REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om, hvad ministerens begrundelse for ikke at stille krav om vinterdæk er, på det tidspunkt, hvor vejmyndighederne - på baggrund af oplysninger fra DMI - indstiller at det er nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden, til transportministeren

ResuméRedegørelsen gennemgår faktuelle oplysninger om vinterdæk samtsvenske og tyske regler for lette og tunge køretøjer.Det vurderes, at der ikke er dokumentation for, at et krav om vinter-dæk vil forbedre trafiksikkerheden (målt i personskadeuheld), men atfremkommeligheden vil blive forbedret de dage, hvor der er sne påvejen.Det indstilles, at der foretages en bred høring om valgmulighederne:Krav om vinterdæk og øget mønsterdybdeKrav om øget mønsterdybdeUændrede regler

1. BaggrundDR TVA havde etindslagfredag den 26. november 2010 i nyhedsud-sendelsen kl. 18:30 om, at bybusser ikke gør brug af vinterdæk. Ind-slaget henviser til et svar fra januar 2010 til Folketingets Trafikudvalg,der oplyste, at ulykkesstudier fra det svenske Väg- och transport-forskningsinstitutet ikke tyder på, at vinterdæk mindsker ulykkesrisi-koen.Transportministeren citeres i indslaget for, at ministeren vil overveje,om der skal indføres krav om vinterdæk til busser, og har bedt Trafik-styrelsen om en redegørelse.

2. Vinterdæk, hvad kan de og hvad kan de ikke?Personbildæk og bus/lastbildækDer er stor forskel på egenskaberne for dæk til personbiler ogfor dæk til busser og lastbiler. Personbildæk er relativt lavt be-lastede med dæktryk på ca. 2,5 bar, mens lastbil- og busdæker højt belastede med dæktryk på op til 9 bar samtidig med, atder stilles store slidstyrkekrav. Der må derfor skelnes mellempersonbil- og bus/lastbildæks egenskaber.Dæks egenskaberDæks egenskaber er forskellige på tør vej, våd vej, snedækketvej og isbelagt vej. De interessante egenskaber i sikkerheds-mæssig sammenhæng er bremseevne, trækkraft, styreevne ogaquaplaningmodstand.Et godt fælles mål for et dæks samlede sikkerhedsmæssigeegenskaber er bremseevnen.En række fagtidsskrifter (AutoBild, Auto, Motor und Sport mv.)udfører neutrale tests af personbildæks egenskaber med opgi-velse af egentlige måleværdier for almindelige dæk og vinter-dæk. Testresultaterne visergenerelt, at vinterdæk har en kor-tere bremselængde ift. almindelige dæk, når der er is eller sne,mens de har en længere bremselængde end almindelige dækpå våd eller tør asfalt.Personbildæks egenskaber1Vejoverflade DæktypeIsSneVåd asfaltTør asfaltVinterdækVinterdækVinterdækVinterdækForskel i bremselængde ift. alm. dækKortereXXXXLængereI procentca. 45%ca. 25%0 - 20%5 - 35%

Der måles også trækkraft i sne, hvor vinterdæk har 2-3 gangestørre trækkraft end almindelige dæk.Lastbil- og busdæks egenskaberLastbildæk har formodentlig bedre egenskaber på sne end per-sonbildæk på grund af det større dæktryk.Lastbil- og bustidsskrifterne har ikke tradition for at udføreegentlig dæktests.Det nævnes dog i en større artikel i Lastauto Omnibus, novem-ber 2010, om vinterdæk til tunge køretøjer, at et konkret vin-terdæk har ”op til 20 pct. bedre trækkraft på glat vej” (dæk-firmaet Continental). Der opgives ikke andre tal for dækkenesegenskaber.I en specialartikel ”Nutzfahrzeug-bereifung im Winter” (Ver-kehrs-Rundschau Ekstra, nr. 38, 2010) fremgår det, at almin-delige dæk grundlæggende er egnede til kørsel i almindeligemilde vintre. Kun ved fuldt snedække er vinterdæk relevanteog kun på drivakslen. Under ekstreme forhold kan vinterdækkomme på tale til forakslen (dækfirmaet Michelin). Der oplysesingen tal for dækkenes egenskaber.Fra et større studie fra det svenske ”Väg- och Trafikinstitutet,Bussars Trafiksäkerhet Vintertid, VTI Rapport 618-2008”næv-ner, at vejgrebsstudier ikke viser nogen større forskel på al-mindelige dæk og vinterdæk på is.Målinger udføres på nye dækMålinger af dæks egenskaber er som hovedregel foretaget medfuldmønstrede dæk. Vinterdæks og almindelige dæks egenska-ber nærmer sig hinanden i takt med nedslidningen.HelårsdækTil personbiler fås en tredje dæktype: Helårsdæk. Helårsdækhar et miks af almindelige dæks og vinterdæks egenskaber.Helårsdæk er som oftest M+S-mærkede. De bedste helårsdækhar næsten lige så gode egenskaber på sneglat vej som vinter-dæk uden, at de taber helt så meget i bremselængde på tør ogvåd vej. Til gengæld er de ikke lige så egnede til kørsel under

vanskelige nordskandinaviske vinterforhold som egentlige vin-terdæk.DækmønsterdybdeNår føret er dårligt, er dybden af dækmønsteret afgørende forvejgrebet.Et nyt personbildæk har i størrelsesordenen 8 mm mønster-dybde, og et lastbildæk har i størrelsesordenen 18 mm møn-sterdybde, når de er nye. Målinger af dæks egenskaber udføressom hovedregel på fuldmønstrede dæk.Efterhånden, som dækkene slides, og mønsterdybden reduce-res, aftager forskellen mellem vinterdæk og almindelige dækpå glat vej.Uanset dækvalget bør man således være opmærksom på til-strækkelig mønsterdybde, når vejen er snedækket.

3. TrafiksikkerhedPersonbilerVägverket i Sverige oplyser, at Väg- och Transportforskning-sinstitutet (VTI) i 2002 udførte en undersøgelse af den færd-selssikkerhedsmæssige effekt af det svenske lovkrav om vin-terdæk i dårligt føre (VTIrapport 479-2002).Undersøgelseomfatter politirapporterede uheld 2 år før, henholdsvis 2 år ef-ter bestemmelsens ikrafttræden. Undersøgelsen fandt en re-duktion på 8 pct. i ulykker med døde og svært tilskadekomne,og som kan henføres til større brug af vinterdæk med og udenpigge i månederne december, januar, februar og marts. Re-duktionen er ikke statistisk sikker: På grund af usikkerhedenkan det som yderpunkter betyde en forbedring på op til 22 pct.eller en forværring på op til 8 pct.Lastbiler og busserBetydningen af at indføre tilsvarende krav om vinterdæk fortunge køretøjer er også undersøgt af Väg- och transportforsk-ningsinstitutet (VTI) i Sverige. Resultatet fremgår af rapporten

”Tunga fordons däckanvending – Effekter vid is/snöväglag, VTImeddelande 884-2000”.Rapporten omfatter et ulykkesstudie, hvor man sammenligne-de tunge køretøjer forsynet med forskellige kombinationer afvinterdæk og almindelige dæk. Ulykkesstudiet gav ikke støttetil hypotesen om, at anvendelse af vinterdæk mindsker ulyk-kesrisikoen. Som mulig forklaring anføres, at friktionsforbed-ringen ikke er tilstrækkelig stor. Som en anden mulig forklaringanføres, at førerne af de tunge køretøjer i større udstrækningkører hurtigere med vinterdæk, alternativt langsommere medalmindelige dæk, end forskellen i vejgreb modsvarer.I rapportens sammenfatning konkluderes det således, at vin-terdæk ikke er garanti for lavere ulykkesrisiko for tunge køre-tøjer, dvs. for lastbiler og busser.Et senere studie fraVTI, ”Bussars Trafiksäkerhet Vintertid, VTIRapport 618-2008”nævner, at vejgrebsstudier ikke viste no-gen større forskel på almindelige dæk og vinterdæk på is.Uheldsstudier gav ikke grundlag for statistisk sikre konklusio-ner om dækkenes betydning for uheldsrisikoen.Færre alvorlige ulykker, når det er glatAf den danske ulykkesstatistik kan der ses en ganske markantreduktion i tilskadekomne og dræbte i måneder med vinterfø-re. Det skyldes, at bilisterne reducerer hastigheden, når det erglat, og at ulykkerne derfor bliver mindre alvorlige. Kun ulyk-ker med personskade og større materiel skade indgår i den po-litirapporterede færdselsuheldsstatistik.Ikke altid glat om vinterenDen danske vinter er en uforudsigelig affære, hvor der ofte erlangt mere regn end is eller sne. Dette gør dækvalget til lidt afen udfordring, hvor man skal tage højde for flere forskelligefaktorer.Hastigheden er afgørendeStandselængden forøges overraskende meget, når føret bliverdårligt. Derfor skal man i høj grad afpasse farten efter forhol-

dene om vinteren. Tag for eksempel en vejstrækning, hvorman kører 80 km/t om sommeren. For at have samme stand-selængde på sne skal man nu nedsætte hastigheden til 45km/t med almindelige dæk og til 55 km/t med vinterdæk.Hvilke dæk er der på biler, der kører galt?Der foretages ingen rapportering af hvilke dæk, der er monte-ret på biler, som kører galt og som ikke kører galt. Der findessåledes ikke statistiske oplysninger, der kan belyse dækkenesbetydning for ulykker.Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har eksempler på, atbiler med brede almindelige dæk kører galt i glat føre, og atvinterdæk ville have mindsket uheldenes omfang. Ofte sker deti forbindelse med høj fart og kådhed. Der er også eksemplerpå, at biler med vinterdæk kører galt på tør vej om vinteren,og hvor almindelige dæk ville have mindsket uheldets omfang.Også her er der tale om kombination med høj fart og ufornuftigkørsel.Der kan ikke generaliseres ud fra disse forholdsvis få ulykker.

4. GlatførebekæmpelseI Danmark foretages en ret effektiv, ofte forebyggende glatførebe-kæmpelse på vejene, og vejene er i den største del af vinteren tørreeller våde.DMI har oplyst, at man ikke er i besiddelse af data, som kan give etsikkert udsagn om, hvor mange dage vejene er dækket af sne eller is.I perioder med kraftigt snefald, som det forekom i sidste og i dennevinter, vil glatførebekæmpelsen ikke kunne følge med, og vejene vil iperioder være snedækkede.

5. Mobilitet og fremkommelighedBedre trækkraft på sne med vinterdækFremkommeligheden forbedres i glat føre med vinterdæk, fordirisikoen for at sidde fast i nyfalden sne reduceres.Tilbøjeligheden til at sidde fast i sne bestemmes først ogfremmest af drivhjulenes trækkraft og forholdet mellem driv-akseltryk og køretøjets samlede vægt.Vinterdæk hjælper mest på personbilerPå snedækket vej kan nye, fuldmønstrede vinterdæk til per-sonbiler yde en trækkraft på 2 til 3 gange et almindelige dæks.Fordelen aftager med dækkets nedslidning.Langt de fleste personbiler er forhjulstrukne, og på disse erdrivakseltrykket ca. 60 pct. af den samlede vægt, dvs. relativthøjt.Vinterdæk hjælper mindst på lastbilvogntogPå snedækket vej kan nye, fuldmønstrede lastbilvinterdæk ydeen trækkraft på op til 1,2 gange det, et almindeligt lastbildækkan yde. Fordelen aftager med dækkets nedslidning.For lastbilvogntog er drivakseltrykket 20-25 pct., dvs. relativtlavt.

6. Regler om dækMønsterdybdeDer er internationalt fastsatte mindstekrav til mønsterdybde.For personbiler kræves mindst 1,6 mm mønsterdybde, og forlastbiler og busser kræves mindst 1 mm mønsterdybde.VejgrebDer findes endnu ikke internationalt fastsatte myndighedskrav(EU eller UN-ECE) til dæks vejgreb på sne eller is.Både EU-direktivet og UN-ECE regulativerne om dæk opererermed betegnelsen ”snow tyre”. Et ”snow tyre” vil bære mærk-

ningen M+S (mud and snow). Der er imidlertid ikke fastsatpræstationskrav til vejgrebet på sne eller is, men der er et for-beredende arbejde i gang. Det er fabrikanterne, som bestem-mer, om dækket er et ”snow tyre” og mærkes M+S.Den europæiske dækbranches organisation ETRTO (EuropeanTyre and Rim Technical Organisation) har med reference til enamerikansk dækstandard udgivet en industristandard, somspecificerer målemetoder og ydelseskrav for vinterdæks brem-seevne på sne. Standarden kræver, at et dæk har mindst7 pct. bedre greb på sne end et standard referencedæk. Dæk,som opfylder kravet, mærkes med et symbol bestående afbjergtinder og et snekrystal (”snowflake”).

7. Svenske reglerSverige stiller kravom, at personbiler ved vinterføre anvender vinter-dæk med mindste mønsterdybde på 3 mm i perioden 1. december til31. marts.Som vinterdæk anses dæk, som er M+S-mærkede og særligt produ-ceret til vinterbrug. Der henvises til en positivliste, som dækproducen-terne udgiver. Helårsdæk anses ikke for vinterdæk, uanset om de erM+S-mærkede.For lastbiler og busser stilles ikke krav om vinterdæk, men krav vedvinterføre om mindste mønsterdybde på 5 mm i perioden 1. decembertil 31. marts.Kravene gælder alle dæk både på styrende og drivende hjul.Kravene gælder ikke for dæk på de tunge påhængskøretøjer, somlastbilen trækker.Det er politiet, som i de enkelte tilfælde afgør, om det er vinterføre.Udenlandske køretøjer er omfattet af kravene.

mærkede dæk på alle hjul. Lastbiler og busser skal i tilfælde af glatføre som følge af is, sne, snesjap eller rim være forsynet med M+S-mærkede dæk på drivakslen.Der er ikke fastsat en periode, reglen gælder inden for, og der er ikkefastsat særligt mindstekrav til mønsterdybde.Tidligere har der i Tyskland være krav om ”egnede dæk”, hvilket endomstol dér har dømt at være for upræcist.Udenlandske køretøjer er omfattet af kravene.

9. VurderingDer er ikke dokumentation for, at trafiksikkerheden vil blive forbedret,men det er åbenlyst, at fremkommeligheden vil blive forbedret de da-ge, der er sne på vejen, hvis alle biler havde vinterdæk.Det fremgår også, at de dage, hvor det er tør, henholdsvis våd vej, vilder ske ulykker, som ikke ville være sket med almindelige dæk.Regler efter svensk forbillede vil blive tunge at administrere, idet deikke alene henviser til M+S-mærkning, men også til en positivliste fradækfabrikanterne. Positivlisten fra Sverige omfatter flere vinterdæk,som i dæktest er blevet betegnede som farlige.Det bemærkes, at Sverige ikke kræver vinterdæk på tunge køretøjer,men alene kræver en større mønsterdybde.De tyske regler forekommer lettere at administrere og mere logiskeend de svenske, også da de tillader de beviseligt gode helårsdæk,men det kan indvendes, at der indtil videre ikke er knyttet funktions-krav til M+S-mærkede dæk, og at der ikke stilles særlige krav tilmønsterdybde, samt at den manglende tidsperiode kan skabe proble-mer under en haglbyge i august.Samlet er det Trafikstyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkeligtvalide data til, at der kan opstilles en beregning af, om et krav omvinterdæk er samfundsøkonomisk fornuftigt, og styrelsen foreslår istedet en bred høring som del af beslutningsgrundlaget.

11. IndstillingTrafikstyrelsen indstiller, at styrelsen foretager en bred høring medforslag om valg af én af følgende muligheder:1. Der udarbejdes et forslag om krav om vinterdæk baseret på detyske regler, suppleret med mindste mønsterdybde på 3 mmfor personbiler og 5 mm for lastbiler og busser,eller2. Der udarbejdes et krav ved vinterføre om mindste mønster-dybde på 3 mm for personbiler og 5 mm for lastbiler og bus-ser,eller3. Det frie valg opretholdes, og oplysning fortsættes om faktuellefordele og ulemper ved de forskellige dæktyper.