Spørgsmål nr. 487 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren give en oversigt over de initiativer (bande-pakker og lignende), der er taget i de enkelte ministerier ogpå tværs af ministerierne siden 2002 for at forebygge utilpas-set adfærd og kriminalitet blandt unge mennesker under 30år?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet,Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet ogØkonomi- og Erhvervsministeriet.Kulturministeriet har oplyst følgende:”I regeringens handlingsplan: En fælles og tryg fremtid - om fore-byggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge(2009) fremgår det af initiativ nr. 16, at der skal etableres fritidstil-bud i ferieperioder i udsatte boligområder i tæt samarbejde medidrætsforeninger i disse områder. Der er afsat i alt 2,8 mio. kr. her-til.DGI er valgt som operatør og gennemfører i 2010-2012 sommerfe-rietilbud i en række udsatte boligområder. Indsatsen sker i form afmålrettet støtte til udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktivite-ter samt i etablering af massive idrætstilbud, sport camps mv., nårøvrige tilbud lukker ned.Formålet med fritidstilbuddene er at give de unge muligheder forkonstruktive idrætsaktiviteter i sommerferieperioden.Desuden skal aktiviteterne så vidt muligt også bidrage til på længe-re sigt at afhjælpe nogle af de problemer, som unge i socialt udsatteområder har. Via det praktiske foreningsarbejde, foreningsdemo-kratiet og samarbejdet med SSP og foreningsmentorer skal der efterbehov arbejdes med at fremme de unges medborgerskab, demokra-tiske kompetencer og deltagelse i foreninger eller andre positivefællesskaber, herunder også ved at udfordre og rådgive unge, derføler sig uden for eller i opposition til samfundet.Indsatsen skal afhjælpe problemer i socialt udsatte områder.Kulturministeriet modtager endelig evaluering af projektet i efter-året 2012.

Dertil kommer, at Kulturministeriet i samarbejde med Socialmini-steriet har udmøntet i alt 40 mio. kr. i perioden 2005-2008 til idrætfor socialt udsatte børn og unge. Den endelige evaluering forventesat foreligge ultimo 2011. Formålet med puljen har dog ikke væretkriminalitetsforebyggende, hvorfor puljen ikke er beskrevet nøje-re.”Undervisningsministeriet har oplyst følgende:”I det følgende er Undervisningsministeriets initiativer i forhold tilforebyggelse af kriminalitet og utilpasset adfærd kort beskrevet. Idet omfang der er foretaget en undersøgelse eller evaluering afvirkningen af initiativerne, er det angivet i forbindelse med beskri-velsen af de enkelte initiativer.Undervisningsministeriets indsats er koncentreret om at fastholdebørn og unge i uddannelse, hvilket har en forebyggende karakter iforhold til bekæmpelsen af kriminalitet. Ved at fastholde børn ogunge i uddannelse mindskes risikoen for, at de falder ind i en kri-minel løbebane.Indsatsen kommer blandt andet til udtryk i regeringens målsætnin-ger for 2015 om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ung-domsuddannelse, og at 50 % af en ungdomsårgang skal have en vi-deregående uddannelse.Med henblik på at nå målsætningerne er det alt afgørende, at der påuddannelsesinstitutionerne er et sundt læringsmiljø, at der tages denødvendige hensyn til særligt udsatte grupper, at faglighedenblandt lærerne er i top, samt at der eksisterer tilstrækkelige praktik-og uddannelsespladser.På den baggrund arbejdes der på Undervisningsministeriets områdemed initiativer til blandt andet bekæmpelse af mobning i folkesko-len. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udviklet enantimobbeportal, som tilbyder viden, redskaber og metoder til atskabe trivsel og forebygge og bekæmpe mobning. Endvidere blevdet pr. 1. august 2009 lovpligtigt for skolerne at udarbejde et værdi-regelsæt, som blandt andet skal indeholde en overordnet antimob-bestrategi. Derudover er der i marts 2010 udstedt en ny bekendtgø-relse om fremme af god orden i folkeskolen, som fokuserer på godtrivsel og et godt undervisningsmiljø.Undervisningsministeriet har endvidere fokus på bogligt svage ogsocialt udsatte elever, hvoraf en stor del udgøres af tosprogede ele-ver. I 2009 har ministeriet blandt andet indført forsøg med turbo-dansk i folkeskolen. Turbodansk er intensive forløb med mulighedfor at koncentrere undervisningen i korte perioder om læsning. Mi-nisteriet har i 2009 endvidere indført forsøg med undervisningsas-sistenter i folkeskolen. Undervisningsassistenterne kan yde lektie-3

hjælp, give omsorg til sårbare børn samt støtte børn, der har sværtved at følge med i undervisningen. Derudover har ministeriet ind-ført forsøg med erhvervsklasser for skoletrætte unge i 8. og 9. klas-se. Erhvervsklasser er en kombination af praktisk arbejde og skole-gang.Der er igangsat en ekstern evaluering for hvert af de tre indsatsom-råder turbodansk, undervisningsassistenter og erhvervsklasser. Eva-lueringsresultaterne forventes klar til oktober 2011.I samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsmi-nisteriet er der – foreløbigt for perioden 2008-2011 – nedsat enTosprogs-Taskforce, som hører under Skolestyrelsen. Tosprogs-Taskforcen samarbejder med 16 folkeskoler i fem udvalgte kom-muner om at udvikle kommunale strategier og konkrete handlepla-ner til skolerne, som målretter indsatsen for at højne faglighedenfor tosprogede elever. Erfaringerne skal komme alle skoler ogkommuner til gavn. Tosprogs-Taskforcen evalueres af Oxford Re-search i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).Midtvejsevalueringen af Tosprogs-Taskforcen blev offentliggjort ijanuar 2011. Evalueringen fokuserer på taskforcens samarbejdemed kommuner og skoler og på resultaterne i forhold til indsatsom-råderne: organisering af undervisningen, dansk som andetsprog ogskole-hjem-samarbejde. Evalueringen viser, at Tosprogs-Taskforcen generelt opleves som en kompetent og dygtig samar-bejdspartner, der bidrager med faglig viden og hjælp til projektsty-ring. Indsatserne har været med til at påbegynde en positiv udvik-ling på skolerne, fx i forhold til at inddrage dansk som andetsprogsom en dimension i undervisningen og i forhold til dansk som an-detsprogs-lærernes rolle som ressource på skolerne. Evalueringenviser dog også, at samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen på nuvæ-rende tidspunkt primært har været med til at skabe en bevidstheds-ændring på skolerne og endnu kun i mindre grad er slået igennem ilærernes undervisningspraksis.Med henblik på at styrke folkeskolelærernes faglighed har regerin-gen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radi-kale Venstre gennemført en reform af læreruddannelsen med virk-ning fra 1. januar 2007. Formålet med reformen er at styrke faglig-heden generelt, herunder de pædagogiske fagområder. Særligt medhenblik på at styrke lærernes kompetencer i forhold til tosprogedeelever er dansk som andet sprog samt specialpædagogik indførtsom to nye linjefag. Endvidere er undervisning af tosprogede elevernu en del af de obligatoriske pædagogiske fag, ligesom der er ind-ført et nyt fællesfag i kristendomskundskab/livsoplysning/medbor-gerskab.Endvidere er pædagoguddannelsen i 2007 ændret med henblik på atstyrke pædagogernes kompetencer blandt andet i forhold til tospro-gede. Desuden er der for perioden 2010-2012 afsat 11 mio. kr. år-4

ligt til efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge, herun-der uddannelse af pædagoger.På gymnasieområdet har Undervisningsministeriet iværksat et for-søgs- og udviklingsprojekt for 2009-2011 om imødegåelse af nega-tiv social arv i de gymnasiale uddannelser. Forsøget, der har særligtfokus på de elever, hvis forældre ikke selv har en gymnasial ud-dannelse, vil blive afsluttet med en slutkonference i 2012 med hen-blik på at sikre størst mulig vidensdeling.I 2008 er der startet et forsøg med dansk som andetsprog i hf-uddannelsen med henblik på at få flere tosprogede til at gennemfø-re en ungdomsuddannelse. Forsøget løber indtil 2012.Med hensyn til fastholdelse af tosprogede elever i erhvervsuddan-nelserne har Undervisningsministeriet og Integrationsministerietsom fælles initiativ etableret ”Fastholdelseskaravanen”, som fore-løbigt kører fra 2008 til 2012. Fastholdelseskaravanen består af enrække konsulenter fra de to ministerier, som turnerer rundt på er-hvervsskolerne for at hjælpe skolerne med at styrke evnen til kon-flikthåndtering, brug af anerkendende pædagogiske metoder og fa-miliesamarbejde. I den forbindelse er der netop udgivet en håndbogom familiesamarbejde i erhvervsuddannelserne.Herudover er der i den almene voksenuddannelse i 2009 sat fokuspå tosprogede, idet dansk som andetsprog udbygges for tosprogedeuden tilstrækkelige danskkundskaber. Desuden er det fra august2009 muligt at afslutte en almen voksenuddannelse med en almenforberedelseseksamen, der sikrer optagelse på den toårige hf-uddannelse. Formålet er at få flere unge voksne til at gennemføreen ungdomsuddannelse.Undervisningsministeriet har endvidere arbejdet indgående medbekæmpelse af frafald i folkeskolen, i de gymnasiale uddannelserog i erhvervsuddannelserne.I gymnasieuddannelserne er der pr. 1. januar 2010 afsat midler tilunge med særlige behov. Midlerne forvaltes af de enkelte uddan-nelsesinstitutioner til initiativer i forhold til både særligt gode ogsærligt svage unge.I erhvervsuddannelserne har Undervisningsministeriet gennemførten række initiativer i 2007 og 2008. Blandt andet udbydes der nugrundforløbspakker, hvor eleven bliver tilknyttet en lærer og ethold i et forløb, som er lagt i meget faste rammer. Der er desudenindført en obligatorisk kontaktlærerordning for at sikre bedre sam-menhæng i elevernes uddannelsesforløb, en mentorordning til fra-faldstruede elever, som har brug for særlig voksenkontakt, samt til-bud om social- og psykologisk rådgivning, hvis personlige proble-mer truer elevens videre uddannelsesforløb.5

Endelig har erhvervsskolerne siden 2008 udarbejdet handlingspla-ner, der indeholder konkrete mål og strategier for at øge antallet afelever, der gennemfører uddannelsen. Erhvervsskolerne evaluererog justerer årligt deres handlingsplaner inklusiv målene for øgetgennemførelse og offentliggør dem på skolernes hjemmesider. Un-dervisningsministeriet kan indgå indsatsaftaler med skoler, der ikkehar bragt frafaldet tilstrækkeligt ned. Indsatsaftalerne på erhvervs-uddannelsesområdet har siden 2008 samlet set medført, at 5 % fær-re elever afbryder deres uddannelse i begyndelsen af uddannelsenuden at vælge en anden.Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkepar-ti og Radikale Venstre iværksat en massiv indsats for flere praktik-pladser i private og offentlige virksomheder.Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledningom uddannelse og erhverv samt forskellige andre love blev dergennemført en række ændringer med henblik på at få flere unge tilat påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Loven inde-bærer, at de 15-17-årige pålægges en pligt til at være i uddannelse,beskæftigelse eller anden aktivitet i overensstemmelse med deresuddannelsesplan, dog således at kommunen kan fritage en ung fordenne pligt efter drøftelse med den unges forældre. Loven udmøn-ter dele af aftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet, DanskFolkeparti og Det Radikale Venstre fra november 2009: Flere ungei uddannelse og job.Loven medfører endvidere en omlægning og afbureaukratisering afvejledningsindsatsen. Bortfald af krav om vejledning fra 6. klassemuliggør en frigørelse af ressourcer, så der bliver mulighed for atmålrette indsatsen mod de unge, der har behov for vejledning. Detskal således arbejdes med uddannelsesplaner for alle elever ved af-slutningen af 9. og 10. klasse på frie grundskoler og efterskoler.Samtidig skal den unges uddannelsesparathed vurderes, når denunge søger optagelse på en ungdomsuddannelse. Formålet er at op-nå en vurdering af, om den unge har de nødvendige faglige, person-lige og sociale kompetencer for at kunne gennemføre en uddannel-se. Endvidere er den nuværende mentorordning justeret, så den bli-ver udstrakt til at gælde i overgangen til alle ungdomsuddannelserog omfatter elever i både 9. og 10. klasse.Loven skal ses i sammenhæng med Skatteministeriets lov af 11. ju-ni 2010 om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskelligeandre love, som medfører en omlægning af børnefamilieydelsen forde 15-17-årige til en ungeydelse. Med lovens vedtagelse er det ble-vet muligt for kommunalbestyrelsen at udbetale ungeydelsen til den15-17-årige selv eller tilbageholde ydelsen, hvis den unge og/ellerforældrene ikke vil samarbejde om eller respektere den unges pligttil at følge sin uddannelsesplan og være i uddannelse eller i arbejde.

Undervisningsministeriet har i maj 2010 afholdt et seminar om ud-satte børn og unge for uddannelsesfolk og rektorer fra fortrinsvislærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne samt fra efter- ogvidereuddannelserne. Seminaret har medvirket til vidensdeling omemnet og til at sætte fokus på emnet i uddannelserne.Undervisningsministeriet deltager endvidere sammen med Integra-tionsministeriet i projektet ”Netværket Medborgerskab i skolen”,som gennemføres af Ungdomsbyen i samarbejde med DPU og In-stitut for menneskerettigheder. Formålet med projektet er at etable-re et netværk for skoleledere i grundskolen, ungdomsuddannelsernesamt voksenuddannelsescentrene til bekæmpelse af ekstremisme ogradikalisering. Projektet blev igangsat den 25. august 2010 og skalløbe til 2012.Endelig har Undervisningsministeriet informeret uddannelsesinsti-tutionerne om mulighederne for med respekt af tavshedspligtsreg-lerne at videregive oplysninger om elever fra en skole til en anden,da der har været eksempler på, at bandemedlemmer skifter skole,uden at den afgivende skole har informeret den modtagende skoleom den pågældendes forhold.”Socialministeriet har oplyst følgende om initiativer til forebyggelse afutilpasset adfærd og kriminalitet blandt unge:”Der er i oversigten fokuseret på initiativer, der er målrettet krimi-nelle unge og ikke bredere forebyggende initiativer.

2002

I 2002 kom regeringens handlingsplan ”Stop volden”. Handlepla-nen er udarbejdet i et samarbejde mellem Social- og Justitsministe-riet. Handleplanen indeholdt på Socialministeriets område:En guide om indsatsen for de kriminelle unge (udsendt som-mer 2003).Inspirationsmateriale om familiekurser.Inspirationsmateriale om arbejdsmarkedsindsats.Indskærpelse af syv dages frist for foreløbige handleplaner.Orienteringsskrivelse til kommunerne.Konflikthåndtering for 12-15 årige. Der blev igangsat et forsøgi otte kommuner. Ideen er at hjælpe ofrene med at bearbejdederes oplevelser og gerningsmændene til at forstå konsekven-serne af deres handlinger, så disse ikke gentages.

lerne blev udmøntet i nedennævnte fire metodeudviklingspro-jekter om indsatsen for udfordrende unge, som gik i gang i2002 og 2003.1. København – uddannelse af personale til kvalificeringaf indsatsen overfor kriminelle unge.2. Fyn-projektet (udredning af den unge). Bedre udred-ning af unge med henblik på at identificere behov ogstyrke visitationen.3. Dokumentations og effekt projekt, Frederiksborg Amt.4. MST (Multisystemisk Terapi) Århus Amt. Målrettetindsats mod at styrke den unges relationer til familie,skole, fritidsliv mv.

2003

Aldersgrænsen for anbringelse på en sikret afdeling blev ned-sat fra 15 til 12 år. Baggrunden for dette var, at der for ungeunder 15 år kan være behov for fastholdelse som led i en lang-sigtet plan. Det skulle derfor være muligt at tvangsfjerne denunge og fastholde den unge, også i et sikret regi, når det ernødvendigt. Aldersgrænsen blev ændret med bekendtgørelsenr. 399 af 27. maj 2004 om ændring af bekendtgørelse ommagtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge i op-holdssteder for børn og unge for flere end fire personer. Be-kendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2004.Voldelige unge (og øvrige unge) skulle væk fra arresthuse ogfængsler gennem oprettelse af særlige sikrede pladser. Nyeregler om særligt sikrede pladser på sikrede afdelinger. Ændretmed bekendtgørelse nr. 1309 af 14. december 2004 om magt-anvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden forhjemmet. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2005.

2006

I samarbejde med Beskæftigelsesministeriet og Kriminalforsor-gen blev ”Projekt God Løsladelse” igangsat på grundlag af enrække undersøgelser og i forlængelse af en skærpelse af pligtentil at koordinere handleplaner (servicelovens § 141). Projektetsoverordnede formål var at udvikle og støtte implementeringenaf den lovgivningsmæssige forpligtelse for fængsler og kom-muner til at samarbejde om og koordinere handleplaner, medhenblik på at skabe sammenhæng i indsatsen ved overgangenfra fængsel til frihed. Socialministeriet bidrog til projektet med600.000 kr.Der blev mulighed for at anvende forældrepålæg og trække ibørnefamilieydelsen bl.a. med henblik på at forebygge krimina-litet blandt 12-17 årige børn og unge, jf. lov nr. 289 af 7. april2006 om ændring af lov om social service og lov om en børne-familieydelse. Loven trådte i kraft 1. juli 2006.

Som led i boligaftalerne 2005 og 2006 afsatte regeringen enpulje i Landsbyggefonden på 2,2 mia. kr. i perioden 2006 –2010 til sociale og forebyggende indsatser i udsatte boligområ-der. Midlerne er fordelt på baggrund af helhedsplaner for deenkelte boligområder. Kriminalitetsbekæmpelse blandt børn ogunge er ét af de områder, pengene kan anvendes til. Indsatserfor børn og unge med kriminalitetsforebyggende sigte er et cen-tralt tema. Der arbejdes for at forbedre de unges muligheder forat opnå beskæftigelse, uddannelse og en mere meningsfuldhverdag via en række forskellige initiativer.

2007

Ved lov nr. 545 af 6. juni 2007 om ændring af lov om socialservice (Styrkelse af ungdomssanktionen og undersøgelser afperson og opholdsrum på sikrede institutioner) blev indholdet iungdomssanktionen styrket. Loven medførte, at unge får ret tilen koordinator, unge og forældre inddrages gennem afholdelseaf netværksmøder og fokus på uddannelse og beskæftigelseskærpes. Loven trådte i kraft 1. august 2007.Dokumentationsprojekt vedr. indsatsen over for kriminelle un-ge. Som led i styrkelse af ungdomssanktionen blev der igangsatet arbejde med at udvikle redskaber, der kan dokumentere ind-satsen over for kriminelle unge. Der er afsat 5,4 mio. kr. til for-søgsprojektet, som afsluttes i 2013.

2009

Skærpelse af forældrepålæg og indførelse af ungepålæg. Reg-lerne om forældrepålæg blev skærpet således, at kommunalbe-styrelsen skal træffe afgørelse om at meddele forældremyndig-hedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko for, at etbarns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at beropå, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit for-ældreansvar. Samtidig blev der indført ungepålæg, hvorefterkommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at meddele etbarn eller en ung i alderen 12-17 år et ungepålæg, når barnet el-ler den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærdaf en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den un-ges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt sam-arbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsinde-haveren om støtte ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnetseller den unges problemer. Lov nr. 317 af 28. april 2009 omændring af lov om social service (Skærpelse af reglerne omforældrepålæg og indførelse af ungepålæg). Loven trådte i kraftd. 1. juli 2009.Der blev som led i satspuljeaftalen for 2009 i alt afsat 56 mio.kr. til forsøg med MultifunC. MultifunC er et intensivt døgnbe-handlingstilbud, som retter sig mod 14-18-årige udadreageren-de unge, herunder kriminelle unge.9

Til udbredelse af forældreprogrammer blev der som led i sats-puljeaftalen for 2009 afsat 40 mio. kr. Forældreprogrammer ersystematiske behandlingsprogrammer, hvor forældre blandt an-det lærer at sætte grænser for deres børn, herunder MTFC(Multidimensional Treatment Foster Care), PMT (Parent Ma-nagement Training) og De Utrolige År.I satspuljeaftalen for 2009 blev der afsat 44,9 mio. kr. til enStyrket social og forebyggende indsats i udsatte boligområder,som er et fireårigt udviklingsprojekt i seks kommuner. Målet erat udvikle og dokumentere effektfulde metoder til den boligso-ciale indsats over for børn og unge med uacceptabel adfærd iproblemramte boligområder. På kortere sigt skal der skabestryghed og gradvist færre problemramte boligområder, og pålidt længere sigt skal indsatsen medvirke til, at væsentligt flereunge fra de udsatte boligområder kommer i gang med uddan-nelse eller passer den, de er i gang med.

2010

I oktober 2009 blev regeringens udspil om ”Mere konsekvens, op-følgning og omsorg – en markant styrket indsat mod ungdomskri-minalitet” offentliggjort. Formålet med udspillet var at styrke ind-satsen over for kriminalitetstruede børn og unge. På Socialministe-riets område medførte udspillet en række centrale initiativer og tolovforslag.

Centrale initiativer

Som led i satspuljeaftalen for 2010 blev der afsat 5 mio. kr. tiltidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Initia-tivet medfører, at der udarbejdes redskaber til tidlig identifika-tion af og målrettet indsats over for børn og unge med høj kri-minalitetsrisiko.I satspuljeaftalen for 2010 blev afsat 137,5 mio. kr. til en Hel-hedsorienteret gadeplansindsats i udsatte bykvarterer. Indsatsener sat i værk i 17 uro- og kriminalitetsplagede boligområder i12 kommuner og består af nye initiativer til kriminalitetsbe-kæmpelse. Aktiviteterne er et supplement til de eksisterende lo-kale indsatser og omfatter bl.a. gadeplansmedarbejdere, men-torordninger og forebyggende indsatser som fritidsaktiviteter ogformidling af fritidsjob. Flere steder er etableret en vejlednings-og oplysningsindsats for forældre med behov.Som led i satspuljeaftalen for 2010 blev der afsat 4 mio. kr. tiløget anvendelse af forebyggende familierådgivning og -net-værksmøder. Der iværksættes en øget informationsindsats medhenblik på at udbrede de gode erfaringer med familierådslag-ning og -netværksmøder.Som led i satspuljeaftalen for 2010 blev der afsat 3 mio. kr. omåret til anvendelse af kognitive programmer som standardtilbud10

i de sikrede afdelinger og tilknyttede åbne afdelinger. Unge påsikrede afdelinger eller tilknyttede åbne afdelinger skal tilbydesefterprøvede kognitive behandlingsprogrammer, f.eks. pro-grammer i vredeshåndtering.Som led i satspuljeaftalen for 2010 blev der afsat 1 mio. kr. omåret med henblik på at styrke kompetencerne hos de instanser,der møder de kriminelle unge. De instanser, der møder de kri-minelle børn og unge, skal sikres de nødvendige kompetencer,herunder via adgang til den fornødne faglige ekspertbistand.Initiativet indebærer, at der oprettes kompetencecentre på desikrede afdelinger.Som led i satspuljeaftalen for 2010 blev der afsat 3,3 mio. kr. i2010 og 3,4 mio. kr. i de efterfølgende år til styrket indsats i pe-rioden i varetægt eller varetægtssurrogat. Unge misbrugere påsikrede afdelinger skal tilbydes et forbehandlingsprogram modmisbrug.

Lovændringer

Som led i satspuljeaftalen for 2010 blev indsatsen styrket med lovnr. 551 af 26. maj 2010 om ændring af lov om social service (Styr-kelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge). Lo-ven trådte i kraft 1. juli 2010 og indeholder følgende bestemmelser:Gennemgang af kommunernes indsats. For at sikre, at kommu-nerne sætter hurtigt, konsekvent og tilstrækkeligt ind, når ungebegår kriminalitet, skal Ankestyrelsen følge indsatsen i 300konkrete sager årligt i en 3-årig periode. Hvis kommunens ind-sats ikke er god nok, kan Ankestyrelsen gå ind i sagen.Opkvalificering af kommunernes indsats. Kommunerne får i en3-årig periode øget adgang til rådgivning og vejledning om ind-satser til at forebygge kriminalitet via en styrkelse af Videns-og specialrådgivningsorganisationen VISO.Kommunale planer for indsatsen. Kommunerne skal som led iden sammenhængende børnepolitik lave en plan for indsatsenmod ungdomskriminalitet i en 3-årig periode.Tilbud om udslusning og opfølgende støtte i forhold til løsladteunge. Unge, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængs-let eller anbragt i varetægtssurrogat, skal i forbindelse med ud-slusningen have et tilbud om fx en fast kontaktperson, mentoreller om uddannelseScreening af unge på sikrede institutioner. Alle unge på sikredeinstitutioner screenes med henblik på at afdække psykiatriskeproblemer, så der hurtigere og mere effektivt kan sættes indmed relevant behandling.11

Som led i finanslovsaftalen for 2010 blev reaktionsmulighederneskærpet med lov nr. 627 af 11. juni 2010 om ændring af lov om so-ciale service (Skærpelse af reaktionsmulighederne over for krimi-nalitetstruede børn og unge). Loven trådte i kraft 1. juli 2010 og in-deholder følgende bestemmelser:Der blev givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen i tilknyt-ning til en afgørelse om ungepålæg kan træffe afgørelse omelektronisk overvågning (fodlænke).Der blev indført mulighed for, at politiet kan bistå kommunernei håndhævelsen af visse ungepålæg.Kriterierne for anbringelse på sikrede afdelinger blev lempet,således at sikrede afdelinger kan anvendes, når forholdene i detenkelte tilfælde gør det påkrævet.Med henblik på at tilskynde kommunerne til at styrke den fore-byggende og tidlige indsats, blev der indført egenbetaling, såkommunen skal betale en fast takst, når unge fra kommunenopholder sig på sikrede afdelinger eller på Kriminalforsorgensinstitutioner.

2011

Som led i satspuljeaftalen for 2011 blev der permanent afsat 5mio. kr. om året til styrkelse af undervisningen på sikrede afde-linger, således at også unge over den undervisningspligtige al-der undervises til og med 10. klasse.Projektet den gode løsladelse, som blev igangsat i 2006 danne-de grundlag for en række anbefalinger til Kriminalforsorgen ogkommuner om god løsladelse (Køreplan for god løsladelse).Som led i satspuljeaftalen for 2011 blev der afsat 1,5 mio. kr. tilat køreplanen for god løsladelse, som er forankret og udmøntesaf Direktoratet for Kriminalforsorgen. Den gode løsladelse ind-går også i Den nationale Hjemløsestrategi, hvor 7 af de 8 stra-tegikommuner arbejder med målsætningen om at løsladelse frafængsler eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehusbør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen.Det strategiske samarbejde mellem staten og de 17 kommunermed ghettoområder understøttes. Støtten kan bl.a. gå til foræl-dreprogrammer eller til at etablere kultur- og fritidstilbud. Derblev endvidere afsat midler til tv overvågning på offentlige are-aler i tilknytning til udsatte almene boligområder.”

Socialministeriet har oplyst følgende om virkningen af de iværksatte ini-tiativer:”1.

Evaluering af familierådslagning i 2003

En landsdækkende evaluering af det danske forsøg med familie-rådslagning viser, at den udvidede familie ofte er villig til at med-virke, at familiens ressourcer bliver anvendt, men ikke altid er til-strækkelige til at afhjælpe problemet, og at det ikke er muligt at si-ge noget om familierådslagnings effekt på langt sigt endnu. Der,hvor familierådslagningen har haft størst effekt, er i forhold tilsamspillet mellem familie og forvaltning, hvor familierådslagnin-gen giver større ligeværdighed.

2. Evaluering af ungdomssanktionen i 2005

Indholdet i ungdomssanktionen blev evalueret af SFI (Socialforsk-ningsinstituttet, nu Det nationale forskningscenter for velfærd) i2005.Evalueringen viser, at det er svært at få etableret en sammenhæng iindholdet i de tre faser, hvor fase et foregår i en sikret afdeling, faseto i en åben institution og fase tre i ambulant regi. Opdelingen i 3faser medfører, at forskellige aktører varetager hver deres fase.Kommunen, som skulle være garant for sammenhængen, manglerofte erfaringer og viden på området. De udredninger og handlepla-ner, som skulle sikre indholdet og sammenhængen i faserne, udar-bejdes ikke systematisk og er ofte mangelfulde. Hertil kommer, at13

de unge og deres forældre sjældent inddrages i udarbejdelsen afhandleplanen, sådan som der er lagt op til i loven.De mangelfulde udredninger og handleplaner medfører, at den ef-terfølgende socialpædagogiske indsats ikke altid tilgodeser den en-kelte unges behov for støtte og behandling, samt at sammenhængeni de 3 faser ikke etableres. Hertil kommer, at det socialpædagogiskepersonale på de enkelte afdelinger ofte mangler en fælles opfattelseaf, hvordan de unge skal behandles. Indsatsen i fase 3 er meget for-skelligartet, og der synes behov for at stramme på indsatsen i dennefase. For den unge medfører den manglende inddragelse ofte ennegativ holdning til ungdomssanktionen, således at de bliver mod-spillere i stedet for medspillere.

3. Evaluering af fire metodeudviklingsprojekter i 2006

De fire metodeudviklingsprojekter, som blev sat i gang i 2003, erblevet evalueret i 2006. Evalueringen viste at:1) MST (Multisystemisk terapi) i DanmarkProjektet rammer den inden for puljen definerede målgruppe ogvurderes at være et relevant ambulant behandlingstilbud, der for-mår at reducere utilpassede unges kriminalitet og misbrug, sikre de-res skolegang eller erhverv og tilknytning til hjemmet. Med projek-tet er der implementeret en ny behandlingsmetode, hvis langsigtedeeffekt for målgruppen dog nødvendiggør yderligere evalueringer påsenere tidspunkter.2) Metodeudviklingsprojektet i KøbenhavnProjektet henvender sig primært til medarbejdere, der arbejder medunge i ungdomssanktionens to første faser og rammer derfor kunindirekte den for puljen definerede målgruppe. Samtidig formårprojektet ikke at anvise nye veje i behandlingsarbejdet med mål-gruppen – nok opkvalificeres arbejdet med målgruppen i Køben-havns Kommune, men det medfører ikke en fornyelse af behand-lingsarbejdet.3) Ny StartDet samme gælder for projekt Ny Start, der lider under, at væsent-lige dele af de tilsigtede handlinger ikke er gennemført og at cen-trale betingelser for gennemførelse af projektet ikke er til stede.Der kan derfor ikke dokumenteres resultater for målgruppen – kunde i projektet involverede professionelle instruktører, der arbejdermed de unge, synes at have opnået en forhøjelse af deres interven-tionskompetencer.4) Projekt FokusProjektet har fra start været defineret som et forsknings- og afdæk-ningsprojekt og kan derfor ikke evalueres som et metodeudvik-lingsprojekt. Projektet omhandler den definerede målgruppe og bi-drager med øget viden om indsatsen på og anvendelsen af de sikre-de institutioner.14

4. Evaluering af konfliktmægling for 12-15 årige i 2006

Evalueringen viser, at resultatet af mæglingerne generelt er, at ud afde vurderede sager har flertallet af sagerne haft en positiv effekt påmålgruppen, da sagerne ikke er genopstået, og da der ikke efterføl-gende har været set og hørt om nogen konflikter blandt de involve-rede parter.Konklusionen er, at projektet har været med til at afholde de ungefra destruktiv adfærd og styrke dem i følelsen af at kunne handleover for eget liv.

5. Evalueringen af forældrepålæg og ungepålæg i 2007

Forældrepålægget blev evalueret i 2007. Evalueringen bar præg af,at forældrepålægget var en ny foranstaltning i kommunerne, somkommunerne endnu ikke havde implementeret fuldt ud.Der er igangsat en effektorienteret evaluering af både forældre- ogungepålæg, som afsluttes i april 2011.

6. Evaluering af etablering af særligt sikrede afdelinger og ned-

sættelsen af aldersgrænsen fra 15 til 12 år på sikrede afdelinger

i 2009

Evalueringen omfatter to forhold:Anvendelse af de sikrede institutioner til unge mellem 12-14 år.Anvendelsen af de særligt sikrede afdelinger.I forhold til de 12-14 årige viser evalueringen:I perioden 2004-2007 blev der anbragt 43 12-14 årige på sikre-de institutioner. Det er en stigning i forhold til de tidligere treår, men samtidig skal det tages i betragtning, at der også er sketen stigning i det samlede antal unge i aldersgruppen. Der er og-så i perioden 2004-2007 i forhold til de foregående tre år sketen klar stigning i antallet af kommuner, der benytter sig af mu-ligheden for at anbringe 12-14 årige på sikret institution. Dekommunale sagsbehandlere og ledere giver udtryk for, at denye regler med sænkning af aldersgrænsen for dispensationmærkbart har smidiggjort sagsbehandlingen i forbindelse medanbringelserne.Det kan være nødvendigt at fastholde unge i alderen 12-14 år,så der kan foretages en pædagogisk observation. Der er dog storskepsis over for at anbringe de helt unge sammen med ældre,mere hærdede kriminelle, og der peges som følge heraf på be-hov for, at der etableres særlige løsninger målrettet de helt un-ge.For så vidt angår særligt sikrede afdelinger viser evalueringen:I alt har 104 unge været anbragt på en særligt sikret afdeling iperioden 1. januar 2005 til 1. september 2007. Flere af disse15

7. Effektevaluering af forældreprogrammer iværksættes i 2011

Der iværksættes i 2011 danske forskningsstudier vedr. effekten afMST (Multisystemisk Terapi), MTFC (Multidimensional Treat-ment Foster Care) og PMT (Parent Management Training).

8. Evaluering af ændringerne i ungdomssanktionen i 2007 af-

sluttes i 2012

Styrkelsen af ungdomssanktionen, der trådte i kraft 1. august 2007bliver evalueret. Evalueringen afsluttes i februar 2012.

9. Dokumentation af effekten af indsatsen over for kriminelle

unge afsluttes i 2013

Et forsøgsprojekt med at dokumentere effekten af ungdomssankti-onen og indsatsen over for andre kriminelle unge i sociale anbrin-gelsessteder er igangsat. Forsøget afsluttes i 2013.

10. Evaluering af delvist lukkede institutioner i 2013

Delvist lukkede institutioner skal evalueres i 2013. Evalueringenskal bl.a. afdække effekten, herunder hvilken målgruppe den nyeinstitutionstype har bedst effekt over for, samt indholdet af den pæ-dagogiske behandling, der gives i den nye institutionstype.

11. Forskningsstudie vedr. effekt af MultifunC iværksættes i

2012 og afsluttes i 2016

Der iværksættes et dansk forskningsstudie vedr. effekten af Multi-funC behandlingen i Danmark i 2012.

12. Evaluering af landsbyggefondens midler til en boligsocial

indsats afsluttes i 2016

De boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens midlertil en social og forebyggende indsats i udsatte boligområder evalue-res af SFI og Rambøll. Resultatet af evalueringen vil være færdig i2016. Derudover fokuserer Center for Boligsocial Udvikling på atidentificere indsatser, der har effekt i forhold til f. eks. at nedbringeog forebygge kriminalitet.

13. Styrket social og forebyggende indsats

Som et udviklingsprojekt følges indsatserne i de seks kommuner,der deltager i forsøget, tæt af Deloitte. Konsulenterne yder bistand iudviklingsarbejdet og effektevaluerer forsøgsindsatserne. Der erendnu ikke resultater af evalueringen.”Integrationsministeriet har oplyst følgende:16

”1)

Indledning

Integrationsministeriets indsats på det kriminalpræventive områdeforegår fortrinsvis i form af økonomisk støtte til lokale, kriminal-præventive projekter med midler fra satspuljen.I forbindelse med satspuljeforligene i 2009 og 2010 fik ministeriettildelt midler til etableringen af to nye puljer, som bl.a. har et kri-minalpræventivt sigte. Det drejer sig om puljerne: ”Partnerskaberom unge” samt ”Integrations- og kriminalpræventiv indsats overfornydanske unge i udsatte boligområder”. Ved udmøntningen af disseto puljer fokuserer ministeriet i særlig grad på at sikre en samord-ning og tværfagligt samarbejde mellem de ofte mange lokale aktø-rer, der arbejder på det kriminalpræventive område (afsnit 2).I forbindelse med tidligere satspuljeforlig har ministeriet endviderefået midler til etablering af en kriminalpræventiv indsats målrettetudsatte nydanske unge i udsatte boligområder og forældreinddra-gelse af nydanske forældre (afsnit 3).Endelig har ministeriet på det seneste igangsat en forebyggendeindsat over for polarisering og ekstremisme (afsnit 4).

2) Kriminalpræventiv indsats med midler fra to nye puljer –

samordning og tværfagligt samarbejde på lokalt niveau

Integrationsministeriets indsats på det kriminalpræventive områdeforegår fortrinsvis i form af økonomisk støtte til kriminalpræventi-ve projekter, som bl.a. udføres af kommuner, skoler og boligfor-eninger.Indsatsen i forhold til de udsatte familier er ofte karakteriseret ved,at en række forvaltninger og myndigheder er inddraget i arbejdet.Dette kræver en betydelig grad af koordination og rejser spørgsmå-let om, hvordan en sådan koordination bedst kan sikres.Integrationsministeriet forsøger at tilvejebringe løsninger på denneudfordring, dels i et tæt samarbejde med lokale aktører omkringudmøntningen af midler fra to nye puljer: ”Partnerskaber om unge”samt ”Integrations- og kriminalpræventiv indsats overfor nydanskeunge i udsatte boligområder”, dels gennem koordination med andrefagministerier.Partnerskaber om ungestrategierDer er som led i udmøntningen af satspuljen for 2009 afsat i alt40,5 mio. kr. i årene 2009-2012 til etablering af partnerskaber omungestrategier, som skal sikre en koordineret generel indsats og ettæt tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltningerne i kommunenmed inddragelse af lokale aktører. Integrationsministeriet indgår 4-årige partnerskabsaftaler med 6 udvalgte kommuner.

Partnerskabsaftalen gives som bindende tilsagn for 2 år med mu-lighed for forlængelse af yderligere 2 år betinget af, at kommunenlever op til bestemte resultatmål. Fredensborg, Albertslund, Oden-se, Holstebro, Hvidovre og Slagelse er udvalgt som partnerskabs-kommuner. Flere af disse kommuner har peget på de kriminelleunge som en vigtig målgruppe for partnerskabsinitiativet.Kommunerne modtager under projektperioden bistand til fagligsparring, udvikling og udmøntning af den tværfaglige handlings-plan, løbende evaluering af indsatsen og effektmåling af de opstil-lede mål samt støtte til igangsættelse af udvalgte aktiviteter underhandlingsplanen. Der ydes som udgangspunkt maksimalt 6 mio. kr.pr. partnerskabsaftale.Integrations- og kriminalpræventiv indsats overfor nydanske unge iudsatte boligområderSom led i udmøntningen af satspuljereguleringen for 2009 er derfor årene 2010-2013 afsat 32 mio. kr. til integrations- og kriminal-præventiv indsats overfor nydanske børn og unge i udsatte bolig-områder.På den baggrund har Integrationsministeriet i 2010 bevilliget i alt30,5 mio. kr. til pilotforsøg med såkaldte hotspot-projekter. Medforsøgene ønsker ministeriet, i tråd med Ungdomskommissionensanbefalinger, at styrke den lokale indsats på gadeplan over for isærunge nydanskere, som er på vej ud i kriminalitet. Samtidig ønskerministeriet at søge nye veje til en effektiv indsats over for dennegruppe unge.Forsøgene, der løber over fire år, skal foregå i udsatte boligområdermed en høj andel af nydanske beboere og kriminalitets- og tryg-hedsproblemer:Munkebo og Skovparken i Kolding KommuneBrøndby Strand i Brøndby KommuneViby Syd i Aarhus KommuneLøvvangen i Aalborg Kommune (Nørresundby)Nørremarken i Vejle KommuneHøjvangen i Skanderborg KommuneBlågårds Plads og Haraldsgade i Københavns KommuneForsøgene er især inspireret af hollandske erfaringer, hvor der iproblemområder (såkaldte hotspots) gøres en meget synlig gade-plansindsats mod kriminalitetstruede unge. Et væsentligt element ide danske hotspot-projekter er, at gadeplansindsatsen går hånd ihånd med en styrket social indsats. Det kan for eksempel være vedat øge fritidstilbuddene i et område, øge samarbejdet med jobcentreog lave forskellige uddannelsestiltag.

3) Kriminalpræventiv indsats med midler fra eksisterende pul-

jer

Kriminalitetsforebyggelse i udsatte boligområder18

Udsatte boligområder er karakteriseret ved en høj andel af ressour-cesvage beboere, hvilket bevirker, at en del unge vokser op medperifer tilknytning til skolesystemet, med et manglende fritidsliv oguden fritidsjob. Dermed opstår der risiko for, at disse unge tilbrin-ger meget tid på gaden og involveres i kriminalitet. På den bag-grund valgte satspuljepartierne i forbindelse med satspuljeaftalenfor 2005 og 2006 at afsætte 74 mio. kr. til integration af børn ogunge, forsøg med belastede skoler og forebyggelse af kriminalitet isocialt udsatte boligområder. De afsatte midler er indtil viderebrugt til at yde støtte til over 80 projekter. Det drejer sig om a) fri-tidsjobsprojekter, b) projekter om forældresamarbejde, c) heldags-skoler og d) fritidsaktiviteter m.m.a) FritidsjobsprojekterMinisteriet har støttet projekter om fritidsjob. Disse projekter givernydanske unge mulighed for at bruge deres fritid på en fornuftigmåde og forbedre deres økonomi. Begge elementer har en krimi-nalpræventiv effekt. Et godt eksempel herpå er Brøndby Idrætsfor-enings projekt ”Fra bænken til banen”, som har skabt flere hundre-de fritidsjobs til nydanske unge.b) ForældresamarbejdeForældresamarbejde er en af de højeste prioriteter i ministerietsindsats på det kriminalpræventive område. Ministeriet har støttet enrække skoler, som har gennemført projekter, hvis formål har væretat styrke forældresamarbejde. Som eksempler herpå kan man næv-ne projektet ”Skolen i familien – Familien i skolen” (Brønshøj Sko-le) og ”Familieklasser for børn med anden etnisk baggrund enddansk” (Blågårdsskolen på Nørrebro).c) Forsøg med heldagsskolerIntegrationsministeriet har ydet støtte til forsøg med heldagsskoler iOdense og Københavns Kommune med henholdsvis 7,5 mio. kr. og6,6 mio. kr. Det centrale mål med heldagsskolerne er at sikre, atskolernes mange tosprogede elever bliver bedre til dansk og opnårbedre muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hel-dagsskolen sigter mod at skabe sammenhæng i elevernes hverdag,hvor fritidsliv bliver tænkt sammen med skoledagen. Foreløbige re-sultater viser, at det øgede timetal giver mulighed for at styrke detosprogede elevers danskkundskaber, herunder læse- og skrivefær-digheder, at heldagsskolen danner ramme for et bedre skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre, og at heldagsskolen udgør enpotentiel kobling til fritids- og foreningslivet, herunder lektiehjælp,for elever som ellers ikke ville gå i skolefritidsordningen eller del-tage i andre sports- og fritidsaktiviteter.d) FritidsaktiviteterProjekter, som går ud på at styrke nydanske børn og unges fritids-liv, har også vist sig at være effektive – også i forhold til det krimi-nalpræventive arbejde. Nydanskernes deltagelse i idrætslivet er etaf de største indsatsområder. Projekter som GAM3 (udføres i for-19

eningen Urban Sport Organisations regi og omfatter street basket-ball, dans, hip hop) og Get2sport (Danmark Idræts-Forbunds pro-jekt i de mest udsatte boligområder) har haft stor succes med atstyrke nydanskeres deltagelse i idrætsforeninger.Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolenSom del af udmøntningen af satspuljeaftalen for 2008 er der afsat ialt 56 mio. kr. i årene 2008-2011 til at styrke forældreinddragelsenaf nydanske forældre i grundskolen. Initiativet består af en tostren-get indsats: a) metodeudvikling og b) en skolehjemvejleder-indsats.a) Metodeudvikling af skole-hjemsamarbejdet med nydanske foræl-dreMinisteriet yder støtte til udvikling og afprøvning af nye tilgange tilskole-hjem samarbejdet med nydanske forældre, herunder f.eks.tilbud om særlige læringsforløb og familiekurser for nydanske for-ældre. Der er 6 mio. kr. til rådighed årligt i perioden 2008-2011.b) Etablering af skole-hjemvejledere på udvalgte skoler med mangetosprogede eleverMinisteriet støtter etablering af skole-hjemvejledere på udvalgteskoler. Skole-hjemvejlederen er en ressourceperson, der kan vejle-de og støtte kolleger, ledelse og forældre på skolen om skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre. Der er 8 mio. kr. til rådighedårligt i 2008 – 2011 til etablering af skole-hjemvejlederordninger.Det forventes, at der kan etableres i alt cirka 100 deltidsstillinger pålandsplan i perioden.

4) Forebyggende indsats overfor polarisering og ekstremisme

ModelkommuneaftalenSom en del af Integrationsministeriets arbejde om forebyggelse afpolarisering og ekstremisme indgik Integrationsministeriet den 25.maj 2010 en Modelkommuneaftale med Odense Kommune. Afta-len fokuserer overordnet på 3 indsatsområder:1) Udvikling af en systematisk kortlægning af problemer med po-larisering og ekstremisme i kommunen2) Udvikling af en helhedsorienteret indsats for at forebygge,imødegå og håndtere problemer med polarisering og ekstre-misme3) Evaluering og erfaringsudveksling med andre kommunerIntegrationsministeriet arbejder tæt sammen med Odense Kommu-ne om at udvikle et værktøj, der kan kortlægge og afdække udfor-dringerne med ekstremisme og polarisering. Værktøjet skal på sigtkunne anvendes i andre kommuner og dermed sikre et videns-grundlag for indsatsen i skoledistrikter, boligområder o.lign. Om-drejningspunktet for dette værktøj er en undersøgelse baseret påspørgsmål til medarbejdere med borger- og ungekontakt; for ek-sempel medarbejdere i SSP eller lærere på uddannelsessteder.Skræddersyede kurser20

Integrationsministeriet har siden februar 2010 i samarbejde medPET afholdt 4 skræddersyede kurser for udvalgte kommunale med-arbejdere. De skræddersyede kurser er en del af en strategi, hvorkommuner og regioner opfordredes og uddannes til at etablere fag-lige ekspertgrupper, hvor få medarbejdere er klædt på til at imøde-komme og handle på eventuelle udfordringer med unge, der udviseren form for bekymrende adfærd.De skræddersyede kurser har indtil videre været afholdt for OdenseKommune, Midt- og Vestjyllands politikreds, Nordjyllands politi-kreds og Syd- og Sønderjyllands politikreds. Målsætningen er, atder med udgangen af 2011 er afholdt skræddersyede kurser for allelandets politikredse.”Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende om initiativer til forebyg-gelse af utilpasset adfærd og kriminalitet blandt unge:”På Beskæftigelsesministeriets områder kan det nævnes, at der si-den 2002 er taget følgende initiativer, der tager sigte på at forebyg-ge utilpasset adfærd og kriminalitet blandt unge mennesker under30 år:Virksomhedspraktik til særlig udsatte unge under 18 år (2005)I 2005 blev lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændret, såledesat det blev muligt for kommunerne at give særligt udsatte og truedeunge under 18 år, der i forvejen er omfattet af indsatsen for truedeunge efter lov om social service, tilbud om virksomhedspraktikmed tilhørende godtgørelse. Det er en forudsætning for tilbud omvirksomhedspraktik, at de sædvanlige tilbud efter lov om socialservice har vist sig at være utilstrækkelige.Baggrunden for lovændringen var erfaringer fra indsatsen for ungekriminelle under 18 år fra projekt »Spydspidsen« i KøbenhavnsKommune.Ungeaftalen om ”Flere unge i uddannelse og job” (2009)Regeringen indgik i november 2009 en aftale om ”Flere unge i ud-dannelse og job” med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti ogRadikale Venstre. Ungeaftalen har ikke som sådan haft sigte på fo-rebyggelse af kriminalitet eller bande-aktiviteter. Men alt andet ligevil uddannelse og job mindske risikoen for marginalisering, som isidste ende i værste fald kan medføre, at de unge kommer ud i kri-minelle miljøer.Initiativerne i ungeaftalen skal sikre, at de unge ikke overlades tilsig selv, men i stedet kommer i uddannelse, job eller aktive tilbud.Det vil bidrage positivt til at holde de unge væk fra kriminelle mil-jøer. Unge-aftalen sætter ind over en bred kam, og i forhold til enforebyggende indsats kan fx nævnes:

Fritidsjob-initiativet,

som blandt andet bidrager til at holdeunge kriminalitetstruede drenge væk fra gaderne og dermed21

mindske sandsynligheden for, at de kommer ind i bandemiljø-et.

Aktive tilbud

til unge, så unge uden uddannelse og job ikkeoverlades til sig selv, men får mulighed for at komme ud i detvirkelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en arbejds-plads og dermed forebygge utilpasset adfærd.

Læse- og skrivetest og -kurser,

så unge med svage forudsæt-ninger får mulighed for at deltage i uddannelse og job.

Bedre koordinering mellem myndighederne

i form af bedredataudveksling mellem Ungdommens Uddannelsesvejledningog jobcentrene, så de unge ikke ”tabes” mellem forskellige sto-le.

Projektet: High:Five.

Det landsdækkende projekt High:Fiveer målrettet unge i alderen 15-25 år, der kunne blive marginali-seret på grund af kriminalitet. Projektet omfatter både unge,der er i gråzonen, dvs. endnu ikke kendt for lovovertrædelser,unge, der har begået småkriminalitet, og unge, der har afsoneteller afsoner en dom. I et samarbejde mellem kommuner, andrelokale interessenter, politikredse og Direktoratet for Kriminal-forsorgen og et stort antal private virksomheder skabes kontak-ter, der danner grundlag for, at projektets målgruppe kommer ipraktik med henblik på arbejde på det ordinære arbejdsmarkedeller at komme videre i uddannelsessystemet. Projektet har væ-ret i gang siden 2005 med økonomisk tilskud fra Satspuljen.Den nuværende bevilling går til og med 2011.

Regeringens ghettopakke (2011)På Beskæftigelsesministeriets område er der afsat 20 mio. kr. fraSocialministeriets del af satspuljen for 2011 til at oprette jobcenter-afdelinger i ghettoområder som led i regeringens ghettostrategi.Herved kan hjælpen komme tættere på dem, som har behovet, ogdermed også medvirke til at forebygge utilpasset adfærd og krimi-nalitet blandt unge mennesker under 30 år.”Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende om virkningen af de iværk-satte initiativer:”Det kan oplyses, at der ikke er foretaget en særskilt vurderinger afeffekterne af indførelse afvirksomhedspraktik til særlig udsatte un-ge under 18 år.I forhold til initiativerne iungeaftalen fra 2009 om ”Flere unge iuddannelse og job”er de fleste initiativer først blevet implemente-ret i 2010, og der foreligger ingen særskilte vurderinger af initiati-verne.I forhold tilprojektet High:Fiveer der i perioden 2006 til 2009 ble-vet iværksat 407 virksomhedsforløb for unge, dvs. virksomheds-praktik, job med løntilskud, ordinær ansættelse og lære-/elevplads.I 2010 var 92 unge blevet matchet med en virksomhed.”22

Skatteministeriet har oplyst følgende:”SKAT har i en lang årrække haft et samarbejde med politiet ombekæmpelse af rockerkriminalitet.Samarbejdet har overvejende været forankret lokalt, således atSKATs lokale enheder for økonomisk kriminalitet har samarbejdetmed de politikredse, som hørte til regionens område. Derudoverblev politiets monitering af rockere stillet til SKATs rådighed, ogder blev løbende foretaget visiteringer og prioritering af indsatsen.SKAT har udviklet indsatsen internt ved at udvalgte medarbejderemødtes og udvekslede erfaringer.Overordnet aftalte man, at SKAT fik en medarbejder udstationeret iNEC, og dette har været en succes. Det har bidraget til, at politiethar fået kendskab til, hvilke informationer SKAT ligger inde med,og som kan bidrage til at give et samlet billede af personernes øko-nomi. SKAT har også på denne måde fået mulighed for at pege påpersoner, som man burde prioritere ud fra økonomiske vurderinger,og ikke alene anden kriminalitet.SKAT, kommunerne og politiet har mange steder været involveret isamarbejdet for at få koordineret indsatsen.Indsatsen har bevirket, at samarbejdet mellem politiet og SKATgradvis er blevet bedre, fordi kendskabet til hinandens arbejdsme-toder og lovgivning er blevet større.Resultatet af indsatsen i denne periode er, at en række rockere harfået stoppet deres aktiviteter med at drive virksomheder, som ikkehar været registreret hos SKAT.Et antal rockere er blevet dømt for moms- og skattesvig.I forbindelse med finansloven for 2010 fik SKAT en særskilt bevil-ling til etablering af en særlig bandenhed, der i et tæt samarbejdemed politiet skal yde en særlig indsats mod rocker- og bandekrimi-naliteten. SKATs indsats sker især ved anvendelsen af den såkaldteAl Capone-metode, hvor rocker- og bandemedlemmernes økono-miske forhold undersøges. Indsatsen er ikke specielt prioriteret ef-ter alderskriterier eller lign., men ud fra risiko og væsentlighed isamarbejde med politiet.Samarbejdet med politiet udbygges yderligere ved, at SKAT harudstationeret medarbejdere i 3 politikredse, hvor der er mange ban-demedlemmer. Herudover har SKAT øget specialiseringen på detteområde ved at samle medarbejderne på færre lokaliteter, så manbedre kan vidensdele.

SKATs bandeenhed har i 2010 deltaget i et tværministerielt samar-bejde vedrørende udarbejdelse af exit-program for rocker- og ban-demedlemmer. Endvidere har SKATs bandeenhed deltaget i enrække seminarer arrangeret af politiet om kulturforståelse i relationtil især banderne. Formålet med disse seminarer er at skabe en øgetviden om normer, adfærd mv. til brug for tilrettelæggelsen af band-enhedens indsats.Endelig deltager SKAT i det under Justitsministeriets ledelse ned-satte tværministerielle udvalg til koordinering af bandeindsatsen.”Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst, at der ikke på Økonomi- ogErhvervsministeriets område er iværksat initiativer af den her omhandle-de slags.For så vidt angår Justitsministeriets område kan følgende oplyses:UngdomskommissionenRegeringen nedsatte i december 2007 en kommission, der bl.a. fik til op-gave at foretage en samlet gennemgang af indsatsen mod ungdomskrimi-nalitet og på grundlag heraf komme med en indstilling om, hvordan ind-satsen kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet og virknings-fuld som mulig (Ungdomskommissionen).Ungdomskommissionen afgav i september 2009 betænkning nr. 1508 omindsatsen mod ungdomskriminalitet.I forbindelse med Ungdomskommissionens betænkning blev det besluttetat foretage en ny effektevaluering af ungdomssanktionen med henblik påat se, om tilbagefaldsrisikoen er mindsket set i forhold til en tidligereevaluering fra 2009. Den nye evaluering vil blive foretaget af Justitsmini-steriets Forskningskontor og forventes at være færdig i løbet af 2013.RegeringsudspilletRegeringen fremlagde i oktober 2009 – bl.a. på baggrund af Ungdoms-kommissionens betænkning nr. 1508 om indsatsen mod ungdomskrimi-nalitet – udspillet ”Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markantstyrket indsats mod ungdomskriminalitet”. Formålet med udspillet var etønske fra regeringen om at bekæmpe ungdomskriminalitet mere aktivt,både for at sikre samfundet mod vold, tyveri og anden kriminalitet og forat give de unge en hjælpende hånd til en bedre fremtid.

I udspillet indgår en lang række kriminalpræventive tiltag samt en rækketiltag, der sigter mod en mere konsekvent reaktion over for unge, der be-går kriminalitet. Udspillet vedrører – som det også fremgår af Socialmi-nisteriets udtalelse ovenfor – tiltag på både Justitsministeriets og Social-ministeriets område.På Justitsministeriets område er der bl.a. truffet beslutning om at gen-nemføre følgende initiativer:Etablering af ungesamråd i samtlige politikredse.Etablering af en ordning, hvor der ved byretterne udpeges et antaldommere, der som deres primære arbejdsområde skal varetagestraffesager og andre relevante sager mod unge under 18 år.En styrket indsats i perioden i varetægt eller varetægtssurrogatved at foretage de nødvendige undersøgelser og udredninger af deunge bl.a. med det formål at sikre, at indsatsen for at få de ungepå ret køl igen kan målrettes så hurtigt som muligt.En styrket uddannelsesindsats i Kriminalforsorgens institutioner,således at alle unge efter behov får tilbud om skolegang til ogmed 10. klasse.Justitsministeriets Forskningskontor gennemfører et forsknings-projekt vedrørende grundlaget for rekruttering af børn og unge tilkriminelle bander.

Regeringsudspillet er fortsat ved at blive implementeret, og Justitsmini-steriet kan derfor på nuværende tidspunkt ikke sige noget om virkninger-ne af initiativerne.Vedrørende det omtalte forskningsprojekt om rekruttering kan Justitsmi-nisteriet oplyse, at der er afgivet en delrapport i juni 2011, og at der for-ventes afgivet yderligere en rapport om projektet i 2012. Delrapporten(Første led i fødekæden? – En undersøgelse af børn og unge i kriminellegrupper)ertilgængeligviaJustitsministerietshjemmesidewww.justitsministeriet.dk.Justitsministeriets Forskningskontor vil endvidere foretage en evalueringaf de nyoprettede ungesamråd. Evalueringen forventes afsluttet i 2013.Konferencen ”Bryd fødekæden til banderne”Justitsministeriet holdt den 29. januar 2010 konferencen ”Bryd fødekæ-den til banderne” med det formål at drøfte, hvordan rekrutteringen tilbande- og rockergrupperne kan bremses. Målgruppen for konferencen,25

der havde mere end 400 deltagere, var de praktikere, som beskæftiger sigmed børn og unge i hverdagen og dermed har indsigt i, hvordan myndig-hedernes samlede og koordinerede indsats tilrettelægges.De data, der blev indsamlet under konferencens workshopper mv., ind-drages bl.a. i det ovenfor nævnte forskningsprojekt om grundlaget forrekruttering af børn og unge til bande- og rockergrupper samt i arbejdet idet tværministerielle udvalg til koordinering af indsatsen mod bande- ogrockerkriminalitet.Hæftelse for børns erstatningsansvarDen 1. juli 2009 trådte en ny lov om hæftelse for børns erstatningsansvari kraft. Loven bygger på en udtalelse fra Ungdomskommissionen.Efter loven hæfter den, der har forældremyndighed over et hjemmeboen-de barn, med indtil 7.500 kr. for skader, som barnet er erstatningsansvar-lig for. Formålet med loven er at øge forældres tilskyndelse til aktivt atpåtage sig et ansvar for, at deres børn ikke begår lovovertrædelser og for-volder skader. Hæftelsesansvaret tager således sigte på generelt at moti-vere forældre til at fokusere mere på rollen som opdrager og for opdra-gelsens betydning for børnenes trivsel og velfærd.Der er ikke lavet en særskilt evaluering af virkningen af loven.Politiindsatsen over for utilpassede ungeRigspolitiet udarbejdede i 2000 en strategi om intensivt tilsyn med util-passede unge, der giver anledning til uro og utryghed i lokalområder.Strategien tager sigte på at sikre, at indsatsen foregår efter samme over-ordnede principper i hele landet, idet der ved udmøntningen samtidig børtages hensyn til lokale forhold. Der lægges med strategien bl.a. vægt påidentificering af de utilpassede unge, hurtig iværksættelse af SSP-indsatsmv. og en intensiv politimæssig indsats, hvor politiet er synligt for deutilpassede unge. Indsatsen på området blev yderligere styrket i 2005,hvor politiet – som led i en styrket indsats mod bandekriminalitet – fore-tog en række justeringer og tilpasninger af den hidtidige indsats, derf.eks. blev iværksat en opsøgende indsats i forhold til de utilpassede ungeog deres forældre.Der er ikke lavet en særskilt evaluering af indsatsen.Afsoning af straf på bopælen med elektronisk fodlænke26

Siden 2005 har det været muligt for personer, der er idømt fængselsstraf iindtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, under visse betingel-ser at afsone straffen på bopælen med elektronisk fodlænke. I 2006 blevordningen udvidet til også at omfatte alle personer, der på gerningstids-punktet var under 25 år, og som idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder– uanset karakteren af lovovertrædelsen. Forslaget var et led i regerin-gens samlede indsats mod ungdomskriminalitet og havde det forebyg-gende sigte at åbne mulighed for, at unge, som skønnes egnede til at af-sone på bopælen, kan passe deres job eller uddannelse fuldt ud, mens deafsoner den idømte straf. Herved forbedres den pågældendes mulighederfor på længere sigt at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, ogdet vil generelt kunne medvirke til at mindske risikoen for tilbagefald tilkriminalitet.I forbindelse med udvidelsen af ordningen i 2006 blev det forudsat, atKriminalforsorgens valg af afsoningsform for personer under 18 år skalske i samarbejde med de sociale myndigheder. Justitsministeriets Forsk-ningskontor har i december 2007 afsluttet en evaluering vedrørende dettesamarbejde. Evalueringen (Evaluering af fodlænkeordningen: Samarbej-det mellem myndighederne) er tilgængelig via Justitsministeriets hjem-meside.Fodlænkeordningen er siden 2006 blevet udvidet yderligere i 2008 og2010, således at ordningen i dag omfatter alle personer, der idømmesfængselsstraf i indtil 5 måneder (dog undtaget visse personer, der døm-mes for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer).Justitsministeriets Forskningskontor har i januar 2009 afsluttet en for-løbsanalyse vedrørende afsoning i hjemmet med elektronisk fodlænke.Forløbsanalysen (Rapport om fodlænkeforløbet) er tilgængelig via Ju-stitsministeriets hjemmeside.Forskningskontoret arbejder endvidere i øjeblikket på en evaluering, dervil kunne belyse, om fodlænkeordningen har større kriminalitetsforebyg-gende virkning for unge op til 25 år end afsoning i fængsel. Evalueringenforventes afsluttet i sommeren 2011.Regeringens indsats mod bande- og rockerkriminalitetRegeringens indsats mod bande- og rockerkriminalitet består af et stortantal lovgivningsmæssige og administrative tiltag. Justitsministerietoversendte den 5. juli 2010 en samlet statusrapport for regeringens ind-27

sats på området til Folketinget. Rapporten vedlægges til orientering. Re-geringens indsats på området er som udgangspunkt ikke begrænset til atrette sig mod enkelte aldersgrupper, men en række af de initiativer, der erbeskrevet i rapporten, er imidlertid også beskrevet ovenfor.For så vidt angår virkningerne af indsatsen på bande- og rockerområdetkan der henvises til Rigspolitiets årsrapport 2010 på bande- og rockerom-rådet, som ved brev af 3. marts 2011 er oversendt til Folketingets Rets-udvalg (bilag nr. 302 (2010-11 – Alm.del)).Regeringen har i øvrigt netop offentliggjort en rammemodel for exitpro-grammer til bande- og rockermedlemmer, der ønsker at forlade det kri-minelle miljø. Et centralt element i rammemodellen er at styrke myndig-hedsarbejdet med henblik på at hjælpe bande- og rockermedlemmer, derer motiveret til at komme ud af miljøet og at leve et liv uden kriminalitet.Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Direktoratet forKriminalforsorgen, der har oplyst følgende om initiativer til forebyggelseaf utilpasset adfærd og kriminalitet blandt unge:”Der findes en række forskellige tilbud til dømte om bl.a. behand-ling og deltagelse i programmer, der har til formål at ændre utilpas-set adfærd og dermed forebygge tilbagefald til kriminalitet.Der er som udgangspunkt ikke forskel på Kriminalforsorgens tilbudtil voksne over og under 30 år, og de fleste af tilbuddene vil kunnebenyttes af både de helt unge og af ældre indsatte.Navnlig i forhold til dømte på 14-17 år gøres der imidlertid en sær-lig indsats for at undgå, at de begår ny kriminalitet.

1.

Dømte på 14-17 år, som skal udstå en frihedsstraf, anbringessom hovedregel ikke i fængsel eller arresthus, men derimod i en afKriminalforsorgens pensioner eller i en social institution uden forKriminalforsorgens regi, medmindre afgørende hensyn til retshånd-hævelsen taler imod dette, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2.For det lille antal 14-17 årige, som skal udstå frihedsstraf i fængsel,er udgangspunktet, at de placeres i åbent fængsel. Siden starten af2009 er unge, der skal udstå en straf i åbent fængsel, blevet placeretpå en særlig afdeling for unge i Statsfængslet i Jyderup, hvor der ertilknyttet særligt uddannet personale med socialpædagogisk ellerlignende baggrund.Unge 14-17 årige, der skal afsone i lukket regi, anbringes fortrins-vis i en særlig afdeling i Statsfængslet i Ringe. Unge over 17 år28

med et særligt behandlingsbehov, som ikke skønnes at ville domi-nere de yngre, kan efter en konkret vurdering også anbringes på af-delingen. Målet for denne ungeafdeling i Statsfængslet i Ringe er atsikre en hensigtsmæssig og ordentlig afsoning for den lille gruppeunge, som ikke kan rummes andre steder. Desuden er målet at ydeen individuel pædagogisk indsats, i det omfang det er muligt underde givne forhold og tidsmæssige rammer.14-17 årige varetægtsfængslede fra Københavnsområdet, som ikkekan anbringes i varetægtssurrogat, placeres på en afdeling på Ve-stre Fængsel, hvor de er skærmet i forhold til ældre indsatte, oghvor der er tilknyttet særligt personale.Ved placeringen af 14-17 årige varetægtsarrestanter i provinsenskal der bl.a. tages hensyn til institutionens aktuelle belægssam-mensætning og mulighederne for at iværksætte særlige behand-lingsprogrammer.I bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2010 om behandlingen af 14-17årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner, er der fast-sat regler, som skal sikre, at de unge beskyttes mod uheldig påvirk-ning fra voksne. Efter bekendtgørelsen gælder det endvidere gene-relt, at hvis en institution modtager en 14-17 årig varetægtsarrestanteller domfældt, skal man snarest muligt søge at etablere et særligtbehandlingsprogram for den pågældende f.eks. i form af undervis-nings- eller aktiveringstilbud.Om andre initiativer for at forebygge utilpasset adfærd blandt 14-17 årige kan det nævnes, at Kriminalforsorgen som følge af rege-ringens ungeudspil fra 2009 formelt er blevet knyttet til SSP-samarbejdet, hvor socialforvaltningen, skolen, politiet og Kriminal-forsorgen i fællesskab arbejder på at forebygge kriminalitet blandtbørn og unge.En følge af ungeudspillet er endvidere, at der gennemføres scree-ninger af alle unge 14-17 årige i Kriminalforsorgens institutionermed henblik på at afdække psykiatriske problemer, og at der skalske en styrkelse af uddannelses- og udslusningsindsatsen i forholdtil denne gruppe. Derudover er der afsat midler til en udvidelse afde eksisterende behandlingstilbud i Kriminalforsorgen for de 14-17årige varetægtsfængslede, som har et misbrug.Unge indsatte op til 25 år – og i særlige tilfælde ældre – kan efteren konkret vurdering få tilbudt en mentor, der kan fungere som po-sitiv rollemodel og dermed understøtte positive forandringer i denunges liv. Mentoren kan f.eks. hjælpe den unge til at strukturere sinhverdag bedre, påbegynde uddannelse, komme i beskæftigelse, op-bygge sunde interesser og i det hele taget tage ansvar for sit liv.

2.

Kriminalforsorgen har herudover – som nævnt – en række tilbud,som ikke retter sig til bestemte aldersgrupper, men som har til hen-sigt at forebygge tilbagefald til ny kriminalitet.I den forbindelse kan f.eks. nævnes undervisningen i fængslerne,som spiller en vigtig og positiv rolle generelt i forhold til unge ind-satte med få ressourcer, men også navnlig i forhold til de 14-17 åri-ge. Kriminalforsorgen har særligt fokus på at motivere unge til atuddanne sig under afsoningen. Med henblik på styrkelse af uddan-nelsesindsatsen i fængslerne arbejder flere fængsler efter den så-kaldte VOKS-model, hvor fængslet i samarbejde med de lokale er-hvervsskoler tilbyder erhvervsrettet uddannelse. Projektet har indtilnu vist nogle rigtig gode resultater.Behandling for eventuelle misbrugsproblemer er ligeledes af væ-sentlig betydning for at kunne leve en kriminalitetsfri tilværelse, ogsiden 2005 har der i Kriminalforsorgen været en behandlingsgarantifor indsatte, der har et alkoholmisbrug. Garantien blev i 2007 udvi-det til også at gælde indsatte, der har et stofmisbrug. Behandlings-garantien betyder, at indsatte, der ønsker at komme i behandling,skal have tilbudt og fået iværksat en relevant og målrettet behand-ling inden for 14 dage. For stofmisbrugernes vedkommende gældergarantien afsonere, der har mindst 3 måneders afsoning tilbage påansøgningstidspunktet, mens garantien for alkoholmisbrugere gæl-der alle indsatte.På alle fængsler er der derudover mulighed for, at de indsatte kandeltage i adfærdskorrigerende programvirksomhed. De program-mer, der tilbydes, er Det Kognitive Færdighedsprogram, Booster,Anger Management, Nye Veje og Voldsforebyggende Program(VFP). Enkelte pensioner og afdelinger af Kriminalforsorgen i Fri-hed tilbyder ligeledes sådan programvirksomhed.

3.

Ud over de generelle tilbud om behandling mv. har en række in-stitutioner i Kriminalforsorgen lokalt forankrede tilbud til forskelli-ge målgrupper. Eksempelvis er der sundhedsprojekter med fokuspå sund kost og aktiv fritid i enkelte fængsler, og nogle pensionerhar et særligt tilbud til 14-17 årige, hvor der lægges vægt på prak-tisk arbejdstræning, idræt og ADL-træning (træning i almindeligdaglig livsførelse).

4.

Indsatte med tilknytning til bande- og rockermiljøet udgør ensærlig vanskelig gruppe i forhold til resocialisering. Det kræver så-ledes en målrettet og samlet indsats fra de involverede myndighe-der at påvirke denne gruppe til at leve et liv uden kriminalitet. Bådepolitiet, Kriminalforsorgen og kommunerne oplever imidlertid, atder er personer med tilknytning til bande- og rockermiljøet, som ermotiverede for at komme ud af miljøet, og som har brug for særlighjælp og støtte i den forbindelse.

Kriminalforsorgen har ikke hidtil kunnet tilbyde egentlige exit-programmer eller tiltag rettet specifikt mod personer med tilknyt-ning til bande- og rockermiljøet, hverken under afsoning eller un-der udslusningen.Kriminalforsorgen fik imidlertid ved satspuljeforhandlingerne i2010 i alt 4 mio. kr. til i 2011 at udvikle og afprøve et særligt pilot-projekt med henblik på at hjælpe indsatte i fængslerne ud af ban-demiljøet. Projektet har været under planlægning siden 1. januar2011 og forventes at løbe til udgangen af 2012.I planlægningsfasen har der været indhentet viden og erfaringer –såvel internationalt som nationalt – om, hvad et bande-exit-program bør indeholde.Sideløbende hermed er der arbejdet med de sikkerhedsmæssigeaspekter i forbindelse med bande-exit, herunder med en beskrivelseaf hvilke personer der reelt kan profitere af et exit-program, oghvordan man sikrer, at det er de reelt motiverede, der omfattes afprogrammet.Kriminalforsorgen er ligeledes i gang med at udvikle selve pilot-projekterne, og der er indgået aftaler med de relevante fagpersoner,som har den nødvendige viden og fremadrettet skal arbejde medprojektet.Pilotprojektet kommer til at indeholde to delprojekter.Den ene del drejer sig om opbygningen af et korps af særligt ud-dannede coaches, der kan arbejde individuelt og intensivt med dem,der ønsker at udtræde af bandemiljøerne, og hvor der er foretageten grundig vurdering af, hvorvidt ønsket er oprigtigt. Indsatsen vilblive påbegyndt under afsoning og vil fortsætte efter løsladelsen.Indsatsen vil blandt andet fokusere på netværksopbygning og til-knytning til arbejdsmarkedet/uddannelse. Der vil også blive fokuse-ret på de uhyre vanskelige personlige og psykologiske konsekven-ser, det kan have for den enkelte at udtræde af miljøerne. Denne in-dividuelle indsats er specielt vigtig over for de personer, der af sik-kerhedsmæssige årsager ikke kan sidde sammen med andre indsat-te, og som har svært ved at gøre brug af de tilbud, som Kriminal-forsorgen giver de øvrige indsatte i forbindelse med deres resociali-sering.Et forløb inden for dette projekt blev igangsat pr. 1. januar i år medhenblik på at bruge erfaringerne fra dette i planlægningsfasen. Etandet konkret forløb forventes igangsat snarest.Der vil som den anden del blive udviklet og afprøvet grupperelate-rede delprojekter på et til to lukkede fængsler. Udviklingen af disseer i gang, og Direktoratet for Kriminalforsorgen har siden årsskiftet31

i samarbejde med de involverede institutioner arbejdet på den kon-krete udformning af tilbuddet.Pilotprojektets to delprojekter bliver udviklet, så det har sammen-hæng med den nationale ramme-model for exit-programmer, derkom i april måned. Dette sker for at sikre sammenhæng med andrevigtige aktører på området, og de indsatser de skal igangsætte. Derer allerede etableret samarbejde med andre aktører, herunder kom-muner og politi (særligt Rigspolitiet).I forhold til kommunerne har der særligt været fokus på samarbej-det med Københavns Kommune for at inddrage deres erfaringermed det exit-program, der kører i dette regi.”Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende om virkningen afde iværksatte initiativer:Som indledningsvist nævnt er der som udgangspunkt ikke forskelpå Kriminalforsorgens tilbud til voksne over og under 30 år, hvor-imod der gøres en særlig indsats i forhold til unge på 14-17 år.Direktoratet for Kriminalforsorgen vil på baggrund heraf redegørefor nogle evalueringer og undersøgelser, der ikke kun omhandler dehelt unge, men også voksne dømte.Direktoratet for Kriminalforsorgen er i færd med at evaluereunge-afdelingen i Jyderup.Evalueringen omhandler ungeafdelingens ar-bejde med de unges uddannelsesplaner, sociale kompetencer ognetværk. Evalueringen forventes færdig i løbet af 2012.Indsatsen på den særlige ungeafdeling i Statsfængslet i Ringeblevevalueret eksternt i 2006. Rapporten pegede bl.a. på, at målsætnin-gen for det pædagogiske arbejde og samarbejdet mellem betjenteog pædagoger kunne forbedres. Kriminalforsorgen har siden arbej-det videre med disse udviklingspunkter.Kontraktafdelingen i Statsfængslet i Ringetilbyder unge afsonereop til 29 år med stofmisbrugsproblemer et program, hvor de gen-nem en social og terapeutisk tilgang får mulighed for at ændre enstofmisbrugeridentitet til en identitet som almindelig borger. Afde-lingen blev i 2008 akkrediteret af Kriminalforsorgens akkredite-ringspanel, som fandt, at afdelingen lever op til standarderne forgod og effektiv behandling.I 2002 evaluerede Aalborg Universitet i samarbejde med Direktora-tet for Kriminalforsorgenmentorordningen.Evalueringen byggedepå interview med unge, mentorer og KiF-medarbejdere, der var in-volveret i mentorordningen. Rapporten konkluderede bl.a., at men-torerne har formået at fungere som rollemodeller, som de unge kanidentificere sig med, og at mentorerne i flere tilfælde har været i32

stand til at hjælpe unge med at skabe forudsætningerne for en kri-minalitetsfri tilværelse.Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, ÅrhusUniversitet, har gennemført en rækkeundersøgelser og evaluerin-ger af fængselsundervisningensom et led i at udvikle og forbedreundervisningen.I 2007 foretog Peter Koudahl en spørgeskemaundersøgelse blandtsamtlige personer over 18 år, der den 9. januar 2007 var indsat i dedanske fængsler og arresthuse, eller som boede på en af Kriminal-forsorgens pensioner. Der er ikke et direkte fokus på unge indsatte iundersøgelsen, men 21 pct. af respondentgruppen var 18-24 år og32 pct. var 25-34 år.Spørgeskemaundersøgelsen viste bl.a., at 20 pct. af de indsatte del-tog i undervisning/uddannelse under afsoning, og at de indsatte harforskellige motiver for deltagelse i uddannelse.I en undersøgelse af Peter Koudahl offentliggjort i 2010, som tagerafsæt i undersøgelsen fra 2007, konkluderedes bl.a., at de indsatteovervejende er tilfredse med fængslets lærere og med deres arbej-de, at der er et udækket uddannelsesbehov på fængslernes skoler,og at undervisningen i arresthusene vurderes som værende megetværdifuld i forhold til at overkomme den usikre og psykisk bela-stende tid, en varetægtsfængsling kan være.Som et led i at styrke uddannelsesindsatsen i fængslerne arbejderflere fængsler efter den såkaldteVOKS-model.VOKS blev opstar-tet i Statsfængslet Møgelkær i 2007 og blev et år efter evalueret afPeter Koudahl. Evalueringen konkluderede bl.a., at VOKS-modellen medvirker til, at flere indsatte tager en uddannelse underafsoning, at de indsatte kommer til at tro på, at de kan leve en kri-minalitetsfri tilværelse efter endt afsoning, og at der fortsat er be-hov for at sikre, at vejledningsindsatsen rettes mod alle indsatte.Direktoratet for Kriminalforsorgen foretog i løbet af sommeren2010 en evaluering af etscreeningsprojekt i forhold til psykisk sygepå Københavns Fængsler og arresthusene i Odense og Århus. Eva-lueringen viste, at der deltog langt færre varetægtsarrestanter iscreeningsprojektet i arresthusene i Odense og Århus end forventet.Som følge heraf blev det i sensommeren 2010 besluttet at nedlæggescreeningsprojektet i disse arresthuse og i stedet samle projektet påKøbenhavns Fængsler, hvor det var muligt at øge antallet af delta-gere i projektet og optimere anvendelsen af ressourcerne.Siden 2007 har Kriminalforsorgen haft behandlingsgaranti for bådealkohol- og stofmisbrugere. Opfyldelsen af behandlingsgarantienmonitoreres løbende. En opgørelse fra oktober 2010 viser, at be-handlingsgarantien overholdes i ni ud af ti tilfælde. I de tilfælde,33

hvor fristen på 14 dage er overskredet, er behandlingen blevetiværksat ganske kort tid derefter.Behandlingstilbud i Kriminalforsorgens institutioner er siden 2005blevet kvalitetssikret via en omfattendeakkrediteringsproces.Ak-kreditering af behandlingen udføres af et eksternt ekspertpanel, dervurderer, om de enkelte tilbud lever op til standarderne for god be-handling. Ved udgangen af januar 2011 er 10 ud af 15 behandlings-tilbud fuldt akkrediterede, mens akkrediteringsprocessen er igang-sat for de resterende behandlingstilbud. Dele af programvirksom-heden, Det Kognitive Færdighedsprogram og Anger Management,blev akkrediteret i 2005.”Justitsministeriet kan endvidere for initiativer og indsatser på ungeområ-det fra 2007 og fremefter henvise til bilag nr. 324 fra Uddannelsesudval-get (2009-10 – Alm. del).