Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
965221_0001.png
965221_0002.png
965221_0003.png
965221_0004.png
965221_0005.png
965221_0006.png
965221_0007.png
965221_0008.png
965221_0009.png
965221_0010.png
Dok.:
KLR40172

Udkast til tale til brug for mødet i Folketingets Retsudvalg den 10. februar 2011

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011

[Indledning]

Om to uger afholdes der i Bruxelles rådsmøde om retlige og indre anliggender. Ud-valget har modtaget et samlenotat om sagerne på rådsmødet, og jeg kan oplyse, at allesagerne denne gang forelægges til orientering.Rådsmødet er det første formelle rådsmøde under ungarsk formandskab, og som detofte er tilfældet i forbindelse med det første formelle rådsmøde under et nyt formand-skab, er der ikke så mange sager på dagsordenen.Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men udvalget ersom altid velkommen til at spørge til de sager, som jeg ikke selv nævner.

[Generelt om forbeholdet]

Som efterhånden nævnt mange gange her i udvalget overgik det politimæssige ogstrafferetlige samarbejde som bekendt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden fra atvære mellemstatsligt til at være overstatsligt. Det indebar, at samarbejdet blev omfat-tet af det danske retsforbehold. Som konsekvens heraf deltager Danmark ikke længe-re i vedtagelsen af ny EU-lovgivning på RIA-området, og denne lovgivning er ikkebindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.I forbindelse med den sidste forelæggelse af en RIA-rådsmødedagsorden i Europaud-valget blev en tydeligere markering af, hvilke sager i samlenotatet der er omfattetretsforbeholdet, efterspurgt. Det har vi forsøgt at efterkomme ved som noget nyt atanføre umiddelbart under overskriften for hvert dagsordenspunkt, om sagen er forbe-
1
holdsramt eller ej. Herudover fremgår det nu som det første i resuméerne, hvilkenbetydning retsforbeholdet har for de enkelte sager på rådsmødedagsordenen.Som det fremgår af samlenotatet, er dagsordenens punkt 4 og 10 omfattet af retsfor-beholdet. Det drejer sig om et direktivforslag om retten til information under straffe-sager og et forordningsforslag om revision af den såkaldte Bruxelles I-forordning.Det fremgår desuden af samlenotatet, at dagsordenens punkt 3, der drejer sig om etdirektivforslag om anvendelse af passagerlister - også kaldet PNR-oplysninger - for-ventes at være omfattet af Danmarks retsforbehold. Direktivforslaget blev fremsat forfå dage siden - og vi har kunnet konstatere, at det er omfattet af retsforbeholdet.Når vi kender det endelige resultat af forhandlingerne om de forbeholdsramte forslag,og hvis det danske retsforbehold fortsat eksisterer til den tid, vil vi i Justitsministerietnøje vurdere, om der vil være behov for helt eller delvist at gennemføre retsakterne idansk ret.Direktivforslaget om anvendelse af PNR-oplysninger med henblik på retshåndhævel-se vil Danmark dog ikke have mulighed for at gennemføre ensidigt, fordi der er taleom gensidige forpligtelser medlemsstaterne imellem.Dansk politi har længe efterspurgt etableringen af et europæisk PNR-system, da deter politiets opfattelse, at anvendelse af passagerlisteoplysninger udgør et nyttigt efter-forskningsværktøj i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorligkriminalitet. Vi vil derfor i Justitsministeriet, når vi kender det endelige resultat afforhandlingerne om forslaget, meget nøje vurdere behovet for at blive tilknyttet di-rektivforslaget ved indgåelse af en parallelaftale - eller en anden form for samar-bejdsaftale - mellem EU og Danmark.Som jeg tidligere har understreget over for udvalget, viser de hidtidige erfaringer medparallelaftaler dog, at Danmark ikke på forhånd kan forvente, at en anmodning om en
2
parallelaftale vil blive imødekommet, at EU anser parallelaftaler for at have ekstraor-dinær og midlertidig karakter, og at indgåelsen af sådanne aftaler er en meget lang-strakt proces.Forordningsforslaget om revision af den såkaldte Bruxelles I-forordning, der drejersig om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelse pådet civil- og handelsretlige område, bygger på princippet om gensidig anerkendelse,og kan derfor heller ikke gennemføres ensidigt. Hvis forslaget vedtages, vil Danmarkimidlertid i kraft af en tidligere indgået parallelaftale mellem Danmark og EU kunnemeddele, at Danmark vil gennemføre indholdet af forordningen, og i så fald vil for-ordningen gælde på mellemfolkeligt grundlag mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater.

[Anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhæ-

velse]

Som allerede nævnt drejer dagsordenens

punkt 3

sig om et direktivforslag om an-vendelse af PNR-oplysninger med henblik på retshåndhævelse.I 2007 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeafgørelse om anvendelse af PNR-oplysninger. Forslaget til rammeafgørelse bortfaldt imidlertid som følge af Lissabon-Traktatens ikrafttræden.Kommissionen har for få dage siden fremsat er nyt direktivforslag om anvendelse afPNR-oplysninger.Forslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning vedrørende for-pligtelser for lufttransportvirksomheder, som flyver mellem mindst én medlemsstatsområde og et tredjeland, til at stille visse passageroplysninger til rådighed for dekompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblik på forebyggelse, afsløring,efterforskning og retsforfølgelse af terrorhandlinger og organiseret kriminalitet.
3
Vi er for øjeblikket i gang med at gennemgå forslaget nærmere, men helt overordnetkan jeg oplyse, at forslaget forpligter medlemsstaterne til at udpege en national myn-dighed til at være passageroplysningsenhed, som skal være ansvarlig for indsamlingog analyse af PNR-oplysninger.Forslaget indeholder herudover bestemmelser vedrørende lufttransportvirksomheder-nes forpligtigelser til at stille PNR-oplysninger til rådighed for passageroplysnings-enheden.Der fastsættes endvidere bl.a. regler om udveksling af oplysninger mellem medlems-staternes kompetente myndigheder, om overførsel af oplysninger til tredjelande, ogom hvor længe oplysninger må opbevares.Forslaget indeholder derudover bl.a. et kapitel vedrørende databeskyttelse og datasik-kerhed.Når der til sin tid - og der vil formentlig gå ganske lang tid - er opnået enighed omdirektivforslaget mellem Europa-Parlamentet og Rådet, vil vi som sagt meget nøjevurdere, om der er behov for at forsøge at blive tilknyttet dokumentet i form af enparallelaftale.

[Ret til information under straffesager]

Det næste punkt på dagsordenen er

punkt 4,

der handler om et direktivforslag om rettil information under straffesager.Direktivforslaget har til formål at regulere myndighedernes forpligtelse til at informe-re om, hvilke rettigheder man efter national ret har som mistænkt eller tiltalt i enstraffesag.Sagen er blevet nævnt over for udvalget flere gange før, senest forud for rådsmødet idecember sidste år.
4
Direktivforslaget behandles efter den fælles beslutningsprocedure i Lissabon-Traktaten, hvilket som bekendt indebærer, at Europa-Parlamentet er medlovgiver.På rådsmødet i december blev der opnået enighed blandt medlemsstaterne om en ge-nerel indstilling til direktivforslaget, der kunne danne grundlag for, at formandskabetkunne indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.Det er forventningen, at formandskabet på det kommende rådsmøde vil redegøre forstatus for forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

[En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske Union]

Punkt 7 på dagsordenen

handler om et udkast til rådskonklusioner om Kommission-ens meddelelse om en global metode til beskyttelse af personoplysninger.Kommissionens meddelelse fastlægger en metode til en modernisering af EU-retligeregler om beskyttelse af personoplysninger og nævner en række databeskyttelsesretli-ge emner, som Kommissionen har til hensigt at undersøge nærmere.
Det er forventningen, at der på rådsmødet vil blive forelagt et udkast til rådskonklu-sioner, hvori der peges på en række databeskyttelsesretlige emner og problemstillin-ger, som Kommissionen efter Rådets opfattelse bør inddrage i den videre proces.

[Bulgariens og Rumæniens fulde deltagelse i Schengensamarbejdet]

Punkt 8 på dagsordenen,

drejer sig om Bulgariens og Rumæniens fulde deltagelse iSchengensamarbejdet.Da Bulgarien og Rumænien tilbage i 2007 blev medlemmer af EU, blev de Schen-gen-regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved deindre grænser, ikke sat i kraft i forhold til de to lande.
5
Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for Bulgarien ogRumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i forhold til de to landekan ophæves.Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de relevante pro-cedurer er sikret, at de to lande fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder forSchengen-lande.Afgørelsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmighed afRådet efter høring af Europa-Parlamentet.Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til det nævnte regel-sæt, er der iværksat en evalueringsprocedure, som indebærer, at et eksperthold bestå-ende af repræsentanter fra de nuværende Schengen-lande og Kommissionen fører til-syn med og kontrollerer gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om status for Bulgariensog Rumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet.Frankrig og Tyskland har anført, at det er for tidligt at optage Bulgarien og Rumæni-en i Schengen-samarbejdet, og at optagelse bør udskydes, indtil Bulgarien og Rumæ-nien har gjort yderligere fremskridt.Da Schengen-evalueringen endnu ikke er fuldt ud gennemført i forhold til Bulgarienog Rumænien, er det på nuværende tidspunkt for tidligt at tage endelig stilling til,hvornår de to lande kan optages som fuldgyldige Schengen-medlemmer, men sagenvil på et senere tidspunkt på ny blive forelagt for udvalget.
6

[Revision af Bruxelles I-forordningen]

Til sidst vil jeg nævne

dagsordenens punkt 10,

der drejer sig om en revision af Bru-xelles I-forordningen.
Bruxelles I-forordningen, der trådte i kraft i 2002, fastlægger bl.a., hvilken retsinstans- eller retsinstanser - der har kompetence til at løse en tvist på tværs af landegrænser-ne, og sikrer, at retsafgørelser, der er afsagt i en EU-medlemsstat, let kan anerkendesog fuldbyrdes i en anden medlemsstat.
Forslaget lægger bl.a. op til en afskaffelse af eksekvatur – dvs. det forhold, at en rets-afgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, først kan fuldbyrdes i en anden med-lemsstat, når der er truffet afgørelse herom i denne medlemsstat.
Der er tale om et nyt forslag til forordning, som på rådsmødet bliver præsenteret forministrene, og der har hidtil kun været helt indledende drøftelser om forslaget, så ud-valget vil senere høre mere til sagen.
Jeg vil dog nævne, at Danmark under forhandlingen vil være særligt opmærksom påden problemstilling, som er knyttet til såkaldt injurieturisme. Afhængigt at udfaldet afto verserende sager ved EU-domstolen, kan det således blive aktuelt at prøve at fåjusteret i relevante dele af forslaget.
Tak.

[Spørgerunde]

7
Verserende

sager ved EU-Domstolen

Jeg vil afslutningsvis gerne orientere udvalget om to væsentlige sager ved EU-Domstolen på Justitsministeriets område.
Folketingets Europaudvalg orienteres mundtligt om væsentlige sager ved EU-domstolen, hvor Danmark har afgivet indlæg, inden sagerne afgøres. Da Retsudvalgetogså har udvist interesse for disse sager, synes jeg, det er rigtigst også at orientereRetsudvalget om sagerne.
Sagerne handler om rækkevidden af værnetingsreglen i Bruxelles I-forordningensartikel 5, nr. 3, i forhold til sager om krænkelse af personlige rettigheder som følge afytringer udbredt via hjemmesider.
Sagerne kan have betydning i forhold til det, man kalder injurieturisme, dvs. at sag-søger anlægger sag om ærekrænkelse i et land, hvor lovgivningen er særligt gunstigfor sagsøgeren, men som sagsøgeren eller sagsøgte ikke har nogen særlig tilknytningtil.
Det er et område, som regeringen følger tæt, og som jeg ved, Folketinget også tidlige-re har interesseret sig for.
Regeringen finder det derfor vigtigt, at Domstolen i de to sager, jeg orienterer om heri dag, får kendskab til de danske synspunkter og holdninger.
Jeg vil lige minde om, at Europaudvalget er skriftligt orienteret om begge sager.
Den første sag er e-Data Advertising, hvor regeringen den 31. marts 2010 afgavskriftligt indlæg.8
I den anden sag, Martinez, har regeringen afgivet skriftligt indlæg den 13. juli 2010.
Sagerne er efterfølgende blevet slået sammen og behandles i EU-Domstolens storeafdeling.
Sagerne drejer sig som nævnt om rækkevidden af værnetingsreglen i Bruxelles I-forordningens artikel 5, nr. 3, i forhold til sager om krænkelse af personlige rettighe-der som følge af ytringer udbredt via hjemmesider.
EU-Domstolens vurdering af sagerne kan derfor få betydning for, i hvilket omfangpersoner bosat i en medlemsstat kan sagsøges i andre medlemsstater for at have of-fentliggjort informationer på internettet, der potentielt krænker andre personers ret-tigheder. Eller med andre ord, hvor tæt en tilknytning til en medlemsstat en sag skalhave, før en domstol har kompetence til at pådømme sagen.
I det omfang Bruxelles I-forordningens regler giver sagsøgeren mulighed for at an-lægge sag i flere forskellige medlemsstater, vil sagsøgeren kunne vælge at anlæggesagen i den medlemsstat, som har den for sagsøgeren mest favorable retstilstand. Det-te betegnes ofte som forumshopping.
Regeringen har i de skriftlige indlæg argumenteret for, at muligheden for forumshop-ping bør begrænses i videst muligt omfang af hensyn til journalisters og andres mu-lighed for at forudsige deres retstilling forud for offentliggørelse af informationer påinternettet.
Regeringen har endvidere argumenteret for, at retterne i en medlemsstat, hvor denansvarlige for en hjemmeside ikke er etableret, kun bør være kompetente, hvis detanfægtede indhold eller hjemmesiden har en særlig tilknytning til den medlemsstat,9
hvor retten er beliggende, der rækker ud over den blotte mulighed for at kunne besø-ge hjemmesiden på et sprog, som sagsøgeren forstår.
Regeringen har den 14. december 2010 afgivet mundtligt indlæg i sagerne.
Regeringen argumenterede bl.a. for, at en bred fortolkning af artikel 5, nr. 3, vil kun-ne skabe en usikker retstilstand for journalister og andre medier, der offentliggør ar-tikler, fotos eller tegninger på internettet, idet medierne ikke vil kunne beskytte sigmod søgsmål ved at overholde lovgivningen i den eller de medlemsstater, som artik-lens indhold retter sig mod.
En bred fortolkning af artikel 5, nr. 3, vil kunne medføre, at medierne konstant skalsikre sig, at artiklerne overholder lovgivningen i samtlige medlemsstater, hvilket ikkevil være muligt i praksis for langt de fleste medier. Det kan derfor frygtes, at medier-ne for at beskytte sig mod søgsmål vil føle sig tilskyndet til at holde sig ”lidt tilbage”og undgå at offentliggøre kontroversielle historier på internettet. Det ville være ska-deligt for ytringsfriheden, mediepluralismen og dermed demokratiet.
Generaladvokaten forventes den 9. marts 2011 at komme med sit forslag til afgørelsei sagerne. Endelig dom forventes afsagt i løbet af 2011.
Tak.
10