Talepapir til brug ved samråd i Folketingets

Retsudvalg om sikkerhedsrådgiver ved

transport af farligt gods

Samrådsspørgsmål KMinistrene bedes redegøre for hvilkenmyndighed, der har ansvaret for, at devirksomheder, der medvirker vedtransport af farligt gods har en sikker-hedsrådgiver og hvordan ved myndig-hederne hvilke virksomheder der er taleom og hvordan kontrolleres det, at derer udpeget en sikkerhedsrådgiver?Udvalget har ønsket en drøftelse med ju-stitsministeren og mig af spørgsmåletom transport af farligt gods, herunderspørgsmålet om, hvilken myndighed derhar ansvaret for tilsyn med, at der er ud-peget en sikkerhedsrådgiver.Jeg vil gerne starte med at slå helt fast,at det er virksomhedernes ansvar at ud-pege og registrere en sikkerhedsrådgiver.Jeg kan i sagens natur ikke have overblik

over, hvilke typer gods samtlige virk-somheder i dette land har.Derfor er det her som med meget andenregulering naturligvis virksomhedenselv, der skal sikre, at man til enhver tidlever op til gældende regler – ikkemindst når det drejer sig om sikkerhed.Jeg lægger til grund, at samrådet er for-anlediget af det indslag, som TV Syd den12. oktober 2010 viste om sikkerheds-rådgiverordningen i relation til virksom-heder i Syd- og Sønderjylland.I udsendelsen blev det blandt andethævdet, at 75 % af virksomhederne ”bry-der loven og slækker på sikkerheden”, ogdet blev samtidig konkluderet, at de fle-ste såkaldte risikovirksomheder mangleren sikkerhedsrådgiver.

Disse oplysninger har jeg imidlertidhverken mulighed for at bekræfte ellerafvise, men det er noget, jeg har bedtmine embedsmænd undersøge nærmerefor at se på, om der er ting, vi kan gøreanderledes end i dag.Jeg vil i den forbindelse gerne under-strege, at jeg ikke vil gå på kompromismed sikkerheden, og derfor skal allevirksomheder selvfølgelig leve op til dekrav, der gælder på området.Reglerne om sikkerhedsrådgivere erkomplekse – det er de, fordi det jo er enkompleks sag at have med sikkerhed atgøre.Jeg vil derfor gerne benytte lejlighedentil kort at redegøre for baggrunden ogforhistorien vedrørende sikkerhedsråd-

giverordningen og dernæst komme indpå, hvordan transport af farligt gods påvej og bane i dag reguleres og admini-streres på Transportministeriets områ-de.Justitsministeren vil efterfølgende rede-gøre for, hvordan politiets praktiskekontrol foregår.

-----I 1996 blev der i EU vedtaget et direktiv,der omhandlede udpegelse af og fagligekvalifikationer for sikkerhedsrådgiverefor transport af farligt gods med jernba-ne, vej eller indre vandveje.Heri blev stillet krav om, at virksomhe-der, hvis aktiviteter omfatter

transport,

lastning

eller

losning

af farligt gods,skal udpege en eller flere sikkerhedsråd-givere.Det samme gælder for virksomheder,som

udfylder transportdokumenter

eller

klassificerer, mærker

eller

em-

ballerer

farligt gods.Ansvaret påhviler altså de relevantevirksomheder, og manglende overhol-delse af kravet kan straffes med bøde.1996-direktivet blev implementeret idansk ret ved Trafikstyrelsens bekendt-gørelse nr. 665 af 18. august 1999 omsikkerhedsrådgivere for transport af far-ligt gods.Direktivet er senere blevet erstattet af etdirektiv fra 2008 om indenlands trans-port af farligt gods – et direktiv, som er

implementeret af Justitsministeriet vedbekendtgørelse nr. 617 af 26. juni 2009om vejtransport af farligt gods, og iTransportministeriets bekendtgørelsenr. 601 af den 23. juni 2009 om jernba-netransport af farligt gods.Det skal som følge heraf ligeledes konse-kvensrettes i førnævnte bekendtgørelseom sikkerhedsrådgivere, så den henvisertil det nye direktiv.Trafikstyrelsen har siden 1999 fungeretsom regeludstedende og vejledende ad-ministrativ myndighed på sikkerheds-rådgiverområdet.Ifølge bekendtgørelsen skal de omfattedevirksomheder oplyse navn og person-nummer på den eller de af virksomhe-den udpegede sikkerhedsrådgivere til

Beredskabsstyrelsen, som fører et sær-ligt register herover.Beredskabsstyrelsen fungerer samtidigsom eksamensmyndighed ved uddannel-sen af sikkerhedsrådgivere.For at give virksomhederne det bedstegrundlag for at leve op til reglerne, er dergjort en del ud af at formidle, hvad sik-kerhedsrådgiver-kravene handler om.Trafikstyrelsen har derfor gennem sinekontakter med de relevante brancheor-ganisationer og foreninger på vejtrans-portområdet informeret om sikkerheds-rådgiverforpligtelsen. Styrelsens hjem-meside indeholder ligeledes fyldestgø-rende oplysninger om sikkerhedsrådgi-verordningen.-----

For såvel national som internationaljernbanetransport gælder det såkaldteRID-reglement, som er en del af den in-ternationale jernbanekonvention, CO-TIF-konventionen.Her hører reglerne under Trafikstyrel-sen, der er den kompetente myndighedfor jernbanen, herunder også tilsynsfø-rende myndighed.Transport af farligt gods på vej reguleresaf den såkaldte ADR-konvention, der li-geledes indeholder bestemmelser omsikkerhedsrådgivere.Konventionen og de danske bestemmel-ser om transport af farligt gods på vejhører i Danmark overordnet under Ju-stitsministeriets ressort.

Det er Trafikstyrelsen, der i kraft af denfør omtalte bekendtgørelse fra 1999 fort-sat har det formelle ansvar for

uddan-

nelse

af sikkerhedsrådgivere både påvej og bane.I praksis forestås uddannelse og admini-stration dog af andre myndigheder, her-under særligt Beredskabsstyrelsen.Justitsministeren vil om lidt redegøre forpolitiets kontrol med transport af farligtgods.Der er ikke hjemmel til at føre tilsyn medom de virksomheder, der alene arbejdermed emballering, pålæsning, påfyldningog aflæsning af farligt gods, opfylderkravet om en sikkerhedsrådgiver.Afslutningsvist vil jeg gerne gentage, atsikkerhed er en meget høj prioritet for

mig, og det er som nævnt baggrundenfor, at jeg ønsker en nærmere belysningaf, om vi kan gøre tingene endnu bedre.Transportministeriet vil derfor i samar-bejde med andre relevante ministeriersætte et arbejde i gang, hvor det under-søges, om de nuværende regler håndte-rer kontrollen med sikkerhedsrådgiveregodt nok.Udgangspunktet er, at ressourcerne skalbruges mest effektivt, og der ikke skal la-ves kontrol for kontrollens skyld. I denforbindelse står de sikkerhedsmæssigeforhold naturligvis centralt. Der vil lige-ledes kunne ses på, hvordan tilsynet ud-føres i andre lande, f.eks. i Sverige.