Spørgsmål nr. 462 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I forlængelse af ministerens svar på REU alm. del spørgs-mål 332 bedes ministeren oplyse, om svaret kun gælder forbørneattester eller også for straffeattester?”

Svar:

1.

Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at ministeriets besvarelseaf 16. december 2010 af spørgsmål nr. 332 (Alm. del) fra FolketingetsRetsudvalg alene vedrører den registreredes adgang til de oplysninger,der fremgår af en børneattest.Justitsministeriet kan supplerende om de forskellige former for straffeat-tester oplyse, at bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med senereændringer) om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminal-register (Kriminalregisteret) nærmere regulerer bl.a., i hvilket omfang derkan videregives oplysninger fra Kriminalregisteret. Videregivelse af op-lysninger fra Kriminalregisteret sker i vidt omfang ved udstedelse afstraffeattester.Efter kriminalregisterbekendtgørelsen kan der udstedes straffeattester tilprivat brug, straffeattester til offentlig brug (til visse nærmere angivneoffentlige myndigheder til brug for visse nærmere angivne formål) samtsærlige attester til politi og anklagemyndighed til brug for behandlingenaf sager i strafferetsplejen. Herudover kan Rigspolitiet udstede de såkald-te børneattester til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, dersom led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt medbørn under 15 år.

2.

Efter bekendtgørelsens § 11 udsteder politiet straffeattester til privatbrug, når den registrerede fremsætter begæring herom, eller efter sam-tykke fra den registrerede til andre personer. Den, som oplysningerne an-går, vil således kunne få oplyst, hvad der står om den pågældende på enprivat straffeattest.Det fremgår af bekendtgørelsens § 15, at der som udgangspunkt ikkeherudover kan videregives oplysninger fra Kriminalregisteret til privatepersoner eller virksomheder. Dette gælder også for så vidt angår videre-givelse til den pågældende registrerede.

Den registrerede har således ikke mulighed for at få oplyst, hvad der vilfremgå om den pågældende på f.eks. en offentlig straffeattest. Baggrun-den herfor er navnlig at beskytte den pågældende mod at blive presset tilat udlevere andre oplysninger end dem, der fremgår af en privat straffeat-test, f.eks. i en ansættelsessituation.

3.

For så vidt angår børneattester kan der henvises til Justitsministerietsbesvarelse af 16. december 2010 af spørgsmål nr. 332 (Alm. del) fra Fol-ketingets Retsudvalg. Som det bl.a. fremgår heraf, kan den, som oplys-ningerne angår, ikke selv få udstedt en børneattest, idet børneattester ale-ne udstedes til den myndighed, forening mv., der skal ansætte eller be-skæftige den pågældende. Som det ligeledes fremgår af besvarelsen, kanen person imidlertid i medfør af bekendtgørelsens § 36, stk. 5, ved skrift-lig henvendelse til Rigspolitiet få meddelelse om oplysninger, der er vi-deregivet om den pågældende på en børneattest.Den nævnte særlige bestemmelse om adgang til indsigt i oplysninger, derer videregivet på en børneattest, er begrundet i, at der i forbindelse medvideregivelse af oplysninger på en børneattest kan være tale om oplys-ninger, der ligger endog meget langt tilbage i tid, og at det således ikkekan udelukkes, at den registrerede ikke er bevidst om, at oplysningernefremgår af børneattesten.

4.

Endvidere kan politiet i medfør af bekendtgørelsens § 13, stk. 2 (omkontrolapparat og de forskellige såkaldte klippekortordninger), videregi-ve oplysninger til den registrerede fra Kriminalregisteret om afgørelserom overtrædelse af visse nærmere angivne bestemmelser i færdselslovenog dyreværnsloven, i det omfang forseelsestidspunktet ligger inden for desidste 3 år.Den særlige ordning om videregivelse til den registrerede efter bekendt-gørelsens § 13, stk. 2, er begrundet i ordningernes kriminalpræventivesigte.

5.

Det kan i tilknytning til ovenstående oplyses, at Justitsministeriet iøjeblikket er ved at revidere kriminalregisterbekendtgørelsen. I den for-bindelse vil ministeriet bl.a. overveje, i hvilket omfang der måtte værebehov for at udvide den registreredes indsigtsret til eksempelvis også atomfatte retten til at få oplyst, hvad der vil fremgå om den pågældende påen offentlig straffeattest.3