nåede arbejdsgruppen imid-lertid frem til, at en adgang til at fratage alkoholbevilling ikke – som

situationen er i dag – ville være et egnet værktøj i kampen mod dis-krimination i nattelivet.I forbindelse med færdiggørelse af handlingsplanen tiltrådte regerin-gen denne konklusion.

[Krav til en frakendelsesordning]

5.

Baggrunden for beslutningen om ikke at medtage et initiativ omfratagelse af alkoholbevillinger var, at en frakendelse af en alkoholbe-villing, som alene begrundes i overtrædelse af racediskriminationslo-ven, efter arbejdsgruppens vurdering måtte forudsætte, at der var taleom grove eller gentagne overtrædelser af diskriminationsforbuddet, ogat disse blev fastslået ved dom.Henset til de meget vidtgående konsekvenser, som en bevillingsfra-kendelse vil have for et diskoteks eksistens, var det arbejdsgruppensvurdering – og en vurdering som jeg deler – at retssikkerhedsmæssigehensyn nødvendiggjorde, at frakendelsen ikke burde kunne begrundesi enkeltstående mindre grove overtrædelse, ligesom afgørelserne burdetræffes af en domstol.Dette svarer i øvrigt også til de krav, der efter restaurationsloven stil-les til en frakendelse, som sker på grund af overtrædelse af bestem-melser i restaurationsloven.Arbejdsgruppen vurderede i det lys antallet og karakteren af de an-meldelser, der i dag indgives for overtrædelser af diskriminationsfor-buddet.

6.

Og jeg vil i den forbindelse gerne sige lidt om antallet af anmeldel-ser for overtrædelse af racediskriminationsloven.4

Ifølge Rigsadvokaten er der i perioden 2007-2009 alene rejst tiltale forovertrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund afrace mv. i

3

sager om diskrimination i nattelivet. I to af sagerne blevdørmændene idømt bøder på 1.000 kr., mens bestyreren i en af sager-ne vedtog en bøde på 5.000 kr. I en af sagerne blev dørmanden dømtog virksomheden frifundet, mens alle parter – dvs. både virksomhedog dørmænd – blev frifundet i den sidste sag.I samme periode – altså 2007-2009 – indstillede politiet efterforsknin-gen i

4

sager og opgav påtale i

1

sag.Der er ikke i perioden registreret eksempler på, at anmeldelser omdiskrimination i nattelivet er blevet afvist af politiet.I 2010 har der indtil videre været rejst tiltale i

1

sag om overtrædelseaf racediskriminationsloven i forbindelse med diskrimination i natteli-vet. Der blev i den pågældende sag rejst tiltale mod virksomheden,som blev idømt en bøde på 10.000 kr. Herudover har der i 2010 indtilvidere været

1

sag, hvor påtale er blevet opgivet, og

1

sag, hvor efter-forskningen er blevet indstillet. Herudover er en enkelt sag om dis-krimination i nattelivet stadig under efterforskning. Der ses i 2010 ik-ke at være registreret eksempler på, at anmeldelser om diskriminationi nattelivet er blevet afvist.Politiet modtager altså i dag kun et meget begrænset antal anmeldelserom overtrædelse af racediskriminationsloven.Hertil kommer, at der kan være betydelige bevismæssige problemerforbundet med førelsen af sager om diskrimination. Dette afspejlesogså i det faktum, at en forholdsvis stor andel af de få indgivne an-

meldelser enten er endt med en opgivelse af påtalen eller med en fri-findelse i retten.

7.

Det har på denne baggrund været arbejdsgruppens vurdering, at enadgang til at frakende bevillinger – med det antal anmeldelser vi ser idag – næppe overhovedet vil blive bragt i anvendelse, og at en sådanadgang derfor ikke vil yde noget reelt bidrag til løsning af problemetmed diskrimination i nattelivet.Som nævnt var regeringen enig i denne vurdering, og regeringen be-sluttede på den baggrund at fokusere på en række andre initiativer,som vurderes at have større reel effekt i forhold til bekæmpelse af dis-krimination i nattelivet og i samfundet generelt.

[De allerede eksisterende konsekvenser af diskrimination]

8.

Inden jeg går videre til disse andre initiativer, vil jeg dog gerne ud-dybe, at det forhold, at handlingsplanen ikke indeholder et forslag omfratagelse af bevillinger i tilfælde af diskrimination, jo ikke er ensbe-tydende med, at det er uden konsekvenser for diskoteker og andre re-staurationer, hvis de diskriminerer.De gældende regler i racediskriminationsloven kriminaliserer jo netopdiskrimination på grund af en persons race, hudfarve, nationale elleretniske oprindelse. Overtrædelser af loven kan straffes med bøde ellerfængsel i op til 6 måneder.Og som min korte gennemgang af den sparsomme praksis på områdetillustrerer, så medfører de fleste af de – ganske vist meget få – anmel-delser, som politiet modtager, at der rejses tiltale. Endvidere rejses dergenerelt ikke kun tiltale mod den dørmand, der har afvist den pågæl-

dende, men også mod den bestyrer eller virksomhed, som har detoverordnede ansvar for driften af diskoteket.Myndighederne har altså på nuværende tidspunkt sanktionsmulighederover for de diskoteker, der diskriminerer, og når den ikke anvendesoftere, end tilfældet er, hænger det først og fremmest sammen med detmeget begrænsede antal anmeldelser.

[Andre initiativer i handlingsplanen]

9.

Det lave antal anmeldelser er derfor også en del af baggrunden forflere af de initiativer, der er indeholdt i handlingsplanen.For mens vi jo ikke generelt bør være kede af lave anmeldelsestal, erde fleste af os nok enige om, at det begrænsede antal anmeldelser forovertrædelse af racediskriminationsloven nok desværre ikke er retvi-sende for, hvor mange personer, der føler sig diskrimineret i nattelivet.

10.

Og dette er netop baggrunden for, at handlingsplanen omfatter et

forskningsprojekt,

der bl.a. skal bidrage til at give os en fornemmel-se af, hvor mange tilfælde af oplevet diskrimination der ikke anmeldestil myndighederne.

11.

Det lave anmeldelsestal er også en væsentlig del af baggrundenfor, at handlingsplanen indeholder et initiativ bestående af en

oplys-

ningskampagne,

hvis formål skal være at skabe øget opmærksomhedomkring problemet med diskrimination i nattelivet.Det er min vurdering, at denne oplysningskampagne vil kunne have enrække positive konsekvenser.

For det første er det selvfølgelig håbet, at kampagnen vil medføre enholdningsændring hos de diskoteker mv., som forbryder sig mod dis-kriminationsforbuddet.For det andet vil kampagnen søge at ændre holdningen hos almindeli-ge borgere, som eventuelt måtte blive vidner til, at en nydansker dis-krimineres ved indgangen til eksempelvis et diskotek.Vi har således alle et ansvar for at støtte og hjælpe en nydansker, nårvi ser, at han eller hun bliver diskrimineret, og vi har et ansvar for atsørge for at anmelde sådanne lovovertrædelser til politiet.Og endelig vil kampagnen for det tredje kunne få ofrene for diskrimi-nation til at gå til myndighederne i højere grad end det sker i dag.Det er derfor forventningen, at oplysningskampagnen vil medvirke til,at overtrædelser af racediskriminationsloven anmeldes mere konse-kvent, end tilfældet er i dag. Dette vil i sidste ende kunne give et langtbedre grundlag for en effektiv indgriben over for de bevillingshavere,der diskriminerer unge mennesker med anden etnisk baggrund.

12.

Et andet initiativ i handlingsplanen er en revision af den eksiste-rende

dørmandsuddannelse.

Revisionen skal øge uddannelsens fokusdels på kulturelle forskelle i forhold til unge med anden etnisk bag-grund, dels på dørmændenes håndtering af mødet med nydanskere inattelivet.

[Anden indsats på området]

13.

Handlingsplanen indeholder således en række initiativer, som sig-ter på at bekæmpe diskrimination og forskelsbehandling i nattelivet.

Men nu vedrører handlingsplanen jo alene nye tiltag på området. Her-udover er det også værd at holde fast i, at myndighederne – herunderikke mindst politiet – også i deres daglige arbejde aktivt søger atkomme diskriminationen i nattelivet til livs.I den forbindelse kan det bl.a. nævnes, at politikredsene efter behovafholder møder med bevillingshaverne til drøftelse af diskoteksvirk-somhedens drift, og at politiet i de enkelte kredse gennem informationog dialog gør en stor indsats for at undgå diskrimination.

14.

Blot for at nævne enkelte konkrete eksempler kan jeg pege på, atpolitiets specialpatrulje i Østjyllands Politi jævnligt deltager i diskote-kernes personalemøder for at sætte fokus på konstaterede problemerog generelt drøfte, hvordan det enkelte diskotek kan bidrage til at sikreet trygt og ikke-diskriminerende miljø for stedets gæster.I Sydøstjyllands Politi har man i samarbejde med politikredsens syvkommuner udarbejdet en fælles strategi på restaurations- og bevil-lingsområdet, som trådte i kraft den 1. marts 2009. Formålet med stra-tegien er bl.a. at skabe gode rammer omkring restaurationsvirksomhe-derne til glæde for borgere og gæster, herunder at modvirke ulovligforskelsbehandling.I Midt- og Vestjyllands Politi har man i samarbejde med diskotekernevedtaget et koncept ved navn ”Trygt Natteliv”. En del af dette konceptbestår af afholdelse af kurser, hvor diskrimination i nattelivet indgårsom emne.I samarbejde med Københavns Politi er der i Københavns Kommune iforbindelse med projektet ”SikkerBy”overvejelser i gang om at indfø-re en slags smiley-ordning, der skal medvirke til at sikre, at bevil-9

lingshavere driver deres virksomhed på en måde, som medvirker til atfremme et sikkert og trygt natteliv. I den forbindelse overvejes det, atinddrage virksomhedernes indsats imod diskrimination i nattelivet.

[Afslutning]

15.

Som det gerne skulle være fremgået af det, jeg har sagt i dag, erder intet, der ligger regeringen fjernere, end at holde hånden over re-stauratører, der diskriminerer i nattelivet.Og jeg vil også gerne slå fast, at det jeg har sagt her i dag, heller ikkeskal tages som udtryk for, at regeringen er afvisende over for på ny atse på mulighederne for at fratage diskoteker, der overtræder diskrimi-nationsforbuddet, deres næringsbrev eller alkoholbevilling, hvis situa-tionen ændrer sig på en sådan måde, at der kommer flere anmeldelseraf den samme restauratør eller diskoteksejer for grove overtrædelser,så indførelse af en sådan adgang kan forventes at få en reel virkning.Medfører de initiativer, jeg har nævnt, eller udviklingen i øvrigt, atantallet af anmeldelser og domfældelser for diskrimination stiger – oger den stigning i antallet af dørmænd og bevillingshavere, der på denbaggrund straffes, ikke tilstrækkeligt til at formå restaurationerne til atoverholde loven – så vil regeringen være indstillet på igen at se påmuligheden for bevillingsfrakendelse.Men som der ser ud lige nu, er en mulighed for fratagelse af nærings-brev eller alkoholbevilling ikke det egnede redskab, og derfor er detheller ikke med blandt de 21 initiativer i regeringens handlingsplan,der skal medvirke til at fremme sammenhørighed og lige mulighederfor alle i det danske samfund.Tak.10