Spørgsmål nr. 592 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvilke problemstillinger kan der være ved at dommere ud-peges af hinanden og hvordan forholder det sig i andre landeomkring udpegning af f.eks. Højesteretsdommere.”

Svar:

1.

Som oplyst i Justitsministeriets foreløbige besvarelse af 28. februar2011 har ministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet op-lysninger om retstilstanden i Norge, Sverige, Finland, Storbritannien,Tyskland og USA. Justitsministeriet har modtaget svar fra de pågældendelande og vender derfor tilbage til spørgsmålet:

2.

Forud for oprettelsen af Dommerudnævnelsesrådet i 1999, jf. lov nr.402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandslovenog forskellige andre love (Rekruttering af dommere, dommerfuldmægti-ges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som følge afoprettelse af en domstolsstyrelse mv.), blev spørgsmålet om udnævnelseaf dommere overvejet af Domstolsudvalget, jf. betænkning nr. 1319/1996(herefter betænkningen).Domstolsudvalget overvejede bl.a., om udnævnelseskompetencen skullehenlægges til domstolene selv.Domstolsudvalget kunne imidlertid ikke gå ind for en ordning, hvorefterkompetencen til at udnævne dommere ved lov blev henlagt til domstole-ne selv. Udvalget pegede for det første på, at de principper, der ligger tilgrund for den danske forfatningsmæssige ordning, taler for, at ansvaretfor dommerudnævnelserne bør ligge hos et organ, som direkte eller indi-rekte henter sit mandat i folkestyret. Udvalget bemærkede dernæst, atordningen ville kunne indebære risiko for indavl og således modvirkegennemførelsen af den bredere rekruttering og gennemsigtighed i ud-nævnelsesproceduren, som udvalget i øvrigt lagde op til i betænkningen.Udvalget bemærkede endelig, at det ville være umuligt at drage nogen tilansvar, hvis der blev fulgt en udnævnelsespolitik, som gav anledning tilkritik uden for domstolene.På baggrund af bl.a. disse overvejelser anbefalede Domstolsudvalget der-for, at det fortsat skulle være regeringen (vedkommende minister) der –under ansvar over for Folketinget – har kompetence til at udnævne dom-mere. Domstolsudvalget fandt imidlertid ikke, at regeringens kompetence2

burde stå alene, men burde suppleres med en ordning, der indebærer, atvedkommende minister, inden udnævnelse sker, skal indhente en indstil-ling fra et uafhængigt organ, som udvalget foreslog benævnt Dommerud-nævnelsesrådet.Om Domstolsudvalgets overvejelser henvises til betænkningen side 242-244.Justitsministeriet tiltrådte Domstolsudvalgets anbefaling af, at regerin-gens kompetence til at udnævne dommere blev suppleret med en ord-ning, hvorefter et bredt sammensat, uafhængigt råd skal afgive en indstil-ling, forinden en udnævnelse kan foretages. Der henvises til Folketings-tidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 831.

3. Norge

vurderes ansøgere til ledige dommerembeder af Innstillings-rådet for dommere (Innstillingsrådet). Innstillingsrådet afgiver indstillingtil kongen (ved Justisdepartementet) vedrørende dommerudnævnelser.Udnævnelseskompetencen ligger hos kongen i statsråd, efter at sagen harværet undergivet en begrænset prøvelse i Justisdepartementet.Innstillingsrådet er et eksternt, selvstændigt og uafhængigt organ. Detblev etableret 1. november 2002 i forbindelse med en stor domstolsre-form, som blandt andet overførte det administrative ansvar for domstole-ne fra Justisdepartementet til Domstolsadministrasjonen. Innstillingsrådetskal bestå af tre dommere fra de almindelige domstole, en advokat, enjurist ansat i det offentlige og to medlemmer, som ikke er jurister. NårInnstillingsrådet behandler sager vedrørende udnævnelse eller konstituti-on af jordskifteoverdommere og jordskiftedommere, deltager en dommerfra jordskiftedomstolene og en jordskiftekandidat i stedet for henholdsvisen dommer og en jurist ansat i det offentlige.Innstillingsrådet afgiver indstillinger om faste dommer- og domstolsle-derstillinger i alle tre retsinstanser ved de almindelige domstole og i beg-ge instanser ved jordskiftedomstolene. Innstillingsrådet afgiver endvidereindstilling ved konstitutioner, som er over et år. Konstitutioner op til et årbesluttes af Innstillingsrådet og Domstolsadministrasjonen. Til ledigtembede som højesteretsdommer afgiver højesteretsjustitiarius (præsiden-ten) mundtlig eller skriftlig udtalelse direkte til departementet, efter atInnstillingsrådet har afgivet sin indstilling.

Sverige

er der fra 1. januar 2011 indført nye regler om udnævnelse afordinære dommere (SFS 2010:1390: Lag om utnämning av ordinariedomare). Et Dommernævn skal forberede alle sager om dommerudnæv-nelser og skal afgive kandidatforslag til regeringen. Dommernævnet be-står af ni medlemmer. Fem medlemmer skal være eller have været ordi-nære dommere, to medlemmer skal være jurister virksomme uden fordomstolsvæsenet, hvoraf en skal være advokat, og to medlemmer skalrepræsentere offentligheden.Regeringen er ikke bundet af nævnets kandidatforslag. Inden regeringenudnævner nogen, som ikke er foreslået af nævnet, skal nævnet have lej-lighed til at ytre sig om ham eller hende.I

Finland

udnævnes ordinære dommere af republikkens præsident efterindstilling fra regeringen.Højesteret og øverste forvaltningsdomstol udarbejder indstilling om ud-nævnelse af medlemmer af disse domstole. Indstillingen tilstiles regerin-gen, som forelægger den for republikkens præsident. Republikkens præ-sident udnævner dog præsidenterne for Højesteret og øverste forvalt-ningsdomstol uden indstilling.Ved besættelse af alle andre dommerstillinger udarbejdes indstilling omudnævnelse af det uafhængige dommerforslagsnævn. Indstillingen tilsti-les regeringen, som forelægger den for republikkens præsident.Dommerforslagsnævnet består af 12 medlemmer. Formanden er et med-lem fra højesteret og næstformanden er et medlem fra øverste forvalt-ningsdomstol. De øvrige medlemmer er dommere fra de forskellige dom-stole, en advokat, en anklager og en repræsentant for den juridiske forsk-ning og undervisning.I

Storbritannien

gøres der brug af både juridiske dommere og selvstæn-digt præsiderende lægdommere (fredsdommere).Juridiske dommereProceduren for udnævnelse af dommere blev ændret i 2005 i forbindelsemed en stor domstolsreform.Til og med High Court-niveau udvælges dommere og tribunalmedlem-mer af et dommeransættelsesråd. Dommeransættelsesrådet består af 154

medlemmer. 12 bliver udpeget igennem en åben ansøgningsprocedure,og de resterende tre udpeges af dommerrådet, der består af siddendedommere i de øverste retsinstanser. Rådet sammensættes af en formand,der er lægmand, 5 dommere, 2 advokater, 5 øvrige lægmænd, 1 juridisktribunalmedlem og 1 fredsdommer. Den af rådet udvalgte kandidat bliverformelt udpeget af justitsministeren.Der findes lignende råd for Skotland og Nordirland.For at foretage udnævnelse af en dommer til Court of Appeal (som er denøverste retsinstans for England og Wales, bortset fra Supreme Court, derhar jurisdiktion over hele Storbritannien), anmoder justitsministeren isamråd med præsidenten for Court of Appeal (Lord Chief Justice) dom-meransættelsesrådet om at nedsætte et særligt udvælgelsesudvalg. Ud-valget består af præsidenten for Court of Appeal (formand), en head ofdivision eller en dommer fra Court of Appeal, formanden for dommeran-sættelsesrådet og en lægmand fra dommeransættelsesrådet. Udvalget af-giver en anbefaling til justitsministeren, der kan acceptere, afslå eller be-de udvalget om at genoverveje kandidaten.For at foretage udnævnelse til stillingerne som præsident for Court ofAppeal og head of divisions i High Court og Civil Division i Court ofAppeal anmoder justitsministeren i samråd med præsidenten for Court ofAppeal dommeransættelsesrådet om at nedsætte et særligt udvælgelses-udvalg. Udvalget består af præsidenten for Supreme Court (formand),præsidenten for Court of Appeal, formanden for dommeransættelsesrådetog en lægmand fra dommeransættelsesrådet. Udvalget afgiver en anbefa-ling til justitsministeren, der kan acceptere, afslå eller bede udvalget omat genoverveje kandidaten. Hvis det er praktisk muligt, bør den siddendeindehaver af stillingen konsulteres.Ved udnævnelse af dommere til Supreme Court (der har jurisdiktion overhele Storbritannien, bortset fra kriminalsager fra Skotland) sammenkal-der justitsministeren et råd bestående af præsidenten for Supreme Court(formand), vicepræsidenten for Supreme Court og 3 medlemmer fradommerudnævnelsesrådene i henholdsvis England og Wales, Skotlandsamt Nordirland. Rådet afgiver en anbefaling til justitsministeren, derherefter konsulterer de øverste dommere samt lederne af selvstyrerege-ringerne i Skotland og Wales samt den britiske minister for Nordirland.Efter denne proces kan justitsministeren informere premierministeren omvalget, afslå kandidaten eller bede rådet om at genoverveje kandidaten.5

FredsdommereFredsdommere fungerer som selvstændige dommere i Magistrate Courts,der er førsteinstans-domstol for kriminelle sager.Der er nedsat lokale rådgivende råd, der udvælger kandidater med hen-blik på udpegning. Rådene består som regel af 2/3 fredsdommere og 1/3øvrige lægmænd. På rådets anbefaling udpeger justitsministeren freds-dommerne til de lokale Magistrate Courts.I

Tyskland

er der forskellige regler for udpegning af dommere til for-bundsdomstolene, Forfatningsdomstolen og delstaternes domstole.Til afgørelse om udnævnelse af nye dommere vedforbundsdomstolenenedsættes et dommerudnævnelsesråd, der består af delstaternes justitsmi-nistre og et tilsvarende antal medlemmer, som er valgt af Forbundsdagenved forholdstalsvalg. Udvalgets formand er den ansvarlige forbundsmini-ster. Formanden har ikke stemmeret, men har med sin endelige godken-delse af afstemningen i princippet vetoret. Den ceremonielle udnævnelseforetages af forbundspræsidenten.Ved afgørelse om udnævnelse af dommere til Bundesgerichtshof (Tysk-lands øverste civil- og strafferetsdomstol) gælder det særlige, at der forudfor afgørelsen i dommerudnævnelsesrådet afgives en vejledende udtalel-se af Bundesgerichtshofs interne dommerudnævnelsesråd. Tilsvarendeprocedure finder sted ved udnævnelse til Bundesverwaltungsgericht(Tysklands øverste forvaltningsdomstol).Nye dommere tilForfatningsdomstolenudpeges skiftevis af Forbunds-dagen og Forbundsrådet. Embedsperioden for disse dommere er begræn-set til 12 år. I Forbundsdagen nedsættes et dommerudnævnelsesråd, somafspejler det politiske styrkeforhold i Forbundsdagen. Afgørelserne idommerudnævnelsesrådet træffes med 2/3 flertal. Valget indbringes ikkefor Forbundsdagens plenum med henblik på godkendelse. Forbundsrådetafspejler det politiske styrkeforhold i delstaterne, og rådets afgørelser omdommerudnævnelser træffes i plenum, ligeledes med 2/3 flertal.Udnævnelse af dommere tildelstaternes domstoleer ikke underlagt for-bundslovgivning. Delstaterne er selv beføjet til at fastlægge fremgangs-måden for udnævnelse af dommere til domstolene i første instans. I stør-6

stedelen af delstaterne er der nedsat et valgudvalg overvejende beståendeaf medlemmer af delstatsparlamentet og af dommere samt retseksperter.I

USA

er der forskellige regler for udpegning af dommere på henholdsvisføderalt niveau og delstatsniveau.Deføderale dommere,der udpeges efter artikel III i den føderale forfat-ning, herunder dommere ved den føderale højesteret, indstilles af præsi-denten og skal godkendes af senatet. Den enkelte dommer godkendes tilat bestride et bestemt sæde ved den enkelte domstol. Dette indebærer, athvis den pågældende senere forfremmes – enten inden for den sammedomstol eller til et dommersæde ved en anden og/eller højere rangeretdomstol – kræver dette en ny indstilling fra præsidenten og fornyet god-kendelsesbehandling i senatet. Dommerne udpeges på livstid og kan ale-ne afsættes gennem ”impeachment” (en retssag i senatet).Dommere på delstatsniveauudnævnes i henhold til de regler, der er fast-lagt i de enkelte staters forfatninger. De fleste benytter sig enten af valgeller udpegning ved statens guvernør. En udpegning kan enten være pååremål eller på livstid eller en kombination heraf, hvor dommeren udpe-ges til at sidde i en valgperiode (ofte 4 år) og herefter må søge et folkeligtmandat til at fortsætte.