Spørgsmål nr. 533 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvis de seks pirater på det danske flådefartøj Esbern Snare iAdenbugten, bliver dømt for pirateri ved en domstol, hvadafgør så, om de efterfølgende efter evt. afsoning af straf, en-der med at skulle være i Danmark på tålt ophold og hvad erendvidere muligheden for afsoning i hjemlandet eller andresteder.”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at det vedrører de sekspersoner, som blev tilbageholdt den 30. december 2010 mistænkt for for-søg på kapring af containerskibet Elly Mærsk.Justitsministeriet kan på den baggrund oplyse, at Statsadvokaten for Sær-lige Internationale Straffesager den 4. februar 2011 i medfør af retspleje-lovens § 721, stk. 1, nr. 2, besluttede at opgive påtale mod de seks perso-ner, idet videre forfølgning ikke kunne forventes at føre til, at de pågæl-dende fandtes skyldige til straf.De seks personer blev herefter løsladt og sat i land i Somalia.Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at personer, der ved en danskdomstol er blevet idømt en straf eller anden foranstaltning, som indebæ-rer frihedsberøvelse, kan overføres til deres hjemland eller et andet landmed henblik på fuldbyrdelse af dommen efter reglerne i lov om internati-onal fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 18. juli2005. Det bemærkes, at der gælder særlige regler for så vidt angår over-førelse af domfældte mellem de nordiske lande.Det følger af § 2 i lov om international fuldbyrdelse af straf mv., at afgø-relser, som er omfattet af Den Europæiske Konvention af 21. marts 1983om overførelse af domfældte og tillægsprotokollen hertil (dvs. friheds-straffe idømt af en domstol), kan fuldbyrdes efter konventionens og pro-tokollens regler.Efter § 9 i den nævnte lov kan justitsministeren på grundlag af en over-enskomst med en anden stat fastsætte, at reglerne i 1983-konventionenogså skal anvendes i forholdet mellem Danmark og den pågældende stat,selv om denne stat ikke har tiltrådt konventionen.

Selv om den anden stat hverken har tiltrådt 1983-konventionen eller harindgået en overenskomst med Danmark (jf. lovens § 9), følger det af lo-vens § 10, at justitsministeren på nærmere fastsatte betingelser kan indgåaftale om overførsel i enkeltsager. Justitsministeren kan således efter lo-vens § 10, stk. 4, indgå aftale om, at der kan ske fuldbyrdelse i en andenstat af straf mv., der er fastsat her i landet vedrørende personer, der erhjemmehørende i den anden stat, når humanitære eller andre særlige hen-syn taler for det.I forhold til de dele af spørgsmålet, der vedrører de udlændingeretligeregler, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Integrationsmini-steriet, der har oplyst følgende:”Det skal indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet synes atbasere sig på en række hypotetiske præmisser, hvad der vilfremgå af det følgende.Efter Integrationsministeriets oplysninger er de personer, somder henvises til i spørgsmålet, somaliske statsborgere.Lovlig indrejse til Danmark med henblik på retsforfølgelseforudsætter, at der kan udstedes visum, idet somaliske stats-borgere er visumpligtige.Efter sædvanlig dansk visumpraksis udstedes der kun visumtil somaliske statsborgere i ekstraordinære situationer, f.eks. itilfælde af nære familiemedlemmers livstruende sygdom ellerdødsfald. Der vil således ikke efter sædvanlig dansk visum-praksis kunne udstedes visum til somaliere pågrebet under enantipirateriaktion. Hertil kommer, at der generelt ikke udste-des visum, hvis det må antages, at visummet vil skulle brugestil længerevarende ophold.Hvis det vurderes, at retsforfølgelse i Danmark udgør en”særlig national interesse”, kan det besluttes at tillade indrej-se i Danmark. I det tilfælde udstedes der et Schengen-visummed begrænset territoriel gyldighed.Spørgsmålet om tålt ophold får relevans, hvis de pågældendesøger asyl i Danmark.Hvis de pågældende imidlertid under et ophold i Danmarksøger asyl, vil asylmyndighederne skulle tage stilling til, omansøgningen skal realitetsbehandles i Danmark.Hvis en person indrejser på et dansk visum med henblik påretsforfølgning i Danmark, vil udgangspunktet efter reglerne iDublin-forordningen være, at Danmark er ansvarlig for be-3

handlingen af en asylsag, idet den pågældende har fået ud-stedt visum af Danmark, og idet den pågældende først er ind-rejst her i landet.Hvis asylmyndighederne beslutter, at Danmark er ansvarligfor at behandle asylsagen, skal det herefter afgøres, om betin-gelserne for at der kan meddeles opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7 (asyl) er opfyldt.Realitetsbehandling af asylsager i Danmark sker ved Udlæn-dingeservice i første instans og af Flygtningenævnet i andeninstans.Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgningopholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er om-fattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, dvs. hvisden pågældende har en velbegrundet frygt for forfølgelse pågrund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til ensærlig social gruppe eller sine politiske anskuelser. Af ud-lændingelovens § 7, stk. 2, fremgår, at der efter ansøgninggives opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingenved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf ellerat blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdi-gende behandling eller straf. Opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 7, stk. 1 og 2, kan dog i medfør af § 7, stk. 3,nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i etandet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til etandet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå be-skyttelse.Hvis asylansøgeren isoleret set opfylder betingelserne for op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, vurderer asyl-myndighederne, om ansøgeren skal udelukkes fra opholdstil-ladelse under henvisning til udelukkelsesgrundene i udlæn-dingelovens § 10.Af udlændingelovens § 10, stk. 1, fremgår bl.a., at en udlæn-ding ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 7, hvis ud-lændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, hvis ud-lændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentligeorden, sikkerhed eller sundhed, eller hvis udlændingen ansesfor omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli1951. Flygtningekonventionens artikel 1 F (b) omhandlerudelukkelse på grund af alvorlige ikke-politiske forbrydelserbegået forud for adgangen til asyllandet.Udlændingelovens § 10, stk. 2, fastslår bl.a., at en udlændinguden for de i udlændingelovens § 10, stk. 1, nævnte tilfældeikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til fami-liens enhed, taler derfor, kan meddeles asyl, hvis udlændin-gen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medfø-4

re udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, så-fremt pådømmelsen var sket her i landet. Det samme gælder,hvis der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen udenfor landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføreudvisning efter §§ 22, 23 eller 24, eller der i øvrigt foreliggeromstændigheder, som kunne medføre udvisning efter regler-ne i udlændingelovens kapitel 4. Det bemærkes, at der kanske udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24, hvis mandømmes for røveri, jf. straffelovens § 288. Udelukket efterudlændingelovens § 10, stk. 2, er endvidere som udgangs-punkt udlændinge, der ikke er statsborgere i et EU eller etSchengen-land, og som er indberettet til Schengen-informationssystemet som uønsket i medfør af Schengen-konventionen, og på udlændinge, der på grund af smitsomsygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages atville frembyde fare eller væsentlige ulemper for deres omgi-velser.Hvis asylmyndighederne vurderer, at en person tiltalt for pi-rateri skal udelukkes fra opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 7, meddeles der afslag på asylansøgningen.Af udlændingelovens § 32 a følger, at afslag på en ansøgningom asyl tillige skal indeholde afgørelse om, hvorvidt udlæn-dingen kan udsendes tvangsmæssigt, hvis han eller hun ikkeudrejser frivilligt, jf. § 31.Af udlændingelovens § 31, stk. 1, fremgår, at en udlændingikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikererdødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskeligeller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlæn-dingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådantland.Træffer asylmyndighederne som led i realitetsbehandlingenaf asylsagen en afgørelse, hvorefter en udlænding, der ude-lukkes fra asyl i medfør af udlændingelovens § 10, ikke kanudsendes tvangsmæssigt til sit hjemland, jf. udlændingelo-vens § 31, stk. 1, og udrejser den pågældende udlænding ikkefrivilligt, vil den pågældende komme på såkaldt tålt ophold.Det bemærkes hertil, at det af udlændingelovens § 32 b føl-ger, at en sådan afgørelse om, at en udlænding, der er med-delt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, ik-ke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal ændres, hvis detgrundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til ste-de.”