Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål S

og T (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg den 3. februar

2011

Samrådsspørgsmål S:

”Hvad er ministerens holdning til de oplysninger, der er kommetfrem i dokumentarfilmen ”En Klima-Krimi”, herunder særligt iforhold til pressefriheden og politiets indsats mod journalister.”

Samrådsspørgsmål T:

”Vil ministeren sikre, at pressefriheden bliver indskærpet, så viikke oplever en overordnet politimand, der opfordrer til angrebpå journalister.”

Svar:

1.

De stillede samrådsspørgsmål vedrører en konkret politimæs-sig indsats under FN’s klimatopmøde COP15 i København i de-cember 2009.

Eftersom både den tidligere justitsminister og jeg selv alleredeved flere lejligheder har besvaret såvel samrådsspørgsmål somskriftlige spørgsmål om politiets indsats under klimatopmødet,vil jeg indledningsvis tillade mig at henvise til disse besvarelser,herunder navnlig min besvarelse af samrådsspørgsmål AD den17. marts 2010.1

Jeg kan desuden henvise til Rigspolitiets samlede besvarelse af 9.februar 2010 om den politimæssige indsats under COP15, somblev oversendt til Retsudvalget den 10. februar 2010.

Endelig kan jeg henvise til, at jeg i denne uge har haft lejlighedtil at besvare to spørgsmål fra Retsudvalget (spørgsmål 452 og456), der netop vedrører dokumentarfilmen”En Klima-Krimi”og dens fremstilling af politiets håndtering af pressen underCOP15.

2.

Som jeg tidligere har understreget ved flere lejligheder, harCOP15 været den største enkeltstående opgave for dansk politinogensinde, og indsatsen krævede endog særdeles betydelige res-sourcer og en meget omfattende koordination og planlægning.

Den ekstraordinært store opgave berørte samtlige landets politi-kredse og Rigspolitiet i et omfang, der ikke tidligere er set iDanmark.

Der var et stort antal statsoverhoveder og andre højtstående poli-tikere samlet i København på én gang med de omfattende sikker-hedsopgaver, som dette naturligt medfører for politiet.

Hertil kommer, at topmødet tiltrak mange mennesker – både franær og fjern – der på forskellig vis ønskede at deltage i de mangedemonstrationer og andre aktiviteter.

Det gælder også et betydeligt antal aktivister, som havde en an-den dagsorden end blot at udtrykke holdninger ved brug af lovli-ge og demokratiske virkemidler.

Så alt i alt har der været tale om en yderst kompleks og ressour-cekrævende opgave for dansk politi. Men en opgave, som politiettog på sig og efter min opfattelse løste på imponerede vis.

Det er således fortsat min opfattelse – også her efter at begiven-hederne er kommet på afstand – at vi skal være glade for, at viikke under topmødet så samme voldsomme scener, som er set iandre lande under store internationale begivenheder.

3.

Jeg vil nu vende mig mod samrådsspørgsmålene, der er stilletpå baggrund af dokumentarfilmen”En Klima-Krimi”,som eroptaget under COP15. Min besvarelse vil naturligt tage udgangs-punkt i de skriftlige besvarelser (af spørgsmål 452 og 456), somjeg netop har sendt til udvalget.

Den pågældende dokumentarfilm følger to kvindelige aktivisterfra organisationen Climate Justice Action og deres deltagelse iforskellige aktioner under klimatopmødet.

I filmen indgår bl.a. en lydoptagelse af politiets interne kommu-nikation i forbindelse med en indsats under en demonstration den16. december 2009 meget tæt på Bella Centeret i København,hvor COP15 fandt sted.

Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 452, harKøbenhavns Politi oplyst, at den pågældende lydoptagelse inde-holder en delingsførers kommunikation med de i delingen delta-gende politifolk i forbindelse med, at de skulle foretage en anhol-delsesaktion og efterfølgende sætte sig i besiddelse af en højtta-lervogn, der blev benyttet af aktivister.

Den pågældende delingsfører har tilkendegivet, at han ud fra det,der er gengivet i medierne, og ud fra de rå lydoptagelser, genken-der sin stemme og sprogbrug. Der kan dog også høres andre for-skellige stemmer på optagelserne.

Københavns Politi har efterfølgende via DR modtaget de rå lyd-optagelser af de omhandlede udtalelser. De rå lydoptagelser varerca. 8 ½ minut. I dokumentarfilmen er der brugt ca. 1. minut på atgengive forskellige klip fra lydoptagelsen.

Lydoptagelserne er efter det oplyste optaget med scanningsud-styr, der har haft til formål at aflytte politiets interne kommunika-tion over politiradioen. I optagelserne indgår meldinger fra flereaf politiets kanaler med intern kommunikation, ligesom der ind-går et par meldinger fra en Falck-kanal. Københavns Politi haroplyst, at det kan lægges til grund, at en del af politiets kommu-nikation omkring det aktuelle tidspunkt ikke fremgår af lydopta-gelserne.

Det er som bekendt indholdet af disse lydoptagelser, der er bag-grund for, at jeg er indkaldt til samrådet her i dag, og er baggrundfor den massive medieomtale, der var af dokumentarfilmen i da-4

gene omkring, at den fik premiere på TV. Debatten har særligdrejet sig om nogle udtalelser, der er blevet udlagt sådan, at poli-tiets indsatsleder opfordrer til omfattende brug af stav mod pres-sefolk.

4.

Inden jeg kommer nærmere ind på disse udtalelser, tror jeg, atdet er vigtigt, at man minder sig selv om, hvilken kontekst udta-lelserne er fremkommet i.

Københavns Politi har i den forbindelse på bedste vis søgt at be-skrive det forløb, som lydoptagelsen vedrører. Beskrivelsen ergengivet i mine besvarelser til Retsudvalget (af spørgsmål 452 og456). Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der er gået ca. et årfra den pågældende politiindsats til offentliggørelsen af lydopta-gelserne. Den redegørelse, som Københavns Politi har afgivet tilbrug for besvarelsen af spørgsmålene, må derfor tages med detteforbehold.

Københavns Politi har oplyst, at Københavns Politi inden de-monstrationen ved Bella Centeret havde fået efterretninger om, atdet var demonstranternes hensigt at forcere politiets afspærringerfor herefter at skaffe sig adgang til det afspærrede parkeringsarealforan centeret, hvor de ville mødes med de delegerede NGO’er.Der var endvidere på et tidspunkt forlydender om, at demonstran-ter ville trænge ind til selve klimatopmødet.

Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne kunne have været sær-deles alvorlige, hvis det var lykkedes for demonstranterne attrænge igennem politiets afspærring og videre ind i Bella Cente-5

Det ville desuden have medført, at klimatopmødet måtte afbry-des, og at alle deltagerne under iagttagelse af de fornødne sikker-hedsforanstaltninger skulle have været evakueret, mens centeretminutiøst blev undersøgt for ulovlige eller farlige genstande ellerpersoner, som eventuelt var trængt ind i centeret i forbindelsemed aktionen.

5.

De beskrevne forhold var bl.a. baggrunden for, at politiet denpågældende dag var massivt til stede med flere delinger, somsædvanligvis består af 36 politifolk, heraf en delingsfører. Politi-køretøjer var endvidere placeret en række forskellige steder medhenblik på at forhindre indtrængen.

Uden for Bella Centeret var der forsamlet flere hundrede demon-stranter, der havde taget opstilling foran politiets køretøjer. Denærmeste demonstranter holdt fast i hinanden, ligesom de var ibesiddelse af et større antal sammenbundne cykler, som forment-lig var tiltænkt anvendelse i forhold til politiets indsatsstyrker.

Samtidig var en større gruppe personer, der havde deltaget i kli-matopmødet i Bella Centeret, på vej fra det afspærrede områdemod politikøretøjerne. Denne gruppe havde formentlig til hensigtat hjælpe demonstranterne gennem politiafspærringen ved køre-tøjerne eller i det mindste at mødes med de indtrængende demon-stranter på Bella Centerets område.

Politiet befandt sig mellem demonstranterne på den ene side ogpersonerne fra klimatopmødet på den anden side.

Demonstranterne fra Climate Justice Action havde medbragt enhøjttalervogn, hvorpå flere af dem havde taget opstilling. Perso-ner på højttalervognen opildnede og opfordrede de øvrige aktivi-ster til at trænge igennem politiets afspærringer ved blandt andetat råbe ”push”. Det var medvirkende til, at en større gruppe de-monstranter skubbede kraftigt mod de tilstedeværende politifolk,som skulle hindre, at aktivisterne kom igennem politiets afspær-ringer.

Presset fra demonstranterne forekom i ryk og var ifølge politietpå et tidspunkt så kraftigt, at der var risiko for, at demonstrantereller politifolk kunne komme til skade. Flere politifolk gav efter-følgende udtryk for, at de havde svært ved at trække vejret pågrund af det massive pres.

6.

Én af de tilstedeværende politidelinger fik derfor på et tids-punkt til opgave at foretage anholdelse af en kvindelig aktivist,der befandt sig på højttalervognen, og som netop havde opfordretdemonstranterne til at gennembryde politiets afspærring.

På dette tidspunkt herskede der en hadsk stemning mod politiet,og presset fra demonstranterne var meget massivt, så føreren afden omhandlede deling gav instrukser om, hvordan anholdelses-opgaven skulle udføres.

I den forbindelse skal det bemærkes, at politiets kommandosta-tion under forløbet besluttede, at demonstrationen, der var lovligtanmeldt til politiet, skulle opløses, og opløbsformularen blev af-spillet flere gange på flere forskellige sprog.

Københavns Politi har oplyst, at der befandt sig en del personermed fotografiapparater, videokameraer og synlige mobiltelefonerblandt aktivisterne, men det var ikke muligt i situationen at skel-ne mellem, om der var tale om demonstranter, der med kameraønskede at dokumentere begivenhederne, eller om der var taleom pressefolk.

Kort efter den nævnte anholdelsesopgave var blevet udført,sprang andre aktivister op på højttalervognen og fortsatte medopfordringer til at trænge igennem politiets afspærringer.

Delingsføreren blev derfor af indsatslederen på ny befalet til atrykke frem med sin deling for denne gang at sætte sig i besiddel-se af højttalervognen med henblik på at forhindre yderligere til-skyndelse til angreb mod politiet.

Delingsføreren gav herefter sit personale besked på, at de skulleløbe frem og med den nødvendige magt skabe sig fri adgang tilhøjttalervognen. Under fremrykningen mod højttalervognen blevpolitipersonalet flere gange aktivt forsøgt standset af demonstran-terne. Det blev derfor skønnet nødvendigt at anvende stave, indendet lykkedes politiet at tage højttalervognen i besiddelse og fåden kørt bort fra området.

7.

Om de omdiskuterede klip fra interne udsagn under de be-skrevne politiaktioner fremgår det af politiets redegørelse, at der iden rå lydoptagelse er tale om et tidsmæssigt spring mellem deenkelte udsagn, som ikke fremgår af gengivelsen i dokumentar-filmen. I dokumentarfilmen er der desuden byttet om på udtalel-serne, så de ikke fremkommer i den oprindelige rækkefølge. Deter på den baggrund Københavns Politis opfattelse, at lydoptagel-serne i dokumentarfilmen ikke giver et retvisende billede afsammenhængen i forløbet.

Herudover har Københavns Politi oplyst, at dele af de billedklip,der vises i dokumentarfilmen sammen med de gengivne udtalel-ser fra delingsføreren, er billedsekvenser fra en helt anden poli-timæssig indsats under COP15.

På den baggrund er det Københavns Politis opfattelse, at hverkenindholdet af radiokommunikationen eller visse af de ledsagendebilledsekvenser gengiver begivenhederne retvisende.

Som bekendt har Københavns Politi derfor ved brev af 11. januar2011 klaget til DR over udsendelsen og DR Nyheders dækning afden omhandlede sag. DR har den 24. januar 2011 afvist klagen.Københavns Politi har oplyst, at man på den baggrund påtænkerat indbringe sagen for Pressenævnet.

Jeg finder på den baggrund under alle omstændigheder ikke atburde gå ind i en nærmere drøftelse af det pågældende spørgsmål,da Pressenævnet nu skal vurdere og tage stilling til sagen.

8.

Når alt dette er sagt, vil jeg også gerne sige, at der ikke kanvære tvivl om, at der på den offentliggjorte lydoptagelse benyttesen sprogbrug, som – heldigvis – ikke er en sprogbrug, der anven-des hver dag i politiet.

Det er min klare opfattelse, at ansat politipersonale, herunder vedKøbenhavns Politi, sædvanligvis taler på en rolig, velformuleretog høflig måde – både til borgere samt i den indbyrdes dialogmellem kolleger. Og det forventer jeg også, at de gør.

Københavns Politi har da også oplyst, at de omhandlede udtalel-ser må ses i lyset af, at de er fremkommet under kommunikationmed andre politifolk under omstændigheder, hvor der forelå enmeget tilspidset og presset situation, der gjorde det særdeles på-krævet at handle hurtigt og effektivt. Budskabet til medarbejder-ne måtte nødvendigvis indeholde direktiver, som hurtigt og medfå ord kunne gøre opgavens vigtighed og vanskelighed klart, sådelingen blev klædt på til en svær og ubehagelig indsats.

De givne omstændigheder under COP15 må betegnes som heltekstraordinære og sikkerhedsmæssigt set usædvanligt krævende.Disse ganske særlige omstændigheder har givetvis haft indflydel-se på direktivernes ordlyd i en situation, hvor en hurtig komman-do var af helt afgørende betydning. De enkelte udsagn må derforvurderes på denne særlige baggrund.

9.

Mere generelt om politiets kontakt med pressen har Køben-havns Politi oplyst, at det fremgår af Københavns Politis generel-le pressepolitik, der indgår som fast bestanddel i Københavns Po-10

litis operationsplaner for større politiopgaver, at der skal udvisesfleksibilitet og forståelse for pressens arbejdsvilkår, og at et gyl-digt pressekort under normale omstændigheder giver adgang forpressens repræsentanter bag politiets afspærringer, dog bl.a. un-der forudsætning af, at den politimæssige indsats ikke forstyrres.

Det er i den forbindelse naturligvis politiets intention at have etsamarbejde med pressen til gavn for begge parter og til værn forpressefriheden. Københavns Politi mødes regelmæssigt med re-præsentanter fra pressen for at drøfte spørgsmål – og problemer –af fælles interesse. Også kort efter afslutningen af klimakonfe-rencen blev der afholdt et sådant møde, og der blev ikke herfremført kritik af politiets magtanvendelse i forhold til pressenunder politiindsatsen ved Bella Centeret.

Der er som tidligere nævnt nogle af udsagnene i den lydoptagel-se, der indgår i dokumentarfilmen, der er blevet udlagt sådan, atindsatslederen opfordrer til, at der skal anvendes stav over forpressefolk.

Københavns politi har i den forbindelse oplyst, at så vidt Køben-havns Politi har kunnet udlede, relaterer udsagnet ”…der stårpresse mellem bilerne. De skal satme have samme tur…” sig tilsituationen, hvor højttalerbilen, hvorfra der blev opfordret tilvold, skulle beslaglægges. Den pågældende deling var placeretbag de sikrede politikøretøjer, og derfor skulle politiet passeresåvel køretøjerne som de personer, der stod mellem disse, før dennødvendige fremrykning mod højttalerbilen kunne finde sted.

Det er naturligvis helt fundamentalt, at pressen sikres gode ar-bejdsforhold, så selv voldsomme begivenheder som demonstrati-onerne under COP15 kan afdækkes, og det er politiet som sagtfuldt ud opmærksom på. Og jeg er meget glad for, at politiet ge-nerelt har et rigtigt godt samarbejde med pressen.

I det konkrete forløb, der har dannet grundlag for samrådet i dag,var der tale om en meget ophedet og tilspidset situation, hvor po-litiet desværre var tvunget til at anvende magt bl.a. i form af brugaf stav for at få kontrol over situationen.

Og når pressen blander sig med demonstranter i en ophedet situa-tion, har politiet ikke altid mulighed for at tage særlige hensyn tilpressens repræsentanter. Der skal handles hurtigt, og det er klart,at pressefolk vil kunne risikere at blive udsat for magtanvendelseunder sådanne omstændigheder.

Jeg mener imidlertid ikke, at der trods alt er noget belæg for, atpressen skulle have været et specifikt mål for politiets indsats,selv om situationen i dokumentarfilmen er blevet udlagt sådan.

Særligt for så vidt angår de ”rødglødende stave” kan jeg i øvrigthenvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 452, som jeg i gårsendte til udvalget. I besvarelsen er nærmere redegjort for Kø-benhavns Politis indvendinger mod de sammenklipninger af lydog billede, der er foretaget.

10.

Så vil jeg endelig til sidst slutte af med mere generelt at op-fordre til forsigtighed i forhold til at tage politifolks interne udta-lelser i ophedede situationer ud af deres kontekst og vurdere demisoleret.

Det kan være med til – helt ubegrundet – at give politiet et dårligtry i befolkningen og skabe forkerte forestillinger om politietsfremgangsmåder.