Spørgsmål nr. 464 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren kommentere på spørgsmålet omDanmarks mulighed for at retsforfølge ansvarligefor tortur uden for Rom Statutten, jf. henvendelsefra Amnesty International december 2009, jf.REU alm. del - bilag 154”

Svar:

I den henvendelse fra Amnesty International, som der henvi·ses til i spørgsmålet, anbefaler Amnesty International, atstraffeloven ændres, således at Danmark – ved grove menne·skerettighedskrænkelser, herunder folkedrab, forbrydelsermod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur – får straf·femyndighed (jurisdiktionskompetence), når ofrene for for·brydelserne alene på anmeldelses- eller sigtelsestidspunktethar tilknytning til Danmark.De danske regler om straffemyndighed fremgår af §§ 6-12 istraffeloven og er senest ændret ved lov nr. 490 af 17. juni2008. Baggrunden for ændringen var betænkning nr. 1488 fra2007 afgivet af Justitsministeriets Jurisdiktionsudvalg. Vedændringen blev der bl.a. indsat en bestemmelse i straffelovenom det såkaldte passive personprincip, dvs. dansk straffe·myndighed på grund af forurettedes tilknytning til Danmark.Det fremgår således af straffelovens § 7 a, stk. 1, at underdansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages in·den for et fremmed myndighedsområde, og som er rettet modnogen, derpå gerningstidspunktethar dansk indfødsret, erbosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i

landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen pågerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og efter dansk lovgiv·ning kan medføre straf af fængsel i mindst 6 år. Dansk straf·femyndighed er endvidere, jf. stk. 2, betinget af, at hand·lingen omfatter forsætligt drab, grov vold, frihedsberøvelseeller røveri, en almenfarlig forbrydelse, en forbrydelse modkønssædeligheden eller incest eller kvindelig omskæring.Jurisdiktionsudvalget overvejede i forbindelse med udvalgs·arbejdet, hvilken personkreds der skal være omfattet af detpassive personprincip, samt på hvilket tidspunkt den pågæl·dendes tilknytning til Danmark skal foreligge for, at det pas·sive personprincip bør finde anvendelse.Udvalget fandt – med henblik på at sikre, at der alene kan skeretsforfølgning ved danske domstole på et tidspunkt, hvor deraktuelt er en dansk interesse, der kan begrunde brugen af det·te særlige princip – at det passive personprincip kun børanvendes, hvis den danske tilknytning foreligger på gernings·tidspunktet.Udvalget var opmærksom på, at et sådant krav vil være tilhinder for, at personer, der først efter gerningstidspunktetetablerer en tilknytning til Danmark, får oprejsning ved dan·ske domstole med afsæt i et passivt personprincip.Udvalget fandt imidlertid, at retsforfølgning i Danmark i så·danne situationer kun bør komme på tale, hvis der i kraft afandre jurisdiktionsbestemmelser er grundlag herfor – herun·der navnlig hvis den strafbare handling er af en sådan karak·ter, at der foreligger en international forpligtelse for Danmarktil at have straffemyndighed.Som det fremgår, har spørgsmålet om, på hvilket tidspunktforurettedes tilknytning til Danmark skal foreligge for, at detpassive personprincip bør finde anvendelse, været genstandfor grundige overvejelser i Justitsministeriets Jurisdiktions·udvalg, der anbefalede, at princippet kun anvendes, hvis dendanske tilknytning foreligger på gerningstidspunktet. Der varsom anført tilslutning til dette synspunkt i forbindelse medændringen af reglerne om dansk straffemyndighed i 2008.3