Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Administrationsafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
11. januar 2011ØkonomikontoretRikke Ørum Petersen2010-0035-001325109
Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelsen afspørgsmål P, Q og R om SU til politielever fra FolketingetsRetsudvalg torsdag den 13. januar 2011Samrådsspørgsmål P”Hvordan vil ministeren på baggrund af det nye politiforlig, som betyderat politielever ikke længere kan udføre politiopgaver, sikre at antalletpolitibetjente ikke falder?”Samrådsspørgsmål Q”Hvordan vil ministeren på baggrund af det nye politiforlig, som betyderat politielever overgår til SU, sikre at der fortsat kan rekrutteres detnødvendige antal politibetjente?”Samrådsspørgsmål R”Hvordan vil ministeren på baggrund af det nye politiforlig, som betyderat et stort antal politifolk ikke længere vil stå til rådighed for korpset ogsom hæmmer rekrutteringen til politiet, sikre trygheden for danske bor-gere?”
1.
Det siger sig selv, at jeg om nogen lægger stor vægt på at
sikre, at vi har et velfungerende politi. Et politi, som rekrutte-rer bredt, og som dermed også afspejler vores samfund. Og etnærværende politi, som der næres tillid til, og som er med til atskabe tryghed i befolkningen.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Derfor er jeg selvfølgelig også meget optaget af, at vi sikrer, atpolitiet har de nødvendige ressourcer til at varetage de vigtigesamfundsopgaver, som politiet nu engang har ansvaret for.
Det er ikke nogen hemmelighed, at det på mange måder var enudfordrende situation, da vi i efteråret skulle lave en aftale ompolitiets fremtidige økonomi. Det skyldtes både den økonomi-ske situation helt generelt og den omstændighed at politiet varved at tage hul på en gennemgribende omstillings- og effekti-viseringsproces.
Som bekendt har der gennem 2009 og 2010 været foretaget etgrundigt analysearbejde af de mulige effektiviseringspotentia-ler i politiet. Med det brede politiforlig, som blev indgået i no-vember 2010, er der taget hul på første fase af en flerårig om-stillingsproces frem mod 2015. En omstillingsproces, der skalgive os et endnu bedre og mere effektivt politi.
Det grundige analysearbejde mundede i maj 2010 ud i en ræk-ke anbefalinger i rapporten ”Et professionelt og veldrevetdansk politi” fra Udvalget for en budgetanalyse af politiet2009-2010. Rapporten baserer sig på adskillige konsulentana-lyser, herunder McKinsey’s meget omtalte budgetanalyse afpolitiet.
Et af de punkter, hvor budgetanalysen har peget på en muligoptimering af politiets ressourceanvendelse, er en ændret af-lønning af politieleverne.
Det fremgår af politiforliget, at politiet skal gennemføre effek-2
tiviseringsforslagene i budgetanalysen i videst muligt omfang.Og omlægningen af aflønningen af politielever i skoleperio-derne indgår således også i aftalen om politiets økonomi i2011.
Det er klart, at der ligger en lang række overvejelser og etgrundigt analysearbejde bag beslutningen om at ændre afløn-ningen af politieleverne. Derfor er jeg glad for at få denne lej-lighed til at uddybe lidt nærmere, hvad ændringen vil indebæ-re i praksis.
2.Det første spørgsmål går på, hvordan det vil blive sikret, atantallet af politibetjente med det nye politiforlig ikke falder.Det anføres i den forbindelse, at det nye politiforlig vil betyde,at politielever ikke længere kan udføre politiopgaver.
Lad mig starte med at sige, at det er fuldstændig rigtigt, at po-litieleverne tæller med, når vi ser på antallet af hoveder, sompolitiet har til rådighed. Og politieleverne udfører i praktikpe-rioderne politiopgaver svarende til de opgaver, som færdigud-dannede varetager. Politieleverne regnes altså med i styrken,og de indgår f.eks. ved vagtplanlægningen i de enkelte kredse.Det vil de også gøre fremover. Det ændres der ikke ved.
Det er med andre ord ikke korrekt, når det anføres, at politi-eleverne ikke længere kan udføre politiopgaver. Og lad migderfor sige det meget klart: Overgangen til en delvis SU-finansieret uddannelse vil ikke få indflydelse på antallet af po-litibetjente i daglig operativ tjeneste.
3
Hidtil har det været sådan, at politielever blev ansat som tjene-stemænd på prøve, når de startede på politiets grunduddannel-se. Det har betydet, at eleverne fra det tidspunkt under førstedel af uddannelsen, hvor de modtog politilegitimation, harkunnet bidrage til løsningen af politiopgaver.
At politieleverne kan bidrage til løsningen af politiopgaver erselvfølgelig særligt relevant under den praktiske del af grund-uddannelsen. Her indgår politieleverne som nævnt som en res-source i politikredsene og en del af politiets generelle bered-skab. Det ændres der ikke ved.
Der er imidlertid også eksempler på, at politielever under sko-leperioderne er blevet anvendt ved politiopgaver med særligemandskabsmæssige behov. F.eks. indgik politielever i politietsberedskab i forbindelse med COP15. I praksis har der dog væ-ret tale om et meget begrænset antal tilfælde, hvor det har væ-ret nødvendigt for politiet også at benytte sig af politieleverunder deres skoleperioder.
Jeg ved, at Rigspolitiet for tiden overvejer en række spørgsmålaf bl.a. ansættelsesretlig karakter som konsekvens af politiele-vernes overgang til SU-aflønning under skoleperioderne. Jeghar forstået, at man overvejer og drøfter forskellige modellermed bl.a. Personalestyrelsen. Og i den forbindelse er det klart,at Rigspolitiet er meget opmærksom på at finde løsninger, derbl.a. tager højde for de særlige situationer, hvor det kan blivenødvendigt at trække på politielever under skoleperioder tilpolitioperativt arbejde.
4
Og her vil jeg endnu engang understrege, at overgangen til endelvis SU-finansieret uddannelse ikke vil få indflydelse på an-tallet af politibetjente i daglig operativ tjeneste.
3.Det leder mig videre til det næste spørgsmål, som går på,hvordan det vil blive sikret, at der fortsat kan rekrutteres detnødvendige antal politibetjente, når politieleverne delvistovergår til SU.
Nu er det jo sådan set den almindelige ordning, at man somstuderende modtager SU. Det gælder i forhold til alle videre-gående uddannelser – mellemlange som lange. Så jeg dristestil at sige, at vi nu blot ”normaliserer” aflønningsformen forpolitiuddannelsen.
Det kan naturligvis ikke med sikkerhed afvises, at lønnen un-der uddannelse kan betyde noget, og at det for nogle vil væresvært at realisere drømmen om en uddannelse til politibetjent,hvis det samtidig er forbundet med en væsentlig indtægtsned-gang.
Konsekvenserne af en delvis overgang til SU-aflønning blevanalyseret grundigt i forbindelse med budgetanalysen, herun-der blev der foretaget en ganske omfattende undersøgelse af,hvem den typiske politielev er. Med udgangspunkt heri, trorjeg, at det kan være på sin plads at mane et par myter til jor-den.
Modsat det billede, der ofte tegnes, er den typiske ansøger påPolitiskolen i dag ikke en person med forsørgerpligt – eller5
delvis forsørgerpligt – for f.eks. to børn. Det er klart, at dem erder også nogle af. Men det er der jo også på sygeplejerskeud-dannelsen. På læreruddannelsen. Og på pædagoguddannelsen.Faktisk er andelen af forsørgere på disse uddannelser et stedmellem dobbelt til 3 ½ gange så stor, som andelen af forsørge-re, der optages på Politiskolen.
Og aldersmæssigt adskiller de personer, som søger ind i politi-et, sig heller ikke fra de personer, der søger ind på de nævntetre andre uddannelsesretninger.
Til gengæld vil det være sådan, at politiskoleeleven – vel atmærke efter den ændring af aflønningen, vi nu foretager –gennem hele uddannelsesforløbet vil have en gennemsnitligmånedlig indtægt, der er et sted mellem dobbelt og 2 ½ gangså stor, som den indtægt henholdsvis en pædagogstuderendeog en sygeplejerske eller lærerstuderende har.
Selv efter ændringen af aflønningen vil politieleverne set overhele deres uddannelsesforløb have en ganske god gennemsnit-lig indtægt på omkring 14.000 kr. om måneden. Selvfølgeligvil der – set i sammenligning med det gældende indtægtsni-veau – være tale om en ikke ubetydelig nedgang. Faktisk vildet være tæt på en halvering. Det være sagt, kan jeg ikkekomme på andre uddannelser, hvor den gennemsnitlige må-nedlige indtægt er lige så høj, som den vil være for politiele-verne fremover.
Hvad vil denne indtægtsnedgang for de fremtidige generatio-ner, der skal optages på Politiskolen, så få af betydning i for-6
hold til rekrutteringsgrundlaget?
Hvis man skal kunne svare på det, vil det kræve, at man f.eks.har kendskab til, hvilken betydning lønnen under uddannelsehar for valg af uddannelse. Som det også fremgår af budget-analysen, så eksisterer der så vidt vides ikke specifik forskningom sammenhængen mellem indkomstniveau under uddannelseog unges uddannelsesvalg.
Men af de undersøgelser om unges uddannelsesvalg, der rentfaktisk foreligger, er den gennemgående konklusion, at detvæsentligste parameter i valget af uddannelse er faglig interes-se. Sådan skulle det da helst også være, fristes man til at sige.
Efter den reform af en række af sundhedsuddannelserne – her-under sygeplejerskeuddannelsen – som blev gennemført i2000, og som betød en overgang fra hel eller delvis elevløn tilSU, kunne man da heller ikke konstatere, at ændringen med-førte et fald i antallet af ansøgere.
Ser vi endvidere på erfaringerne fra Norge og Sverige, så vur-deres det ikke, at overgangen fra elevløn til hel eller delvis SUi disse nabolande, har haft en negativ effekt på hverken ansø-gerantallet eller på ansøgerfeltets kvalitet.
Derfor er der altså ikke noget, der tyder på, at den ændring afaflønningen, som vi foretager i forhold til de elever, der fra iår optages på Politiskolen, vil have betydning for mulighedenfor at rekruttere det nødvendige antal kvalificerede ansøgere.
7
Her hører det også med til billedet, at politiet i de seneste århar haft et meget stort antal ansøgere til Politiskolen. Og antal-let af egnede ansøgere efter prøveforløb mv. har langt overste-get antallet af politielever, der er blevet ansat. Den store inte-resse for politiets arbejde afspejler sig selvfølgelig også i an-søgertallet.
Hertil kommer, at politielever ved optagelse på Politiskolenogså fremadrettet vil være sikret et job efter endt uddannelse.Det vil ganske givet fortsat have indflydelse på, hvor attraktivuddannelsen er.
Alle disse elementer gør samlet set, at det er Rigspolitiets ogmin vurdering, at det også efter overgangen til en delvis SU-aflønning vil være muligt at rekruttere tilstrækkeligt med kva-lificerede ansøgere til politiets grunduddannelse.
4.Det sidste spørgsmål, som jeg er blevet bedt om at svare påher i dag, er, hvordan jeg vil sikre trygheden for borgerne, nårdet nye politiforlig – sådan som det anføres – vil betyde, at etstort antal politifolk ikke længere vil stå til rådighed for korp-set, og vil hæmme rekrutteringen til politiet.
Jeg har vel sådan set allerede svaret på dette spørgsmål, i ogmed at politiforliget ikke vil betyde at et stort antal politifolk –som hidtil har været anvendt i beredskabet – ikke længere vilstå til rådighed for korpset. Og i og med at der ikke er belægfor at antage, at rekrutteringen til politiet – som følge af politi-forliget – vil blive hæmmet.
8
Men jeg vil da gerne gentage, at politielever også under engrunduddannelse, hvor de modtager SU under en del af ud-dannelsen, vil stå til rådighed for udførelse af politiopgaver iforbindelse med den praktiske del af uddannelsen, at overgan-gen til en delvis SU-baseret uddannelse ikke vil få indflydelsepå antallet af politibetjente i daglig operativ tjeneste, og at derikke er noget, der indikerer, at den ændrede aflønning vil fåafgørende betydning for politiets mulighed for at rekrutterekvalificerede politielever i fremtiden.
Jeg vil gerne slutte af med at sige, at ændringen af aflønningenfor politielever selvfølgelig er en markant ændring. Men i entid, hvor hver en krone må vendes og drejes, så kan vi ikke til-lade os den luksus at betale fuld løn under skoleperioderne ogdermed sikre eleverne på Politiskolen en højere månedlig ind-tjening under uddannelsesforløbet, end de har haft, inden degik i gang med uddannelsen. For sådan har det været for rigtigmange. Tiden er løbet fra en sådan særordning. Politiet skalligesom alle andre myndigheder være med til at bidrage til atsænke det offentlige udgiftsniveau – og dermed være med tilat sikre, at vi kommer igennem den økonomiske vanskeligesituation, som Danmark står i.
9