Besvarelse af spørgsmål 612 alm. del stillet af Retsudvalget den 15.

februar 2011 efter ønske fra Line Barfod (EL)

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for praksis i Pengeinstitutankenævnet ogFinanstilsynet i forhold til banker, der straks efter der er kommet pengeind på en lønkonto, straks tager alle de penge kunden skulle have brugt tilbetaling af husleje, mad, m.m. til dækning af kundens gæld på andrelån/kreditter i banken.

Svar:

Pengeinstitutters adgang til at lade penge fra kundens konti dække gældtil pengeinstituttet via modregning er aftaleretligt reguleret, ogpengeinstituttets modregningsadgang indgår typisk som et standardvilkåri den individuelle låneaftale mellem kunden og pengeinstituttet.I retsplejelovens § 509 fastlægges det almindelige trangsbeneficie, derindebærer, at udlæg ikke kan foretages i aktiver, bortset fra fastejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og enbeskeden levefod. Pengeinstitutterne skal overholde denne regel, hvis deforetager modregning.Pengeinstitutterne har således, hvis det fremgår af den individuellelåneaftale, ret til at foretage modregning, men skal i givet fald overholdetrangsbeneficium. Det er således ikke tilladt for pengeinstituttet at tømmekundens konto, så kunden ikke har penge til betaling af fornødenhedersom fx husleje og mad.Finanstilsynet har oplyst overfor mig, at tilsynet til tider modtagerhenvendelser fra borgere, som har oplevet, at deres pengeinstitut harmodregnet i indestående på deres konto til dækning af gæld tillån/kreditter i pengeinstituttet. Finanstilsynet har i disse situationerinformeret og henvist borgerne til at tage kontakt til deres pengeinstituteller til Pengeinstitutankenævnet, hvis reglerne ikke har været overholdt.Det skyldes, at Finanstilsynet ikke kan træffe afgørelser i sådanneenkeltsager.I øvrigt arbejder Penge- og Pensionspanelet i øjeblikket med at kortlæggegældsattes behov. I den forbindelse ser panelet bl.a. på, hvorvidt degældsatte oplever, at banker foretager uberettiget modregning. I paneletsarbejde indgår overvejelser om, hvorvidt der er behov for at optagedrøftelser med branchen for at udarbejde fælles retningslinjer for

pengeinstitutternes modregningsadgang.Pengeinstitutankenævnets sekretariat har oplyst overfor mig, at nævnethar truffet afgørelse i en række konkrete sager, som drejer sig ompengeinstitutters modregning. Ankenævnets praksis er i disse sager at sepå, om modregningen overholder hhv. de individuelle aftalevilkår ogtrangsbeneficiet. I de tilfælde, hvor nævnet vurderer, at trangsbeneficieter overtrådt, dvs. hvis modregningen har medført, at kunden ikke kanopretholde et beskedent hjem eller en beskeden levefod, er det praksis, atankenævnet træffer afgørelse om, at modregningen helt eller delvist skaltilbageføres til kunden.