Spørgsmål nr. 620 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Overgreb på 8-årigignoreres” i Dagbladet Køge den 22. november 2010 oplyse,om Statsforvaltningen har ret til at underkende en kommunesafgørelse, og tvinge et 8-årigt barn til samvær med barnets farimod barnets ønske?”

Svar:

I den artikel, der omtales i spørgsmålet, er der redegjort for en mormorsoplevelse af en sag om samvær mellem hendes barnebarn og barnebar-nets far. Det anføres bl.a. i artiklen, at drengen er infantil autist, og atkommunens familierådgivning, lægen, drengens specialskole og en psy-kolog har advaret mod samværet. Det fremgår endvidere, at sagen gen-nem flere år løbende har været behandlet ved statsforvaltningen, i foged-retten og landsretten. Statsforvaltningen har ifølge artiklen afvist at op-hæve samværet, og fogedretten samt landsretten har vurderet, at samvæ-ret skal gennemføres. Derudover anføres det, at statsforvaltningen hargenoptaget sagen.Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sagnærmere.Ministeriet kan dog generelt oplyse, at det følger af forældreansvarslo-vens § 19, stk. 1, at et barn har ret til samvær med den forælder, som detikke har bopæl hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet kan be-vare kontakten til begge forældre – uanset at de ikke lever sammen. Hvisforældrene ikke kan blive enige om en sådan kontakt, kan statsforvalt-ningen efter anmodning træffe afgørelse herom, jf. forældreansvarslo-vens § 21, stk. 1. Kommunen kan alene træffe afgørelse om samvær mel-lem et barn og dets forældre, når der er tale om et barn, der er anbragtuden for hjemmet efter kapitel 11 i lov om social service, jf. § 71 i lovom social service.Det er et grundlæggende princip i forældreansvarsloven, at alle afgørelserefter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældre-ansvarslovens § 4. Det betyder, at der skal findes den bedst tænkeligeløsning for hvert enkelt barn. Der skal således foretages en konkret ogindividuel vurdering af det enkelte barns forhold, herunder af barnetsegen indstilling sammenholdt med den viden og det erfaringsgrundlag,der i øvrigt foreligger eller kan bibringes sagen. Statsforvaltningen kan i2

forbindelse med oplysningen af sagen indhente oplysninger fra f.eks.barnets daginstitution eller skole, de sociale myndigheder og andre, derhar relevante oplysninger om barnet.Selv om det er lovens udgangspunkt, at barnet har ret til samvær med denforælder, som det ikke har bopæl hos, er der dog tilfælde, hvor det måantages, at det vil være bedst for barnet, at der ikke er samvær. Efter for-ældreansvarslovens § 21, stk. 4, er det således muligt at afslå at fastsættesamvær eller at ophæve et aftalt eller fastsat samvær. Afslag på eller op-hævelse af samvær vil f.eks. kunne være begrundet i, at barnet er udsatfor en række belastninger af psykisk, fysisk eller social karakter, som fø-rer til en sådan udsathed hos barnet, at det vil være bedst for barnet, atder ikke er samvær.Forældreansvarsloven skal ifølge lovens forarbejder evalueres i år. Eva-lueringen tager afsæt i lovens forarbejder, nyskabelser i loven samt i nog-le af de temaer, som har været tilbagevendende i debatten om loven sidendens ikrafttræden. Blandt temaerne, som indgår i evalueringen, er bl.a.samvær og barnets perspektiv.