Spørgsmål nr. 422 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvor mange tilfælde er der tale om årligt, hvor det kan anta-ges, at nogen fejlagtigt er blevet dømt til behandling i stedetfor fængselsstraf. Hvis der ikke foreligger tal herfor, vil mini-steren da foranledige en undersøgelse af omfanget?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetudtalelser fra Rigsadvokaten og Retslægerådet.Rigsadvokaten har oplyst følgende:”Jeg har til brug for mit bidrag til besvarelse af spørgsmåletanmodet de regionale statsadvokater, som fører kontrol medidømte foranstaltninger, jf. straffelovens §§ 68 eller 69, omen udtalelse om, hvorvidt statsadvokaterne er bekendt medsager, hvor den tiltalte er idømt en foranstaltning efter straffe-lovens §§ 68 eller 69, og hvor det efterfølgende har vist sig,at den pågældende ikke er og heller ikke på gerningstids-punktet har været sindssyg mv., herunder sager hvor det harvist sig, at den pågældende har simuleret sindssyg i forbin-delse med mentalundersøgelsen.Fire af seks regionale statsadvokater har oplyst, at de ikkeumiddelbart er bekendt med sådanne sager.De øvrige to statsadvokater har oplyst, at der ved hvert af dis-se embeder i øjeblikket verserer en sag, hvor en foranstalt-ningsdømt efter endelig dom har gjort gældende, at vedkom-mende har ”spillet sindssyg” under mentalundersøgelsen.Den ene af disse sager har været forelagt for Retslægerådet,der har anmodet om, at der indhentes yderligere oplysningerom domfældtes psykiske tilstand. I den anden sag overvejerstatsadvokaten i øjeblikket, i hvilket omfang der skal indhen-tes yderligere lægelige oplysninger om domfældtes psykisketilstand. Rigsadvokaten vil løbende følge disse sager.”Retslægerådet har oplyst følgende:”Medlemmer af Retslægerådets psykiatriske afdeling erjævnligt i dialog med retspsykiatere, forsvarsadvokater oganklagemyndigheden ved f.eks. møder og kurser. Baseret påerfaringer herfra er det rådets opfattelse, at der er enkelte, derforsøger at simulere sindssygdom ved en mentalundersøgel-se, men at undersøgelsen ofte konkluderer, at de pågældendeikke er sindssyge. Set over en længere årrække kan erfarneretspsykiatere genkalde sig en enkelt retspsykiatrisk patient,2

måske to, som eventuelt har simuleret sindssygdom, hvilketikke nødvendigvis betyder, at de ikke har behov for psykia-trisk behandling. Da antallet er så begrænset, er der efterRetslægerådets opfattelse ikke behov for en undersøgelse afspørgsmålet om simulation, som i givet fald skulle være sær-deles omfattende og langvarig – og hermed også kostbar – forat være retvisende.Retslægerådet skal påpege, at den bedste måde at sikre, atkriminelle ikke fejlagtigt idømmes en psykiatrisk særfor-anstaltning, vil være, at sikre kvaliteten af mentalundersøgel-serne, idet disse ligger til grund for domstolenes idømmelseaf foranstaltningsdomme.”