Spørgsmål nr. 452 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for episoden, der er omtalt i føl-gende artikel: http://politiken.dk/indland/ECE1143316/politi-radio-bare-hug-til-pressen/ og forklare, hvorvidt det er al-mindeligt at pressen også får knippelsuppe, når de dækkerdemonstrationer, herunder hvilke retningslinjer politiet harfor pressens tilstedeværelse.”

Svar:

Den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, indeholder en afskrift afdele af politiets radiokommunikation i forbindelse med en demonstrationunder klimatopmødet (COP15) i december 2009.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet. Rigspolitiet har indhentet en udtalelse fra Kø-benhavns Politi, der har oplyst følgende:

”1.

Udgangspunktet for det stillede spørgsmål er filmen ”EnKlima-Krimi”, der omhandler Klimatopmødet (COP 15) i de-cember 2009. Filmen følger to kvindelige aktivister fra orga-nisationen Climate Justice Action og deres deltagelse i for-skellige aktioner under klimatopmødet.I filmen indgår lydoptagelser af en af politiets delingsførere iforbindelse med en demonstration den 16. december 2009ved Bella Centeret i København. Lydoptagelserne indeholderdelingsførerens ordrer til de i delingen deltagende politifolk,umiddelbart før de på baggrund af en ordre fra indsatslederenskulle foretage en anholdelsesaktion og efterfølgende sættesig i besiddelse af en højttalervogn, der tilhørte aktivisterne.Københavns Politis afskrift af lydoptagelserne fra dokumen-tarfilmen vedlægges som bilag 1.

2.

Københavns Politi har via DR modtaget de rå lydoptagel-ser af de omhandlede udtalelser. Lydoptagelserne er efter detoplyste optaget med scanningsudstyr, der har haft til formålat aflytte politiets interne kommunikation. I optagelserne ind-går meldinger fra flere af politiets kanaler med intern kom-munikation, ligesom der indgår et par meldinger fra en Falck-kanal. Det kan samtidig lægges til grund, at en del af politietskommunikation omkring det aktuelle tidspunkt ikke fremgåraf lydoptagelserne.Der er i de rå optagelser tale om et tidsmæssigt spring mellemde enkelte udsagn, som er gengivet i DR’s dokumentarfilm,således at en sammenhæng mellem udsagnene ikke umiddel-2

bart kan udledes. I DR´s dokumentarfilm er der endviderebyttet om på udtalelserne, således at de ikke fremkommer iden oprindelige rækkefølge. Lydoptagelserne i dokumentar-filmen giver dermed ikke et retvisende billede af sammen-hængen i forløbet.Sammenholdes de klip, der vises i dokumentarfilmen, med deudtalelser, der gengives af delingsføreren, er det utvivlsomt,at der er redigeret billedsekvenser ind af en politimæssig ind-sats, der intet har med den ledsagende lydfil at gøre. Dettekan siges med sikkerhed, da den omhandlede delingsførersindsatspersonale var iført almindelige indsatsdragter, mensdele af de billeder, der anvendes i dokumentarfilmen, viserpolitipersonale i gul/grønne overtræksveste, der som følge afangreb fra demonstrationen måtte anvende deres stave for athindre demonstranterne i at trænge helt frem til Bella Cente-ret. Disse optagelser vedrører imidlertid en indsats, der blevgennemført i krydset mellem Vejlands Allé og Ørestads Bou-levard (bagsiden af Bella Centeret), og indsatsen har såledesintet med den ledsagende lydfil og de omdiskuterede udtalel-ser at gøre.På den anførte baggrund kan kombinationen af radiokommu-nikationen og den ledsagende billedgengivelse ikke siges atdokumentere begivenhederne retvisende.Afskrift af de rå lydoptagelser, som Københavns Politi efter-følgende har modtaget, vedlægges som bilag 2.

3.

Københavns Politi har søgt at belyse de begivenheder, somdokumentarfilmen vedrører. Der er imidlertid gået ca. 1 år,fra optagelserne er foretaget, til Danmarks Radio har valgt atoffentliggøre dem. Den følgende redegørelse er derfor baseretpå skriftlige optegnelser og de involveredes erindring et år ef-ter begivenhederne, og redegørelsen skal tages med dette for-behold.

4.

Inden demonstrationen ved Bella Centeret havde Køben-havns Politi fået efterretninger om, at det var demonstranter-nes hensigt at forcere politiets afspærringer for herefter atskaffe sig adgang til det afspærrede parkeringsareal foranBella Centeret, hvor de ville mødes med de delegeredeNGO’er. Der var endvidere på et tidspunkt forlydender om, atdemonstranter ville trænge ind til klimatopmødet inde i BellaCenteret.De sikkerhedsmæssige opgaver i forbindelse med klimatop-mødet var usædvanlig omfattende, og dansk politi stod såle-des over for den største sikkerhedsmæssige opgave nogensin-de. Der var i god tid inden klimatopmødet truffet omfattendeforberedelser, idet det fra tilsvarende arrangementer i udlan-3

det, f.eks. i Genova og Gøteborg, havde vist sig, at demon-strationer kunne udvikle sig i en meget voldsom retning medangreb mod politiet, voldsomme slagsmål med alvorlige til-skadekomster og omfattende ødelæggelser til følge. Samtidigskulle politiet varetage sikkerheden for de mange prominentemødedeltagere, således at de ikke blev udsat for nogen formfor overlast.Hvis det var lykkedes for demonstranterne at trænge igennempolitiets afspærring og videre ind i Bella Centeret, ville kon-sekvenserne kunne have været alvorlige. Det ville desudenhave medført, at klimatopmødet måtte afbrydes med detsamme, og at alle deltagerne under iagttagelse af de fornødnesikkerhedsforanstaltninger skulle have været evakueret til etandet sted, mens centret minutiøst blev undersøgt for ulovligeeller farlige genstande eller personer, som eventuelt vartrængt ind i centret i forbindelse med aktionen. Det sammehavde været tilfældet, hvis demonstranterne var nået tæt indtil Bella Centeret, således at det ikke kunne udelukkes, atnogle havde fået adgang til selve centret eller været så tæt på,at centrets sikkerhed kunne være kompromitteret.Der vedlægges som bilag 3 en skitse over arealet samt place-ringen af demonstrationsoptoget og politiets styrker ved BellaCenteret. Som det fremgår, ville der – såfremt det var lykke-des demonstranterne at trænge gennem politiets kæder i kryd-set mellem Vejlands Allé og Ørestads Boulevard – ikke haveværet fysiske hindringer for, at de kunne nå frem til BellaCenteret.

5.

Uden for Bella Centeret var flere hundrede demonstranterforsamlet. Politiet var til stede med flere delinger (en delingbestår sædvanligvis af 36 politifolk, heraf en delingsfører).Politikøretøjer var placeret blandt andet på tværs af VejlandsAllé bag demonstrationsoptoget for at holde sammen på de-monstrationen og forhindre indtrængen i området omkringBella Centeret. På siderne af Vejlands Allé var der placeretpolitikøretøjer for at forhindre indtrængen til det afspærredeområde omkring Bella Centeret. Demonstranterne havde ta-get opstilling foran politiets køretøjer. De nærmeste demon-stranter holdt fast i hinanden, ligesom de var i besiddelse af etstørre antal sammenbundne cykler, som formentlig var til-tænkt anvendelse i forhold til politiets indsatsstyrker.Samtidig var en større gruppe personer, der havde deltaget iklimatopmødet i Bella Centeret, på vej ad Ørestads Boule-vard mod Vejlands Allé fra det afspærrede område mod poli-tikøretøjerne fra den modsatte side, for at hjælpe demonstran-terne gennem politiafspærringen ved køretøjerne eller i detmindste at mødes med de indtrængende demonstranter påBella Centerets område. Politiet befandt sig således ved ud-4

mundingen af Ørestads Boulevard mellem demonstranternepå den ene side og personerne fra klimatopmødet på den an-den side.Demonstranterne fra Climate Justice Action havde somnævnt medbragt en højttalervogn, hvor flere af dem havde ta-get opstilling. Personer på højttalervognen opildnede og op-fordrede de øvrige aktivister til at trænge igennem politietsafspærringer ved blandt andet at råbe ”push”, hvilket varmedvirkende til, at en større gruppe demonstranter skubbedekraftigt mod de tilstedeværende politifolk, som skulle hindre,at aktivisterne kom igennem politiets afspærringer mod BellaCenteret. Presset fra demonstranterne, der forekom i ryk, varpå et tidspunkt så kraftigt, at der var risiko for, at demon-stranter eller politifolk kunne komme til skade. Flere politi-folk har efterfølgende givet udtryk for, at de havde svært vedat trække vejret på grund af det massive pres.

6.

Én af de tilstedeværende politidelinger fik på et tidspunkttil opgave af indsatslederen at foretage anholdelse af en kvin-delig aktivist, der befandt sig på højttalervognen, og som net-op havde opfordret demonstranterne til at gennembryde poli-tiets afspærring. Da der på dette tidspunkt herskede en hadskstemning mod politiet, og da presset fra demonstranterne varmeget massivt, gav føreren af den omhandlede deling en be-faling om, hvorledes anholdelsesopgaven skulle udføres. Detbemærkes i øvrigt, at KSN (politiets kommandostation) underforløbet besluttede, at demonstrationen, der var lovligt an-meldt til politiet, skulle opløses, hvorefter opløbsformularenblev afspillet flere gange på flere forskellige sprog.Der befandt sig en del personer med fotografiapparater, vi-deokameraer og synlige mobiltelefoner blandt aktivisterne,men det var ikke muligt i situationen at skelne mellem, omder var tale om demonstranter, der med kamera ønskede atdokumentere begivenhederne, eller om der var tale om jour-nalister.

7.

Kort efter den nævnte anholdelsesopgave var blevet udført,sprang andre aktivister op på højttalervognen og fortsattemed opfordringer til at trænge igennem politiets afspærringer.Delingsføreren blev derfor af indsatslederen lidt tid efter påny befalet til at rykke frem med sin deling og sætte sig i be-siddelse af højttalervognen for at forhindre yderligere til-skyndelse til angreb mod politiet. Delingsføreren gav hereftersit personale ordre til, at de skulle løbe frem og med den nød-vendige magt skabe sig fri adgang til højttalervognen. Underfremrykningen mod højttalervognen blev politipersonalet fle-re gange aktivt forsøgt standset af demonstrationsdeltagerne.Det skønnedes derfor flere gange nødvendigt at anvende sta-ve for at gennemføre tjenestehandlingen. Det lykkedes for5

politiet at tage højttalervognen i besiddelse og få den kørtbort fra området.Delingsføreren har tilkendegivet, at han ud fra det, der ergengivet i medierne og ud fra de rå lydoptagelser, genkendersin stemme og sprogbrug. Der kan dog også høres andre for-skellige stemmer på optagelserne.

8.

Københavns Politi kan afslutningsvis oplyse, at politietsædvanligvis taler på en rolig, velformuleret og høflig mådebåde over for borgere og andre, som politiet kommer i for-bindelse med, samt i den indbyrdes dialog mellem kolleger. Iden omhandlede situation må udtalelserne imidlertid ses i ly-set af, at de er fremkommet under ordre til andre politifolkunder omstændigheder, hvor der forelå en meget tilspidset ogpresset situation, der gjorde det særdeles påkrævet at handlehurtigt og effektivt, hvorfor budskabet til medarbejdernenødvendigvis måtte indeholde direktiver, som hurtigt og medfå ord kunne gøre opgavens vigtighed og vanskelighed klartog motivere delingen til en svær og ubehagelig indsats.De givne omstændigheder under klimatopmødet må betegnessom helt ekstraordinære og sikkerhedsmæssigt set usædvan-ligt krævende. Disse ganske særlige omstændigheder har gi-vetvis haft indflydelse på udtalelsernes ordlyd i en situation,hvor ”den hurtige kommando” var af helt afgørende betyd-ning. Det forhold at f.eks. udtrykket ”rødglødende stave” pået tidspunkt anvendes som led i den interne kommunikation,må derfor vurderes på denne særlige baggrund.

9.

Af Københavns Politis generelle pressepolitik, der indgårsom fast bestanddel i operationsplaner for større politiopga-ver, fremgår det bl.a., at der skal udvises fleksibilitet og for-ståelse for pressens arbejdsvilkår, og at et gyldigt pressekortunder normale omstændigheder giver adgang for pressens re-præsentanter bag politiets afspærringer, dog under forudsæt-ning af, at den politimæssige indsats ikke forstyrres, eller derikke er risiko for, at et gerningssted eller eventuelle spor kanblive ødelagt ved pressens tilstedeværelse. Det er i den for-bindelse naturligvis politiets intention at etablere et samar-bejde med pressen til gavn for begge parter og til værn forpressefriheden.Københavns Politi mødes regelmæssigt med repræsentanterfor journalisterne for at drøfte spørgsmål – og problemer – affælles interesse. Også kort efter afslutningen af klimakonfe-rencen blev der afholdt et sådant møde, og der blev ikke herfremført kritik af politiets magtanvendelse i forhold til pres-sen under politiindsatsen ved Bella Centeret.

10.

Så vidt Københavns Politi har kunnet udlede, relatererudsagnet ”Der står presse mellem bilerne” sig til situationen,hvor højttalervognen, hvorfra der blev opfordret til vold,skulle beslaglægges. Den pågældende deling var placeret bagde sikrede politikøretøjer, hvorfor politiet skulle passere såvelkøretøjerne som de personer, der stod mellem disse, før frem-rykning mod højttalervognen kunne finde sted. I samme for-bindelse bemærkes, at det af den modtagne lydoptagelsefremgår, at der mellem ovennævnte udsagn og udsagnet omat anvende stavene, så de bliver ”rødglødende”, er tale om ettidsmæssigt interval, således at det må have formodningenimod sig, at disse udsagn skulle have den nære indbyrdessammenhæng, som det ellers synes at fremgå af DR´s redige-rede optagelser.

11.

Københavns Politi klagede ved brev af 11. januar 2011 tilDR over filmen ”En Klima-Krimi” og DR Nyheders dækningaf den omhandlede sag. DR afviste imidlertid den 24. januar2011 klagen. Københavns Politi påtænker på den baggrund atindbringe sagen for Pressenævnet.”Rigspolitiet har henholdt sig til redegørelsen fra Københavns Politi oghar i den forbindelse tilføjet, at en række af de udtalelser, der blev frem-sat af den pågældende delingsfører, isoleret set ikke kan anses for at værei overensstemmelse med den sprogbrug, som polititjenestemænd normaltbør anvende i forbindelse med deres embedsførelse – også i pressede si-tuationer og også i forbindelse med intern kommunikation blandt politi-tjenestemænd.Det er imidlertid Rigspolitiets opfattelse – som også anført af Køben-havns Politi – at de afgivne udtalelser skal ses i lyset af de helt ekstraor-dinære omstændigheder, som politiet befandt sig i i den konkrete situati-on.For så vidt angår forholdet til pressefriheden og politiets samarbejde medjournalister har Rigspolitiet henholdt sig til redegørelsen fra KøbenhavnsPoliti.De bilag, som Københavns Politi omtaler i udtalelsen, vedlægges.