Spørgsmål nr. 542 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere hvert enkelt af de rejste pro-blemstillinger, som er beskrevet i henvendelsen fra Landsfor-eningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark, jf.REU alm. del – bilag 116.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fraRigspolitiet, Rigsadvokaten og Danske Regioner. De indhentede udtalel-ser refereres nedenfor i tilknytning til Justitsministeriets kommentarer tilde enkelte emner, som berøres i henvendelsen fra Landsforeningen afPatientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (herefter LPD).

2.

LPD har i punkt 1 anført, at det er et problem, at dommeren kan – menikke har pligt til at – beskikke en bistandsværge før det første retsmøde.Det fremgår af straffelovens § 71, stk. 1, at der forud for dommenkanske beskikkelse af en bistandsværge, hvis der kan blive tale om at døm-me en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens§§ 68-70, mens der efter straffelovens § 71, stk. 2,skalske beskikkelseaf en bistandsværge, hvis den tiltalte dømmes til anbringelse som nævnt istk. 1, eller hvis afgørelsen giver mulighed herfor.Den nuværende bestemmelse i straffelovens § 71 blev indsat ved lov nr.320 af 13. juni 1973 om ændring af straffeloven, der er baseret på Straf-felovrådets betænkning nr. 667/1972 om strafferetlige særforanstaltnin-ger. Før denne lovændring var beskikkelse af en bistandsværge altid fa-kultativ.Som begrundelse for forslaget om sondringen mellem fakultativ beskik-kelse før dommen og obligatorisk beskikkelse efter dommen anføres detpå side 146 i betænkningen, at det efter Straffelovrådets opfattelse førdommen er tilstrækkeligt, at der er en mulighed for værgebeskikkelse,bl.a. fordi det kan forudsættes, at tiltaltes interesser på dette stadium afsagen i almindelighed vil blive varetaget af forsvareren. Derimod finderStraffelovrådet det rigtigt, at der ved eller efter en dom til institutionsop-hold skal beskikkes den pågældende en bistandsværge, hvis hovedopgaveer at drage omsorg for, at den tidsubestemte foranstaltning ikke udstræk-kes længere end nødvendigt.2

Justitsministeriet finder, at disse hensyn fortsat begrunder den i § 71 fast-satte ordning.

3.

For så vidt angår punkt 2 og 3, har LPD anført, at advokater ikke påsamme tid skal kunne være bistandsværge og forsvarsadvokat for densamme person, ligesom der skal ske beskikkelse af den bedst egnede bi-standsværge efter ønske fra den sigtede, tiltalte eller dømte og såledesikke nødvendigvis en person blandt vedkommendes pårørende.Det følger af bistandsværgebekendtgørelsens1§ 5, stk. 1, at politiet skalbistå retten med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsvær-ge.Hvis den sigtede, tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person ellerikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller eg-nede til at blive beskikket, skal politiet indstille den bistandsværge, derpå fortegnelsen over bistandsværger står for tur til at blive beskikket. Så-fremt der på grund af den pågældende bistandsværges beskæftigelse ellerlignende, herunder f.eks. som sagsbehandler i socialforvaltningen for denpågældende, foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om ved-kommendes egnethed til at varetage netop denne sigtedes, tiltaltes ellerdømtes interesser på behørig måde, indstilles den næste på fortegnelsen,jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 5, stk. 2.Egnethedskravet i bistandsværgebekendtgørelsens § 5, stk. 2, indebærer,at politiet skal indstille en af de ”faste” bistandsværger, hvis det efterkonkret vurdering må antages, at der foreligger omstændigheder, der kanvække tvivl om en pårørendes egnethed til at varetage den berørte per-sons interesser ordentligt.Forinden indstilling til retten vedrørende beskikkelsen sker, skal den på-gældende bistandsværge samt den sigtede, tiltalte eller dømte have lejlig-hed til at udtale sig om den påtænkte indstilling, jf. bistandsværgebe-kendtgørelsens § 5, stk. 3.For så vidt angår de bistandsværger, der er optaget på statsamternes for-tegnelser over bistandsværger, gælder, at de antages blandt de ansøgere,der må anses for bedst egnede til at udføre de opgaver, som hvervet inde-bærer, herunder personer med tilknytning til sundheds-, social- og under-visningssektoren, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 1, stk. 3.1

I henhold til bistandsværgebekendtgørelsens § 1, stk. 4, kan eller bør enrække personer ikke antages som bistandsværger. Personer, der er ansatpå psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, institution for personer medvidtgående psykiske handicap mv., må ikke antages som bistandsværgermed virke for personer på samme sygehus eller afdeling eller på sammeinstitution mv. Det samme gælder for personer, der i øvrigt har med drif-ten eller administrationen af det pågældende psykiatriske sygehus ellerafdeling eller pågældende institution mv. at gøre. Ansatte i anklagemyn-digheden, politiet og kriminalforsorgen bør endvidere ikke antages sombistandsværger.Advokater er ikke opregnet blandt de persongrupper, som efter bekendt-gørelsen ikke bør antages som bistandsværger, og det vil derfor være mu-ligt for en advokat at ansøge statsamtet om optagelse på fortegnelsenover bistandsværger, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 1, stk. 1.Justitsministeriet finder ikke, at en bistandsværges beskæftigelse somforsvarsadvokat for den berørte person kan betragtes som en omstændig-hed, der generelt kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at va-retage netop denne sigtedes, tiltaltes eller dømtes interesser på behørigmåde.

4.

LPD har under punkt 4, 5 og 17 rejst nogle spørgsmål om, hvornår enperson er anbragt på en psykiatrisk afdeling, institution eller lignende ihenhold til en dom.Justitsministeriet har forstået spørgsmålene således, at de vedrører be-stemmelsen om udbetaling af supplerende vederlag i bistandsværgebe-kendtgørelsens § 18, stk. 2, 2. pkt., hvoraf fremgår, at der udbetales etvederlag til bistandsværgen (for tiden 1.413 kr.) for hver påbegyndt 3.måned, hvor den dømte er anbragt i henhold til en dom.Bestemmelsen i bistandsværgebekendtgørelsens § 18, stk. 2, 2. pkt., fiksin nuværende formulering ved en ændring af bistandsværgebekendtgø-relsen i 2009, hvorefter det ikke længere er afgørende, hvor den berørteperson er anbragt, men alene om den berørte person er anbragt i henholdtil en dom.Som det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens § 18, stk. 2, 2. pkt.,er det en forudsætning for at yde supplerende vederlag, at den dømte er4

anbragt i henhold til dommen. Det medfører bl.a., at en bistandsværge,der er beskikket for en person, der har en ambulant behandlingsdom medmulighed for tvangsindlæggelse, kun får udbetalt supplerende vederlag,hvis muligheden for tvangsindlæggelse er udnyttet. Der udbetales ikkesupplerende vederlag, hvis den dømte er indlagt frivilligt eller ikke erindlagt.Det fremgår af straffelovens § 71, stk. 2, at en bistandsværge skal holdesig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdetog andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt.Det fremgår endvidere af bistandsværgebekendtgørelsens § 8, stk. 2, atbistandsværgen skal rådgive og vejlede den dømte om klageadgang, her-under i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien,samt om muligheden for at søge en idømt foranstaltning ændret eller op-hævet.Efter de gældende regler har en bistandsværge således flere opgaver, nårbeskikkelsen vedrører en person, der er anbragt i henhold til en dom, endhvis beskikkelsen sker i forhold til en domfældt person, der ikke er un-derlagt sådanne tvangsforanstaltninger, hvilket er baggrunden for, at bi-standsværgen er berettiget til et supplerende vederlag, når den dømte eranbragt i henhold til en dom.

5.

LPD har under punkt 6 og 18 rejst spørgsmål om omfanget af bi-standsværgens forpligtelser i tilfælde, hvor en bistandsværge også skalvære patientrådgiver for den berørte person, og i tilfælde, hvor den berør-te person surrogatvaretægtsfængsles på grund af et nyt kriminelt forhold.LPD har endvidere under punkt 11 og 12 rejst spørgsmål om bistands-værgens opgave med at holde sig underrettet om varigheden af en idømtforanstaltning og nødvendigheden af bistandsværgers deltagelse i rets-møder.Som omtalt under pkt. 2 kan der efter straffelovens § 71, stk. 1, ske be-skikkelse af en bistandsværge, inden der er afsagt dom, hvis der kan blivetale om at dømme en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne istraffelovens §§ 68-70.Efter straffelovens § 71, stk. 2, skal der beskikkes en bistandsværge, hvisen person dømmes til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusaf-5

deling, i institution for personer med vidtgående handicap eller i forva-ring mv. efter straffelovens §§ 68-70, eller hvis afgørelsen giver mulig-hed for en sådan anbringelse.For personer, som er indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til straffe-retlig afgørelse, finder reglerne om beskikkelse af en patientrådgiver kunanvendelse, hvis den pågældende ikke allerede har fået beskikket en bi-standsværge, jf. § 2, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1414af 10. december 2010 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i hen-hold til strafferetlig afgørelse. Den samme person vil således ikke påsamme tid have beskikket både en patientrådgiver og en bistandsværge.En bistandsværge skal holde sig underrettet om tilstanden hos den per-son, beskikkelsen angår, og drage omsorg for, at opholdet og andre for-anstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt, jf. straffelovens §71, stk. 2, 2. pkt.Bistandsværgen skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge den per-son, bistandsværgen er beskikket for. Besøg skal herefter finde sted efterbehov, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 9.En bistandsværge beskikket efter straffelovens § 71, stk. 2, pålægges så-ledes ikke yderligere opgaver, hvis den berørte person surrogatvaretægts-fængsles for et nyt kriminelt forhold, medmindre retten vurderer, at bi-standsværgen tillige skal beskikkes inden afsigelse af dom i den nye sagefter straffelovens § 71, stk. 1, hvorved der vil ske særskilt vederlæggelseherfor (for tiden 1.413 kr.) jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 18, stk.1.Det er op til den enkelte bistandsværge at vurdere, om det konkret ernødvendigt for varetagelsen af bistandsværgens opgaver at være til stedeved retsmøder.

6.

LPD har under punkt 7 ønsket at få oplyst, hvordan det sikres, at poli-tiet holder bistandsværgen underrettet om, hvornår der afholdes retsmø-der m.v.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det følger af § 10 i bekendtgø-relse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger, at politietskal holde bistandsværgen underrettet om, hvornår der afholdesretsmøder vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte, herunderretsmøder med henblik på beskikkelse af ny bistandsværge.Jeg er ikke bekendt med, at anklagemyndigheden i praksis genereltikke skulle leve op til reglen i § 10.For at sikre at bistandsværger får de oplysninger, som de har kravpå i medfør af bekendtgørelsens § 10, vil jeg dog på de næste mø-der i anklagemyndighedens fagudvalg for Personfarlig Kriminalitetog fagudvalg for Straffeproces, hvor samtlige politikredse og regi-onale statsadvokater er repræsenteret, henlede opmærksomhedenpå pligten til at underrette bistandsværger om retsmøder.”Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse.

7.

LPD har under punkt 7 og 8 udtrykt ønske om, at politiet forpligtes tilat udlevere domme og kendelser vedrørende den berørte person til bi-standsværgen, selv om bistandsværgen ikke anmoder herom, og at for-svarsadvokaten forpligtes til at orientere bistandsværgen om sagen, udenbistandsværgen har anmodet herom. Det er ikke i den forbindelse nærme-re oplyst, hvad der er baggrunden for ønsket.Det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens § 10, stk. 2, at udskrifteraf domme og kendelser angående den sigtede, tiltalte eller dømte efteranmodning herom skal udleveres til bistandsværgen, medmindre efter-forskningsmæssige hensyn undtagelsesvist taler herimod. Indhentede op-lysninger om den sigtedes, tiltaltes eller dømtes personlige forhold ogmentale tilstand skal endvidere efter anmodning herom udleveres til bi-standsværgen, hvis den sigtede, tiltalte eller dømte meddeler samtykkehertil.Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 12, at den sigtedes, tiltalteseller dømtes forsvarer efter anmodning i fornødent omfang og under hen-syn til retsplejelovens bestemmelser og bistandsværgebekendtgørelsens §9, stk. 2, og § 10, stk. 2, skal orientere bistandsværgen om sagen og ombistandsværgens rettigheder og pligter.Bistandsværgens opgave er efter straffelovens § 71, stk. 2, at holde sigunderrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet ogandre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. En bi-7

standsværge beskikket under retssagen skal endvidere bistå den tiltaltesammen med forsvareren, jf. straffelovens § 71, stk. 1.Justitsministeriet finder det fortsat mest hensigtsmæssigt, at bistandsvær-gen skal anmode politiet og forsvareren om at modtage konkrete doku-menter og oplysninger, således at der alene videregives de oplysningerom den berørte person, der er nødvendige i den konkrete sag, for at bi-standsværgen kan varetage sine opgaver efter straffelovens § 71, stk. 1eller 2.

8.

LPD har under punkt 9 og 13 anført, at den underretning og oplysningaf bistandsværgen, der i medfør af bistandsværgebekendtgørelsens §§ 13og 14 påhviler sygehuse/sygehusafdelinger, institutioner og anstalter mv.,som modtager en person, der har en bistandsværge beskikket, ofte ermangelfuld.Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Danske Regioner, som har indhentet følgende bemærknin-ger fra regionerne:”Indledningsvist skal regionerne oplyse, at der her gøres en storindsats fra regionernes side for at sikre inddragelse og underretningaf bistandsværger, men at regionerne også kan bekræfte, at under-retningen i nogle tilfælde bliver mangelfuld.Generelt har sygehusene et godt kendskab til reglerne om hvornårbistandsværger til retslige patienter skal underrettes. På de enkeltesygehuse haves endvidere lokalt udarbejdede retningslinjer herom.Hertil skal bemærkes, at Justitsministeriets henvendelse har givetanledning til, at sygehusene generelt set vil stramme reglerne ekstraop vedrørende underretningen af bistandsværger. Opstramningenvil bl.a. finde sted gennem centralt udarbejdede retningslinjer.I henhold til bekendtgørelse om bistandsværger er vedtaget, at etsygehus som modtager en person, der har en bistandsværge beskik-ket, skal snarest underrette bistandsværgen, når den pågældendepåbegynder opholdet på sygehuset.Regionerne skal hertil bemærke, at retterne ofte er længe om at til-dele patienten en bistandsværge og også længe om at meddele re-gionerne om en sådan. Herudover finder regionerne, at de jævnligtslet ikke får information fra retsvæsenet om beskikkelser af bi-standsværger. Alt dette finder regionerne kan være medvirkende år-sager til, at deres underretning hindres.8

Regionerne anser derfor samarbejdet med de relevante myndighe-der (domstole, politi- og anklagemyndigheden) som yderst vigtigtog relevant, for at regionerne får en reel praktisk mulighed for atkunne foretage underretning af bistandsværger.”Justitsministeriet vil på baggrund af udtalelsen fra regionerne invitere derelevante myndigheder og Danske Regioner til et møde med henblik påat drøfte samarbejdet mellem parterne på dette punkt.

9.

LPD har under punkt 10 udtrykt ønske om, at det bør være et krav, atnye bistandsværger skal deltage i et grundlæggende kursus for bistands-værger.Justitsministeriet administrerer en satspulje vedrørende informations- oguddannelsesaktiviteter for bistandsværger. Der er på finanslovskonto11.11.71 afsat 600.000 kr. årligt til denne pulje.Puljens midler, der fordeles efter ansøgning mellem Landsforeningen afBistandsværger og Patientrådgivere i Danmark og Det Grønlandske Hus,går primært til afholdelse af kurser for bistandsværger og udgivelse afLPD’s avis til bistandsværger og patientrådgivere.LPD afholder årligt 2-3 kurser for bistandsværger og patientrådgivere,hvor der typisk deltager omkring 50 personer pr. kursus. Det er frivilligtfor både bistandsværger og patientrådgivere, om de ønsker at deltage ikurserne.Justitsministeriet er ikke bekendt med, at bistandsværger, der ikke hardeltaget på LPD’s kurser, har haft eller har givet anledning til problemeri praksis, og Justitsministeriet finder i det lys, at det vil være for vidtgå-ende at kræve, at alle bistandsværger skal gennemgå et uddannelsesfor-løb.

10.

LPD har under punkt 14 udtrykt ønske om, at bistandsværgen modta-ger underretning fra politiet om den berørte persons adresse.Det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens § 10, stk. 3, der blev ind-sat ved ændringen af bistandsværgebekendtgørelsen i 2009, at politietsamtidig med beskikkelsen skal orientere bistandsværgen om den sigte-des, tiltaltes eller dømtes folkeregisteradresse og sidst kendte opholds-sted. Politiet skal herudover på bistandsværgens anmodning orientere9

bistandsværgen om den sigtedes, tiltaltes eller dømtes folkeregisteradres-se og sidst kendte opholdssted.

11.

LPD har under punkt 15 udtrykt ønske om at få adgang til politietsfortegnelser over tolke.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgø-relse nr. 571 af 28. maj 2008 om Rigspolitiets tolkeoversigt, atRigspolitiet fører en fortegnelse over tolke, der kan anvendes tiltolkning og oversættelse inden for Justitsministeriets område. Efterbekendtgørelsens § 1, stk. 2, stiller Rigspolitiet tolkeoversigten tilrådighed for institutionerne inden for Justitsministeriets område.Rigspolitiet kan således ikke efter bekendtgørelsen give bistands-værger adgang til tolkeoversigten.Har en bistandsværge i en konkret situation behov for en tolk i etsprog, hvor det er vanskeligt at finde tolke, vil den politikreds, somi øvrigt behandler sagen, kunne formidle kontakt mellem den på-gældende og en tolk med det ønskede tolkesprog. Drejer det sig omtolkning i en sag, der ikke behandles af en politikreds, kan der ret-tes henvendelse til Rigspolitiet, der i givet fald vil kunne formidlekontakten.Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at tolkeoversigten er et regi-ster, der indeholder oplysninger om tolkens navn, køn, alder, tolke-nummer, adresse, bopælspolitikreds, telefonnummer og e-mailadresse, oplysninger om sprog, som den pågældende tolker i,samt oplysning om, hvilken takst den pågældende tolk honoreresefter.”Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.

12.

LPD har under punkt 16 udtrykt ønske om en central udbetaling afvederlag til bistandsværger, således udbetalingerne sker på samme måde,uanset hvor i landet bistandsværgerne bor.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 947af 24. september 2009 om bistandsværger, at det er politikredsene,som udbetaler vederlag.10

Bekendtgørelsens § 18, stk. 1 og stk. 2, har følgende ordlyd:”§ 18. Vedkommende politikreds udbetaler 1.131 kr. i vederlag tilen bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsvær-ger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesa-gens behandling.Stk. 2. Vedkommende politikreds udbetaler i årligt grundbeløb1.508 kr. til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen overbistandsværger, og som er beskikket for en dømt. Herudover udbe-tales i vederlag til bistandsværgen 1.131 kr. for hver påbegyndt 3.måned, hvor den dømte er anbragt i henhold til dommen.”Det bemærkes, at Rigspolitiet er rekursmyndighed for afgørelsertruffet af politikredsene vedrørende blandt andet honorering af bi-standsværger.Rigspolitiet er bekendt med, at der ikke er helt ensartet praksis i po-litikredsene for udbetaling af vederlag til bistandsværger. Det gæl-der særligt for så vidt angår 3-månedersvederlaget, som skal udbe-tales i tilfælde, hvor den dømte i henhold til dommen er indlagt påpsykiatrisk sygehus/sygehusafdeling, anbragt på institution ellerlignende.Rigspolitiet er blandt andet på den baggrund ved at udarbejde envejledning til politikredsene om honorering af bistandsværger medhenblik på at opnå en ensartet praksis i kredsene.Det bemærkes endvidere, at det er Rigspolitiets vurdering, at detikke vil være hensigtsmæssigt at lade udbetalingen af vederlag skeved Rigspolitiets foranstaltning, idet den øvrige sagsbehandling fo-retages af politikredsene. Hertil kommer, at sagerne er tæt knyttettil konkrete straffesager, der behandles i kredsene.”Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.

13.

LPD har under punkt 19 anført, at sagsbehandlingstiden i sager omændring eller ophævelse af idømte foranstaltninger er for lang, idet derofte går flere måneder mellem bistandsværgens anmodning om prøvelseaf en idømt foranstaltning og sagens behandling ved domstolene.Justitsministeriet har til brug for besvarelse af dette spørgsmål indhenteten udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Jeg kan i den forbindelse mere generelt oplyse, at anklagemyn-digheden af egen drift har pligt til at påse, at idømte foranstaltnin-ger om f.eks. anbringelse eller behandling på psykiatrisk afdelingikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt, jf.11

straffelovens § 72, stk. 1. Det er de regionale statsadvokater, somfører kontrol med de idømte foranstaltninger.Rigsadvokaten har i rigsadvokatmeddelelse nr. 5/2007 fastsat nær-mere retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af sagervedrørende psykisk afvigende kriminelle, herunder retningslinjerfor statsadvokaternes kontrol med idømte foranstaltninger.Det fremgår heraf bl.a., at statsadvokaterne en gang om året ind-henter en erklæring fra de psykiatriske afdelinger mv. om behovetfor at opretholde foranstaltningen. Oplysningerne indhentes bl.a.for at sikre, at foranstaltningen bliver ophævet, hvis behand-lingsmæssige hensyn eller proportionalitetshensyn ikke taler for atopretholde foranstaltningen, eller hvis risikoen for recidiv ikkelængere er til stede.Statsadvokaten tager herefter på baggrund af de foreliggende op-lysninger stilling til, hvorvidt sagen skal indbringes for retten medpåstand om, at foranstaltningen bør opretholdes, forlænges ellerændres.Det bemærkes i den forbindelse, at en begæring om ophævelse ellerændring af en idømt foranstaltning også kan fremsættes af dom-fældte selv, bistandsværgen, institutionens ledelse eller Kriminal-forsorgen, jf. straffelovens § 72, stk. 2. Begæringen skal fremsættesover for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringerspørgsmålet for retten.Rigsadvokaten har i den ovennævnte rigsadvokatmeddelelse nr.5/2007 fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens sagsbehand-ling, når domfældte eller andre begærer en foranstaltning ophæveteller ændret.Det fremgår heraf, at sager, hvor der rejses spørgsmål om ophævel-se eller ændring af en foranstaltning, skal forelægges for statsadvo-katen, der herefter indhenter følgende oplysninger, inden sagen fo-relægges for retten:1)En udtalelse fra afdelingen/institutionen om domfældtes be-handlingsforløb, herunder en udtalelse om, hvorvidt det kananbefales, at foranstaltningen ophæves eller eventuelt ændres.En udtalelse fra Kriminalforsorgen i de sager, hvor domfæld-te har været undergivet tilsyn af Kriminalforsorgen.En udskrift fra Kriminalregisteret.

Som det fremgår af ovenstående, vil der i nogle sager kunne fore-komme en vis sagsbehandlingstid i forbindelse med en begæringom ophævelse af en idømt foranstaltning. Det skyldes, at der oftevil skulle indhentes yderligere oplysninger, herunder lægelige op-lysninger om domfældtes tilstand, med henblik på at sikre at bådeanklagemyndigheden og retten har det fornødne grundlag for atkunne vurdere spørgsmålet om ophævelse eller ændring.Som det fremgår, fører anklagemyndigheden løbende kontrol medidømte foranstaltningsdomme og skal af egen drift indhente årligeudtalelser fra bl.a. de psykiatriske afdelinger om behovet for at op-retholde foranstaltningen. Anklagemyndigheden er endvidere op-mærksom på, at begæringer fra bistandsværger eller andre om op-hævelse eller ændring af en idømt foranstaltning fremmes med denfornødne hurtighed, jf. også straffelovens § 72, stk. 2. Som anførtovenfor vil jeg på de næste møder i anklagemyndighedens fagud-valg for Personfarlig Kriminalitet og fagudvalg for Straffeprocesnævne spørgsmålet om underretning af bistandsværger om retsmø-der, og jeg vil i den forbindelse også nævne spørgsmålet om hånd-tering af begæringer om ændring eller ophævelse af foranstalt-ningsdomme.Det tilføjes, at jeg ikke er bekendt med den konkrete sag, som om-tales i henvendelsen, men jeg har noteret mig, at politikredsen efterdet oplyste har beklaget den lange sagsbehandlingstid.”Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse.