Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
957625_0001.png
957625_0002.png
957625_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
15. februar 2011Civil- og Politiafde-lingen2010-150-2048JEE43871
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 408 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. december 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Lars Barfoed/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 408 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for regelgrundlaget for at sankti-onere den mørke kvinde, der blot går igennem en gade påVesterbro i København, jf. indslag på NRK-Dagsrevyen den16. oktober 2010 http://www.nrk.no/nett-tv/indeks/233629/.”

Svar:

1.

I det omhandlede tv-indslag omtales bl.a. Københavns Politis praksisvedrørende brug af forbud over for prostituerede på grundlag af ordens-bekendtgørelsens regler om zoneforbud mv.Det kan i den forbindelse indledningsvis oplyses, at politiet efter ordens-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, kan påbyde enhver at undlade at stå stille pået bestemt sted eller at færdes frem og tilbage på kortere strækninger, nården pågældendes ophold eller færden medfører ulempe for de omkring-boende eller forbipasserende, eller når der er begrundet formodning om,at den pågældende på dette sted udøver en strafbar adfærd.Politiet kan endvidere efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2, meddeleen person, der flere gange har overtrådt bekendtgørelsens § 3 (om bl.a.adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden), forbud imod atfærdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en afstand af 100 me-ter fra det sted, hvor den seneste overtrædelse er begået. Det fremgår afordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, at bestemmelsen i § 6, stk. 2, for såvidt angår veje, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til den, overfor hvem § 6, stk. 1, i oftere gentagende tilfælde er bragt i anvendelse.Har en person udvist en særligt utryghedsskabende adfærd, kan politietefter bekendtgørelsens § 6, stk. 4, meddele den pågældende forbud imodat færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en radius af500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted.Det er en betingelse for meddelelse af forbud efter ordensbekendtgørel-sens § 6, stk. 2 eller 4, at der er grund til at tro, at den pågældende ellersvil gentage forseelserne (stk. 2) henholdsvis den særligt utryghedskaben-de adfærd (stk. 4) inden for det område, som forbuddet vil omfatte.Efter ordensbekendtgørelsens § 18 straffes manglende efterkommelse afpåbud eller forbud udstedt i medfør af § 6, stk. 1 eller 2, med bøde.Manglende efterkommelse af forbud udstedt i medfør af § 6, stk. 4, straf-2
fes med fængsel indtil 6 måneder, under særligt formildende omstændig-heder dog med bøde.

2.

Der kan i tilknytning hertil henvises til Justitsministeriets besvarelse af15. november 2010 af spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra FolketingetsRetsudvalg.Af besvarelsen fremgår bl.a., at Københavns Politi alene benytter regler-ne i ordensbekendtgørelsen om udstedelse af bøder over for de prostitue-rede i tilfælde, hvor der udvises en meget støjende og generende adfærd,der er egnet til at forstyrre den offentlige orden. Endvidere vil det sæd-vanligvis kun forekomme i gentagelsestilfælde, idet det forinden gennemdialog bliver forsøgt at forklare de pågældende, at den udviste adfærd måbetragtes som ordensforstyrrende og dermed i strid med ordensbekendt-gørelsen.Det er endvidere anført i den nævnte besvarelse, at den adfærd, der i så-danne tilfælde kan være tale om, eksempelvis er, når de i grupper udviserstøjende og krænkende adfærd ved råben og skrigen eller på provokeren-de måde forulemper personer, der ikke ønsker at få tilbudt seksuelleydelser fra de prostituerede. Prostituerede kvinder, der blot er til stedeuden at udvise en adfærd som beskrevet, vil således ikke efter politietspraksis få en bøde.

3.

I relation til den konkrete episode i det tv-indslag, som der henvises tili nærværende spørgsmål, har Københavns Politi oplyst, at den kvinde,der optræder i indslaget, er kendt af politiet. Vedkommende var på davæ-rende tidspunkt meddelt én advarsel. Ved politiets henvendelse den på-gældende aften fik hun advarslen indskærpet, men blev ikke meddelt enny advarsel eller pålagt andre sanktioner.
3