Spørgsmål nr. 61 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Med henblik på et kommende samråd bedes ministeren re-degøre for, hvilke muligheder der i dag er for at hjælpe bebo-ere, der chikaneres af bordeldrift i deres ejendomme. Derhenvises til artiklen Beboere mangler hjælp mod bordel-chikane i Dagbladet Holstebro-Struer den 12. oktober 2010,1. sektion side 34.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetudtalelser fra Rigspolitiet, Miljøministeriet, Socialministeriet og Økono-mi- og Erhvervsministeriet.Generelt om indsatsen mod prostitution har Rigspolitiet oplyst, at politi-ets indsats mod aktiviteter, der relaterer sig til prostitutionens bagmænd,er et højt prioriteret område. Rigspolitiet har i den anledning bl.a. nedsaten national følgestab for politiets indsats på området. Følgestaben funge-rer på centralt plan som en platform for faglige drøftelser, erfaringsud-veksling og formidling af informationer mellem på den ene side Rigspo-litiet og på den anden side udvalgte ressourcepersoner fra politikredsenesamt enkelte eksterne interessenter.I den omtalte artikel anføres det bl.a., at naboer til bordeller i beboelses-ejendomme oplever at blive truet, at kunder til bordellerne urinerer i op-gangen og at der er larm fra bordellerne hver nat, hvilket skaber et utrygtmiljø for børnene og de øvrige beboere. I artiklen gengives udtalelser frapolitifolk hos Østjyllands Politi og Københavns Politi om de udfordrin-ger, som politiet står over for i forbindelse med indsatsen på området.Rigspolitiet har i den forbindelse anført, at, de beskrevne forhold efteromstændighederne vil kunne udgøre overtrædelser af straffeloven ellerordensbekendtgørelsen, der – hvis politiet modtager anmeldelse heromeller på anden måde bliver bekendt med forholdene – efter omstændighe-derne vil kunne medføre, at der iværksættes strafferetlig forfølgning.Herudover vil der i medfør af lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud modbesøgende i bestemte lokaler kunne nedlægges forbud mod en bordel-virksomhed, hvis nærmere betingelser er opfyldt, for således også ad denvej at imødegå de gener, som bordelvirksomheder kan medføre for deøvrige beboere i en ejendom.

Rigspolitiet har endvidere henvist en udtalelse fra Københavns Politi, derbl.a. har oplyst følgende:”Københavns Politi gennemfører løbende kontrolbesøg i debordelvirksomheder i politikredsen, som politiet har kend-skab til. Herudover kommer politiet til stede i bordelvirk-somhederne i forbindelse med uroligheder eller lignende, li-gesom politiet foretager daglig tryghedsskabende patruljeringi de mest berørte områder.I det omfang der foreligger formodning om strafbare forholdi forbindelse med bordelvirksomhed, iværksætter politiet ef-terforskning med henblik på at afdække kriminaliteten og gø-re et strafferetligt ansvar gældende mod de ansvarlige.Indsatsen mod prostitutionens bagmænd har gennem de sene-re år været et prioriteret fokusområde for Københavns Politi,der har oprettet en særlig efterforskningsenhed, der forestårefterforskningen mod prostitutionens bagmænd og modkvindehandel. Samtidig bemærkes det imidlertid, at der er ta-le om et ressourcekrævende område, hvor det kan være van-skeligt at sikre de nødvendige beviser, der skal til for effek-tivt at komme problemerne til livs.Det er i øvrigt Københavns Politis erfaring, at de personer,der driver bordelvirksomhed, ofte har lejet/fremlejet lokalite-terne af en anden person, der har den egentlige adkomst tilstedet. Det er ligeledes erfaringen, at der hurtigt kommer nyeaktører til, når politiet i forbindelse med en politiforretninghar grebet ind over for ulovlige forhold og foretaget anhol-delser for f.eks. overtrædelse af udlændingelovens regler omulovlig arbejdskraft.”Sammenfattende er det Rigspolitiets opfattelse, at politiet ikke har behovfor yderligere instrumenter på området.

2.

Miljøministeriet har oplyst følgende om planlovgivningens regler foranvendelse af boligområder til erhverv mv.:”Formålet med planlægning efter planloven er – efter en for-udgående inddragelse af borgere og berørte parter – at fast-lægge rammerne for den fremtidige anvendelse af det pågæl-dende areal. Dette synspunkt kommer navnlig til udtryk i lo-kalplanen, hvis mulige indhold er reguleret i planlovens § 15,stk. 2. Efter denne bestemmelse er det muligt at fastsætte be-stemmelse om områdets anvendelse til f.eks. boligområde.Udlæg af et område til boligområde antages at give mulighedfor, at der udøves visse liberale erhverv som f.eks. frisør,dagpleje, advokat-, revisor og arkitektvirksomhed uden yder-ligere tilladelse eller dispensation. Begrundelsen herfor er, at3

sådanne erhverv forudsættes at kunne udøves uden fremmedmedhjælp og uden at kvarterets eller ejendommens præg afboligområde ændres.Det afhænger imidlertid af lokalplanens bestemmelser samtmuligheden for at søge dispensation fra lokalplanens be-stemmelser, i hvilket omfang der kan udøves erhverv i et bo-ligområde. Den 4. maj 2006 afgjorde Højesteret et spørgsmålom dispensation efter lokalplanen til at drive bordel i et bo-ligområde. Højesteret fandt - i lighed med Østre Landsret – atbordelvirksomhed i den konkrete sag var ændret anvendelse iforhold til lokalplanen, og at der derfor skulle søges dispen-sation. Kommunen fandt i den konkrete sag ikke grundlag forat meddele dispensation, og Højesteret fandt, at denne afgø-relse ikke var båret af usaglige hensyn (Højesterets dom ergengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2006, side 2240).”

3.

Socialministeriet har oplyst følgende om boligreguleringsloven og le-jeloven:”I boligreguleringslovens kapitel 7 er der fastsat regler ombenyttelse af boliger, herunder om anvendelse af boliger tilandre formål end beboelse.Det fremgår således af lovens § 46, at det ikke uden kommu-nens samtykke er tilladt helt eller delvist at tage en bolig ibrug til andet end beboelse. Overtrædelse af bestemmelsenstraffes med bøde, jf. § 53.Endvidere kan det oplyses, at udlejeren efter lejelovens § 93,litra b, kan ophæve lejeaftalen i tilfælde, hvor det lejede be-nyttes til andet end det aftalte, og lejeren ikke trods udleje-rens indsigelse er ophørt med denne benyttelse.Det er Socialministeriet opfattelse, at benyttelse af en lejlig-hed til bordelvirksomhed i begrebets sædvanlige forstanduden kommunens samtykke vil indebære en overtrædelse afovennævnte § 46 i boligreguleringsloven. Der vil på dennebaggrund kunne rettes henvendelse til kommunen, som deref-ter tager stilling til, om anmeldelse til politiet skal ske.”

4.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst følgende om lovgivnin-gen om ejerlejligheder og andelsboligforeninger:”Ifølge lov om ejerlejligheder § 8 kan en ejerforening pålæg-ge en lejlighedsejer at fralytte lejligheden med passende var-sel, såfremt denne gør sig skyldig i grov eller oftere gentagenmisligholdelse af sine forpligtelser over for ejerforeningen el-ler et af dennes medlemmer. Forpligtelser over for ejerfore-ningen står beskrevet i foreningens vedtægter, som er regule-ret af foreningsretlige principper.4

Beslutning om at stille krav om fraflytning træffes på en ge-neralforsamling med det efter foreningsvedtægten nødvendi-ge flertal. Foreningen kan ikke stille krav om, at den pågæl-dende ejer skal sælge lejligheden.Såfremt den pågældende ejer ikke ønsker at fraflytte frivil-ligt, må ejerforeningen anlægge sag herom ved domstolene.Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber in-deholder ikke på tilsvarende måde som lov om ejerlejlighederregler, som giver mulighed for at pålægge andelshavere atfraflytte andelsforeningen. Det er således op til den enkelteforening at indføre regler herom i foreningsvedtægterne. For-eningsvedtægterne er ligesom ved ejerlejligheder reguleret afde foreningsretlige grundprincipper.”