Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål M og

N (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg torsdag den 9. december

2010.

Samrådsspørgsmål M:

”Ministeren bedes redegøre for sin viden om de oplysninger der erfremkommet i medierne om en hemmelig amerikansk enhed, der over-våger i Danmark, og oplysningerne om, at der er sket registrering afdanske borgere i den amerikanske database SIMAS.”

Samrådsspørgsmål N:

”Ministeren bedes endvidere redegøre for, om det forholder sig såle-des, at udenlandske efterretningstjenester opererer på dansk jord ogregistrerer danske borgere på et grundlag, vi ikke kender til og er detlovligt efter dansk ret.”

[Indledning]

1.

De to samrådsspørgsmål tager begge afsæt i den senere tids debatom sikkerhedsforanstaltningerne ved den amerikanske ambassade iKøbenhavn. Jeg vil derfor besvare spørgsmålene samlet.Inden jeg besvarer de to konkrete spørgsmål, tror jeg imidlertid, at derkan være anledning til at knytte nogle mere generelle bemærkningertil de overordnede spørgsmål, som sagen har givet anledning til.

[Kort om den folkeretlige ramme for ambassadernes aktiviteter]

2.

Lad mig derfor starte med at sige lidt om de overordnede rammer,der gælder for ambassaders indsamling, behandling og indberetning afoplysninger – både her i landet og i resten af verden.De overordnede rammer for diplomatiske repræsentationers virksom-hed i modtagerstaten er fastlagt i Wienerkonventionen om diplomati-ske relationer fra 1961 og af folkeretlige sædvaner.Overordnet forudsætter de folkeretlige regler om repræsentationersvirksomhed, at repræsentationen overholder modtagerstatens lovgiv-ning.De folkeretlige regler sætter imidlertid samtidig visse grænser fordenne lovgivnings regulering af repræsentationens virksomhed.Disse grænser tjener samlet set til at sikre en betydelig grad af handle-frihed for den diplomatiske repræsentation i forbindelse med vareta-gelsen af dens funktioner.

3.

De folkeretlige regler giver således bl.a. repræsentationerne adgangtil at indsamle, bearbejde og indberette oplysninger om forholdene imodtagerstaten med henblik på, at disse oplysninger kan bruges afrepræsentationen og relevante myndigheder i hjemlandet.Denne adgang til at indsamle, bearbejde og indberette oplysninger,omfatter også oplysninger – herunder personoplysninger – af betyd-ning for repræsentationens sikkerhed.Det ligger i sagens natur, at der ofte vil være behov for fortrolighedomkring oplysninger, som en diplomatisk repræsentation har indsam-let, bearbejdet og indberettet. Wienerkonventionen indeholder derfor2

også regler om ukrænkelighed og immunitet, som sikrer, at den di-plomatiske repræsentation kan udøve sin funktion uden at være under-lagt modtagerstatens kontrol og tilsyn.

4.

Adgangen til efter folkeretten at indhente oplysninger om sikker-hedsmæssige forhold gælder ikke kun inden for repræsentationensområde, men også i dens umiddelbare nærhed.Det er vanskeligt med afsæt i folkeretten at drage meget præcisegrænser for, hvor langt fra repræsentationen sådan indsamling må fin-de sted, og hvor intensiv en sådan indsamling og behandling af oplys-ninger må være.Udenrigsministeriet – som her i landet er ansvarlig for reglerne omdiplomatiske repræsentationer – har imidlertid oplyst, at almene be-tragtninger efter ministeriets opfattelse tilsiger, at repræsentationenssikkerhedsforanstaltninger bør tilpasses og afvejes i forhold til alvorenaf eventuelle sikkerhedstrusler. Denne afvejning må i et vist omfangbero på et konkret skøn.De pligter, som diplomatretten pålægger modtagerstaten i relation tilrepræsentationens sikkerhed, synes endvidere at måtte føre til, at fast-læggelsen af sikkerhedsforanstaltningernes karakter og omfang nor-malt bør ske i samarbejde med modtagerstatens myndigheder.

5.

Jeg kan i øvrigt om indholdet og betydningen af Wienerkonventio-nen henvise til min netop afgivne besvarelse af spørgsmål nr. 345(Alm. del) fra Retsudvalget.

[Generelt om sikkerheden omkring ambassader i Danmark]

6.

Lad mig dernæst sige noget lidt mere generelt om den praktiskehåndtering af sikkerheden omkring udenlandske ambassader i Dan-mark.Beskyttelsen af udenlandske ambassader er en opgave, der gennemfø-res i tæt samarbejde mellem ambassaderne, Politiets Efterretningstje-neste og det stedlige politi.Som led i dette samarbejde forudsættes det, at de danske myndigheder– typisk PET – underrettes om sikkerhedsforanstaltninger, der har be-tydning for politiets og efterretningstjenestens varetagelse af sikker-hedsopgaver i forhold til de enkelte ambassader.Dette gælder særligt i forhold til sikkerhedsforanstaltninger uden forambassadeområdet.Der er imidlertid hverken et krav om underretning af – eller godken-delse fra – de danske myndigheder, for at ambassaderne kan iværksæt-te egne sikkerhedsforanstaltninger, så længe disse foranstaltningerholder sig inden for de rammer, der gælder for ambassadens aktivite-ter.Det ligger i den forbindelse fast, at egentlig efterforskning her i landetaf mulige trusler mod en given ambassade samt anden form for myn-dighedsudøvelse uden for ambassadens område er en opgave, der hø-rer under de danske myndigheder.Omvendt er det i overensstemmelse med de ovenfor nævnte folkeret-lige regler og almindelig praksis, at ambassadens egne sikkerhedsfor-anstaltninger ikke blot kan gennemføres af vagter på selve ambassa-den, men også i et vist omfang kan suppleres af observationer i områ-4

det omkring ambassaden med henblik på at identificere mistænkeligeforhold.De sikkerhedsforanstaltninger, som en ambassade gennemfører udenfor ambassadens område, skal imidlertid holde sig inden for noglenærmere rammer. Eksempelvis kan der alene foretages observationerog indsamles oplysninger af sikkerhedsmæssig karakter i ambassadensumiddelbare nærhed, ligesom observationerne og indsamlingen af op-lysninger skal ske til brug for og i sammenhæng med ambassadensgenerelle sikkerhedsforanstaltninger.Og foranstaltningerne må altså som nævnt ikke antage karakter afegentlig efterforskning eller anden form for myndighedsudøvelse.

7.

Jeg kan i den forbindelse i øvrigt henvises til min besvarelse af ud-valgets spørgsmål nr. 273 (Alm. del).

[Sikkerheden omkring danske ambassader i udlandet]

8.

I forlængelse af disse bemærkninger om sikkerheden omkring uden-landske ambassader tror jeg, at det kan være nyttigt at sige et par ordom danske ambassader i udlandet.For jeg vil altså gerne minde om, at de folkeretlige rammer, som jegindledte med at beskrive, jo altså også gælder for danske ambassader iudlandet, og at danske ambassader rundt om i verden har forskelligesikkerhedsforanstaltninger, som efter omstændighederne også kan ret-te sig mod områder i ambassadernes umiddelbare nærhed.Jeg tror således også, at alle vil have forståelse for, hvis eksempelvissikkerhedsmedarbejderne på den danske ambassade i Islamabad inte-resserer sig for personer, der i gaderne omkring ambassaden udviseren mistænkelige interesse for ambassaden og dens medarbejdere.5

Og det kommer vel heller ikke som en overraskelse for nogen, hvisUdenrigsministeriet i København eller PET orienteres om observatio-ner vedrørende mulige trusler mod ambassadens sikkerhed. Også udenat ambassaden først har spurgt de pakistanske myndigheder om lov.

[Ministerens kendskab til observationerne og SIMAS]

9.

Hvis jeg så skal vende mig mod spørgsmålet om min personligeviden om de oplysninger, der har været fremme i medierne, kan jegoplyse, at jeg ikke før medieomtalen havde noget kendskab hverken tilSIMAS-programmet eller til de konkrete sikkerhedsforanstaltningeromkring den amerikanske ambassade i København.Tilsvarende har Justitsministeriet heller ikke før omtalen i medierneværet orienteret om de konkrete sikkerhedsforanstaltninger omkringden amerikanske ambassade i København eller SIMAS-programmet.Jeg kan i øvrigt om myndighedernes kendskab til sikkerhedsforan-staltningerne omkring USA’s ambassade henvise til min besvarelse afspørgsmål nr. 272 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

[Udenlandske efterretningstjenesters aktiviteter i Danmark]

10.

I forhold til spørgsmålet om udenlandske myndigheders aktiviteteri Danmark går jeg ud fra, at spørgsmålet knytter sig til aktiviteter afden art, som medierne har beskrevet i forbindelse med sikkerhedenomkring den amerikanske ambassade.Som nævnt er der hverken et krav om underretning af eller godkendel-se fra de danske myndigheder, for at ambassaderne kan iværksætteegne sikkerhedsforanstaltninger, så længe disse foranstaltninger hol-der sig inden for de rammer, der gælder for ambassaders aktiviteter.

Uden at jeg kan gå nærmere i detaljer med oplysninger om sikkerhe-den omkring enkelte repræsentationer, kan jeg sige så meget, som atder ikke i den praktiske virkelighed – hverken når det gælder danskeambassader i udlandet eller udenlandske ambassader i Danmark – ernoget usædvanligt ved, at ambassaderne er opmærksomme på muligesikkerhedstrusler i ambassadens umiddelbare nærhed. Og der er i denforbindelse heller ikke noget odiøst i, hvis der i tilknytning hertil fore-tages registrering af oplysninger om særligt mistænkelige observatio-ner, man måtte have gjort i den forbindelse.

11.

Som jeg nævnte indledningsvis, giver de folkeretlige regler ad-gang for ambassader til at indsamle oplysninger af betydning for am-bassadens sikkerhed – også i en vis begrænset udstrækning uden forambassadens område.

[Afslutning]

12.

Som opsamling på den megen debat i den seneste tid vil jeg gernerunde af med at gentage, at jeg ikke har grund til at tvivle på, at desikkerhedsforanstaltninger, som den amerikanske ambassade gennem-fører, holder sig inden for de rammer, der gælder for ambassadensvirke.Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af de mere end 50 skriftligespørgsmål, som udvalget foreløbigt har stillet mig i anledning af sa-gen.Tak.