Spørgsmål nr. 401 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Idet ministeren ikke har overblik over afslag på varetægts-fængslinger, vil ministeren da gøre det til en del af indberet-ningsordningen, således at man kan få grundlag for at vurde-re, om varetægtsfængslinger sker for ofte?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”I Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1492/2007 om be-grænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger bemær-kede udvalget, at den eksisterende indberetningsordning, hvorefterpolitidirektørerne indberetter til den stedlige statsadvokat, når envaretægtsfængsling opretholdes ud over 3 måneder, er et egnet in-strument til at sikre grundlaget for statsadvokatens tilsyn med ud-viklingen i anvendelsen af langvarige varetægtsfængslinger. Ud-valget fandt endvidere, at statsadvokaterne også fremover bør un-derrette Rigsadvokaten årligt om omfanget af langvarige vare-tægtsfængslinger med henblik på, at ordningen med en årlig rede-gørelse om udviklingen på området opretholdes, også efter gen-nemførelsen af udvalgets forslag til lovændringer. Udvalget be-mærkede samtidig, at man fandt det væsentligt, at udviklingen i an-tallet af langvarige varetægtsfængslinger følges nøje, således atRigsadvokaten løbende kan vurdere, om det er nødvendigt at tagenye administrative initiativer med henblik på, at varetægtsfængs-linger bliver af så kort varighed som muligt.Som det fremgår, er indberetningsordningen forudsat at skulle sikrede regionale statsadvokaters mulighed for at føre tilsyn med udvik-lingen i anvendelsen og antallet af langvarige varetægtsfængslingerog i den forbindelse samtidig muliggøre, at Rigsadvokaten kanvurdere behovet for eventuelle nye initiativer på området.Den nuværende indberetningsordning indebærer i overensstemmel-se hermed, at politiet skal foretage indberetning til statsadvokatenom alle varetægtsfængslinger med en varighed på mere end 3 må-neder. Indberetning skal ske første gang, når varetægtsfængsling afen sigtet overstiger 3 måneder, og der skal derefter foretages indbe-retning til statsadvokaten hver gang, der måtte blive truffet afgørel-se i byretten om yderligere forlængelse af varetægtsfængslingen.Indberetningen skal danne grundlag for statsadvokatens eventuelledrøftelser med politidirektøren om sagens tilrettelæggelse og viderebehandling med det formål at sikre, at varetægtsfængslingen bliverså kort som muligt.2

Statsadvokaten afgiver årligt en indberetning til Rigsadvokaten omlangvarige varetægtsfængslinger bl.a. med henblik på vurdering afbaggrunden for antallet og varigheden af langvarige varetægts-fængslinger samt af de tiltag, som statsadvokaten har taget medhenblik på at begrænse antallet af langvarige varetægtsfængslinger.Det er ikke umiddelbart min opfattelse, at en udvidelse af indberet-ningsordningen til at omfatte tilfælde, hvor fortsat varetægtsfængs-ling ikke sker, fordi den pågældende løslades efter bestemmelse afanklagemyndigheden eller af retten, vil kunne bidrage særskilt til atopfylde formålet med ordningen, herunder til at vurdere anvendel-sen af langvarige varetægtsfængslinger.Jeg skal i den forbindelse bemærke, at spørgsmålet om, hvorvidtbetingelserne for (fortsat) varetægtsfængsling er til stede, afgøres afretten på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sags om-stændigheder, jf. herved retsplejelovens § 764, stk. 1.Som der nærmere er redegjort for i mit bidrag til Justitsministerietssvar af 26. november 2010 på spørgsmål nr. 86 (Alm. del) fra Fol-ketingets Retsudvalg, følger det af retsplejelovens § 762, stk. 3, atvaretægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis frihedsberøvelse vil ståi misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes for-hold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sig-tede findes skyldig. Denne proportionalitetsafvejning indebærerbl.a., at det ved afgørelsen om fortsat varetægtsfængsling må indgå,hvor længe den pågældende allerede har været varetægtsfængslet,idet varetægtsperioden ikke må overstige varigheden af den forven-tede fængselsstraf.Som jeg samtidig har understreget, er anklagemyndigheden natur-ligvis løbende meget opmærksom på, om grundlaget for fortsat va-retægtsfængsling i en straffesag er til stede, jf. også retsplejelovens§ 96, stk. 2, om anklagemyndighedens objektivitetsprincip, hvoref-ter anklagemyndigheden ikke blot skal påse, at strafskyldige dragestil ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. Idet omfang grundlaget for en frihedsberøvelse ikke længere kan an-tages at være til stede, vil anklagemyndigheden selvsagt ikke frem-sætte begæring om fortsat varetægtsfængsling, og den pågældendevil straks blive løsladt.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, som er anført af Rigsadvoka-ten.