Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
957609_0001.png
957609_0002.png
957609_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
15. februar 2011Strafferetskontoret2010-792-1545RAJ41783
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 420 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 420 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Er ministeren enig i udtalelser fra flere psykiatere fra rets-psykiatrien, i artiklen: Retspsykiatrien skal kunne videresen-de raske kriminelle, fra Altinget fra den 2. december 2010?”

Svar:

I en artikel offentliggjort på hjemmesiden Altinget.dk den 2. december2010 er to overlæger citeret for at sige, at nogle kriminelle bliver erklæretfor psykisk syge og idømt behandlings- eller forvaringsdom, uden at deer psykisk syge, og at kriminelle i nogle tilfælde forsøger at opnå en be-handlingsdom ved at optræde som sindssyge.Ifølge artiklen mener den ene overlæge, at loven bør ændres, således atpersoner, der viser sig fejlagtigt at være vurderet til at være sindssyge, fårkonverteret deres behandlingsdom til en almindelig fængselsstraf.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Retslægerådet, hvortil der henvises:”Det fremgår af straffelovens § 16, stk. 1, at personer, der pågerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssyg-dom eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke straffes.Som hovedregel vil de pågældende i stedet blive idømt enpsykiatrisk særforanstaltning, jf. straffelovens § 68.Som det fremgår, er betingelserne for straffrihed, at rettenfinder en sigtet utilregnelig på grund af sindssygdom eller enhermed ligestillet tilstand på gerningstidspunktet. Det følgerheraf, at der kan være personer, der var sindssyge på ger-ningstidspunktet, men efterfølgende ikke er sindssyge. Detkan f.eks. dreje sig om personer, der lider af en stemnings-sindssygdom (bipolar affektiv sindslidelse, tidligere benævntmanio-depressiv psykose), og som var enten (sindssygeligt)opstemte (maniske) eller (sindssygeligt) depressive på ger-ningstidspunktet, men som på grund af psykiatrisk behand-ling fremtræder uden psykotiske symptomer på det tidspunkt,hvor en foranstaltningsdom skal fuldbyrdes. Der findes ogsåandre former for forbigående sindssygdom, herunder psyko-ser betinget af et misbrug af euforiserende stoffer. Disse per-soner kan ligeledes fremstå uden sindssygdomssymptomer pådet tidspunkt, straffen skal fuldbyrdes.Det er Retslægerådets erfaring, at det undertiden opfattes somen fejl, at retspsykiatriske patienter med disse forbigåendesindssygdomme er idømt en psykiatrisk særforanstaltning,2
men denne opfattelse er som anført ikke korrekt. Rådet skaltilføje, at de beskrevne personer som absolut hovedregel fort-sat har brug for psykiatrisk behandling.En anden gruppe retspsykiatriske patienter, der undertidenfejlagtigt opfattes som ”raske”, er f.eks. retspsykiatriske pati-enter, der lider af skizofreni, og som får det væsentligt bedreunder psykiatrisk behandling. De pågældende kan så eventu-elt udvise en karakterafvigende adfærd, hvorefter den psykia-triske diagnose fejlagtigt ændres fra skizofreni til en person-lighedsforstyrrelse. De pågældende er umiddelbart fortsatpsykisk syge om end ikke åbenlyst psykotiske under den giv-ne behandling, som disse retspsykiatriske patienter utvivl-somt fortsat har behov for.Retslægerådet er bekendt med enkelte tilfælde, hvor en sigtetefter egne oplysninger har simuleret sindssyg ved en mental-undersøgelse for herved at blive idømt en psykiatrisk særfo-ranstaltning. I nogle tilfælde har de pågældende faktisk væretsindssyge, men har ikke ønsket at blive diagnosticeret sompsykisk syge, og i de tilfælde hvor der kunne være tale omegentlig simulation, er det Retslægerådets opfattelse, at dementalobserverende psykiatere er opmærksomme på dennemulighed, hvilket rådet også er.Retslægerådet er således ikke enig i de udtalelser, overlægeNiels Ljungberg og overlæge Henrik Day Poulsen har frem-sat, idet det er rådets opfattelse, at overlægernes synspunkterbygger på et forkert grundlag. Det skal tilføjes, at rådet i for-vejen var bekendt med de fremførte synspunkter. OverlægeNiels Ljungberg fremsatte således i et indlæg i Ugeskrift forLæger sin opfattelse, som Retslægerådet efter anmodning fraUgeskriftets redaktion kommenterede og tog afstand fra. Ef-terfølgende har rådets synspunkter fået opbakning fra enrække danske retspsykiatere.”
3