HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Kommissionens grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en

europæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet (KOM(2010) 348

endelig)

1. Høring

Kommissionens grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en euro-pæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet (KOM(2010) 348 endelig)blev sendt i høring den 8. september 2010 med frist den 1. november2010 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatrådet, Aktive For-

brugere, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Han-

dels- og Industriforening i Danmark, Boghandlerforeningen, Byret-

terne, Copenhagen Business School, Danmarks Automobilforhandler

Forening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks National-

bank, Danmarks Optikerforening, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Rejsebureau Forening, Danmarks Skohandlerforening, Dan-

marks Sportshandler-Forening, Dansk Annoncørforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandør

Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk Fjernvarme,

Dansk Forlæggerforening, Dansk IT, Dansk Kredit Råd, Dansk

Landbrug, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Retspoli-

tisk Forening, Dansk Timeshareejer Forening, Danske Advokater,

Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Dagblades For-

ening, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Reklame-

og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Spil, Danske Speci-

almedier, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd,

Den Danske Dommerforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, DONG A/S, DSB, Ejendomsmæglernes Landsor-

ganisation, Falck Danmark A/S, Feriehusudlejernes Branchefor-

ening, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Dan-

ske Internetmedier, Foreningen af fabrikanter og importører af elek-

triske husholdningsapparater, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Distance-

og Internethandel, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsik-

ring & Pension, Frederiksberg Kommune, Fællesforeningen for

Danmarks Brugsforeninger, HORESTA, HTS, Håndværksrådet, In-

vesteringsforeningsrådet, IT-branchen, KL, Københavns Kommune,

Københavns Universitet, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i

Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Oliebranchens Fællesrepræsenta-

tion, PBS, Post Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,

Rejsearrangørforeningen i Danmark, Rejsegarantifonden, Retssik-

kerhedsfonden, Sø- og Handelsretten, TEKNIQ, Telekommunikati-

onsindustrien i Danmark, Vestre Landsret, Visit Denmark, Økono-

mi- og Erhvervsministeriet og Østre Landsret.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Advokatrådet, Byretterne, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Dansk Erhverv, Dansk Timeshareejer For-

ening, DI, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Forbrugerombudsman-

den, Forbrugerrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Formanden for Forbruger-

klagenævnet, Landbrug & Fødevarer, Liberale Erhvervs Råd, Real-

kreditforeningen, Rejsegarantifonden, Retspolitisk Forening, Sø- og

Handelsretten, Vestre Landsret, Økonomi- og Erhvervsministeriet

og Østre Landsret.

2. Generelt

Byretterne, Dansk Timeshareejer Forening, Domstolsstyrelsen, For-

brugerombudsmanden, Foreningen af Registrerede Revisorer, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Formanden for Forbruger-

klagenævnet, Liberale Erhvervs Råd, Rejsegarantifonden, Vestre

Landsret og Østre Landsret

har ingen bemærkninger til udkastet.

Advokatrådet

anfører bl.a., at en bindende fælleseuropæisk aftaleret må2

forudsætte en ganske nøje overvejelse af fordele og ulemper ved at forla-de forankrede retsprincipper og en retstradition, som det har taget detdanske samfund århundreder at udvikle.

Danmarks Rederiforening

anfører bl.a., at en europæisk aftaleret er enregional og dermed utilstrækkelig løsning. Foreningen mener, at aftale-retten bør reguleres ved en international konvention med præceptive reg-ler.

Danmarks Rejsebureau Forening

anfører bl.a., at foreningen genereltstøtter en højere grad af harmonisering på forbrugerområdet.

Dansk Erhverv

anfører bl.a., at organisationen ikke kan tiltræde syns-punktet om, at et europæisk aftaleretligt instrument nødvendigvis vilmedføre øget handel mellem virksomhederne inden for EU. Organisatio-nen peger i den forbindelse bl.a. på, at problemerne for samhandlen mel-lem virksomhederne i EU snarere består i, at visse af medlemsstaternesretssystemer ikke er effektive nok, og at det således f.eks. kan tage forlang tid at få eksekveret en dansk dom i disse medlemsstater. Organisati-onen finder, at det i relation til forbrugerforhold er for tidligt at opstilleløsningsmodeller, før analysearbejdet omkring indholdet af et aftaleret-ligt instrument for aftaler mellem forbrugere og erhvervslivet er bedreudviklet. Organisationen finder, at Danmark ikke (umiddelbart) bør til-slutte sig nogen af de modeller, der er nævnt i grønbogen.

DI

er enig i med Kommissionen i, at forskellene i medlemsstaternes lov-givning for så vidt angår aftaler mellem forbrugere og erhvervslivet er etproblem for udnyttelsen af det indre marked. For så vidt angår erhvervs-forhold anfører organisationen bl.a., at det er afgørende, at princippet omaftalefrihed bevares i disse forhold.

Forbrugerrådet

anfører bl.a., at rådet naturligvis går ind for, at det skalvære muligt at udnytte det indre marked, men at det skal være på borger-nes præmisser, og at køb over grænserne ikke skal være et mål i sig selv.Rådet peger endvidere på, at forbrugerne kan have mange grunde, somikke har noget med lovgivning at gøre, til ikke at købe via internettet el-ler over grænserne. Ligeledes kan erhvervslivet have grunde, som hellerikke har noget med lovgivning at gøre, til ikke at ville indlade sig på så-danne handler. Rådet finder det i øvrigt for tidligt at udtale sig nærmere ilyset af, at Kommissionens høringsfrist først udløber den 31. januar2011, og at rådet ønsker at drøfte sagen med BEUC (The European Con-3

sumers’ Organisation) inden en endelig stillingtagen.

Landbrug & Fødevarer

anfører bl.a., at det er vigtigt, at der i arbejdetmed de mulige løsningsmodeller tages højde for, at der i EU er forskelli-ge retssystemer og retstraditioner, som meget vanskeligt kan ændres ogsågar på nogen punkter ikke bør ændres.

Realkreditforeningen

anfører bl.a., at målet om at øge aktiviteten henover landegrænser i EU ikke nødvendigvis nås ved mere fællesskabslov-givning. Foreningen anbefaler, at der skabes en ”2. ordning”, som er uaf-hængig af et bestemt nationalt regelsæt, og som kan vælges af aftalepar-terne efter behov, uden at der i øvrigt foretages ændringer i de nationaleregler, og at der som inspiration herfor kan peges på den internationaleregulering af både land-, sø- og flytransporter.

Sø- og Handelsretten

anfører indledningsvist, at grønbogens anvendelseaf betegnelsen ”europæisk aftaleret” i væsentlig grad er misvisende forindholdet af grønbogen, idet denne efter sit indhold ikke er begrænset tildet, som i dansk ret kaldes aftaleret, men angår en langt videre kreds afde retsregler, som i dansk ret betegnes som formueret (obligationsretten,dele af ejendomsretten og erstatningsretten m.v.). Retten anfører endvi-dere, at man bør gå gradvist frem, og at det vil være nærliggende at tagefat på medlemsstaternes lovgivning om aftalers indgåelse og gyldighedsom et af de første emner for fuldstændig harmonisering. Retten finder,at fuldstændig harmonisering bør ske ved hjælp af forordninger, mens enharmonisering, der ikke tilsigter at være fuldstændig, bør ske ved hjælpaf direktiver.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

anfører bl.a., at ministeriet overord-net er enig med Kommissionen i, at et velfungerende indre marked forgrænseoverskridende handel mellem erhvervsdrivende og forbrugere ervigtigt, og at det er centralt at fjerne hindringer for den frie bevægelighedfor varer og tjenesteydelser. Ministeriet har desuden forelagt grønbogenfor Erhvervs- og Byggestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ogFinanstilsynet, der for nuværende ikke har særlige bemærkninger.

3. Anvendelsesområdet for et europæisk aftaleretligt instrument

Advokatrådet

anfører bl.a., at det er rådets umiddelbare vurdering, at etinstrument bør omfatte både aftaler mellem erhvervsdrivende og aftalermellem erhvervsdrivende og forbrugere. Hvis instrumentet bliver gjort til4

en valgmulighed, bør det endvidere efter rådets opfattelse omfatte bådegrænseoverskridende og indenlandske aftaler. Rådet finder desuden, atdet kan være en god idé at skabe et instrument, der alene vedrører online-transaktioner. Rådet kan ikke støtte, at instrumentet får et så bredt anven-delsesområde, at f.eks. ejendomsretten også omfattes. Rådet finder, at detformentlig ikke vil være hensigtsmæssigt at lade instrumentet omfattebestemte typer aftaler, hvorved uklarhed om aftaletypen kan virke for-styrrende.

Danmarks Rederiforening

finder, at et instrument bør omfatte både af-taler mellem erhvervsdrivende og aftaler mellem erhvervsdrivende ogforbrugere.

Danmarks Rejsebureau Forening

finder, at et instrument alene bør re-gulere forholdet mellem forbrugere og erhvervsdrivende, og at det børdække både grænseoverskridende og indenlandske aftaler. Foreningenfinder desuden, at en afgrænsning mellem ”offline” og online salg ikkevil være hensigtsmæssig.

DI

finder ikke, at der er samme grundlag for at indføre et instrument forforholdet erhvervsdrivende imellem, som der er for så vidt angår aftalermellem forbrugere og erhvervsdrivende. Organisationen finder, at derkan stilles spørgsmålstegn ved, om et instrument, der regulerer forholdetimellem erhvervsdrivende, vil være proportionalt i forhold til det pro-blem, som instrumentet skal løse. Organisationen finder, at et aftaleretligtinstrument rettet mod forbrugerforhold bør omfatte både nationale oggrænseoverskridende aftaler.

Finansrådet

anfører bl.a., at den løsningsmodel, som rådet foreløbigtkan støtte (”værktøjskassen”), bør tænkes ind i fremtidig EU-reguleringbåde for så vidt angår aftaler mellem erhvervsdrivende og aftaler mellemerhvervsdrivende og forbrugere.

Forbrugerrådet

kan på nuværende tidspunkt kun anbefale, at en kom-mende lovgivning tager sigte på aftaler mellem erhvervsdrivende.

Landbrug & Fødevarer

finder, at det vil være fornuftigt at starte med etinstrument, der gives et snævert anvendelsesområde.

Retspolitisk Forening

anfører bl.a., at det for så vidt angår forbrugerfor-hold er foreningens opfattelse, at en generel EU-aftaleret ikke blot er5

hensigtsmæssig men – ikke mindst i lyset af den stigende handel på in-ternettet – decideret påkrævet. For så vidt angår erhvervsforhold finderforeningen ikke, at der er samme behov for en bindende EU-regulering.

Sø- og Handelsretten

anfører bl.a., at internethandlen over grænserne iEU gør det nødvendigt at fortsætte bestræbelserne på at harmonisere rets-reglerne på området for forbrugernes indgåelse af grænseoverskridendeaftaler. Retten anfører endvidere, at en europæisk harmonisering ikke børforegå uden hensyntagen til retsreglerne i de tredjelande, som europæiskeborgere også handler med over internettet. For så vidt angår erhvervsfor-hold anfører retten, at det indre marked også kan berettige harmoniseringaf regler mellem erhvervsdrivende, selv om sådanne regler i modsætningtil regler, der skal beskytte forbrugere, ikke bør være ufravigelige. Rettenpeger på, at man dog kan overveje, om små og mellemstore virksomhe-der i et vist omfang skal have en beskyttelse svarende til forbrugernes,idet sådanne virksomheder ofte ikke har de ressourcer, som er nødvendi-ge for at kunne overskue deres retsstilling i forhold til større spillere påmarkedet. Det er rettens erfaring, at tvister mellem erhvervsdrivende ividt omfang opstår i tilfælde, hvor parterne ikke har aftalt indholdet af deregler, der skal regulere deres forhold, og retten finder på den baggrund,at der er behov for at fastsætte udfyldende regler med henblik på sådannetilfælde.

4. Grønbogens syv løsningsmodeller

1) Offentliggørelse af ekspertgruppens resultater

Advokatrådet

peger navnlig på, at fordelene ved denne løsningsmodelvil være begrænsede.

Danmarks Rederiforening

støtter, at ekspertgruppens resultater offent-liggøres og diskuteres og herefter danner baggrund for de bestræbelser,som foreningen finder, at medlemsstaterne og Kommissionen bør gøresig for at sikre en international konvention om aftalers indgåelse.

DI

finder det naturligt, at ekspertgruppens arbejde offentliggøres, men erenig med Kommissionen i, at dette ikke – eller kun på meget lang sigt –vil kunne fjerne de hindringer, som forskelle i nationale aftalelove m.v.måtte udgøre for det indre markeds funktion.

Landbrug & Fødevarer

finder, at det vil være udmærket at gøre eks-pertgruppens arbejde let tilgængeligt på internettet.6

2) En officiel ”værktøjskasse” for de lovgivende myndigheder

Advokatrådet

anfører bl.a., at etableringen af et referenceredskab, der ihvert fald fremadrettet kan sikre en ensartethed, der ikke til fulde eksiste-rer i dag, vil være et effektivt redskab i EU-lovgivningen. Rådet peger iden forbindelse bl.a. på, at det vil være en stor fordel at undgå den usik-kerhed, som i en række direktiver opstår som følge af politiske forhand-lingsløsninger. Rådet finder, at ”værktøjskassen” vil få størst betydning,hvis den binder alle de lovgivende myndigheder inden for EU.

DI

anfører bl.a., at en ”værktøjskasse” kan medvirke til at strømlinefremtidig EU-lovgivning om aftaleret.

Finansrådet

anfører, at rådet foreløbigt kan tilslutte sig denne løsnings-model i den form, hvor ”værktøjskassen” gøres til genstand for eninterinstitutionel aftale mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet ogRådet.

Landbrug & Fødevarer

finder, at en ”værktøjskasse” vil være et godtsted at starte.

Retspolitisk Forening

anfører, at denne løsningsmodel i den form, hvor”værktøjskassen” gøres til genstand for en retsakt fra Kommissionen, fo-rekommer at være den mest hensigtsmæssige af de syv modeller for såvidt angår transaktioner mellem erhvervsdrivende.

Sø- og Handelsretten

finder ikke, at denne model vil være et egnet mid-del til harmonisering af retsreglerne på området.3) Kommissionshenstilling om europæisk aftaleret

Advokatrådet

finder, at en sådan løsningsmodel vil være mindre brug-bar.

DI

er enig med Kommissionen i, at en henstilling indebærer en risiko foren uensartet brug af henstillingen i medlemsstaterne, men finder dog, atden vil kunne være et skridt, der kan bane vejen for på et senere tids-punkt at indføre en bindende løsning.

Landbrug & Fødevarer

finder, at denne løsningsmodel i lighed medløsningsmodel 2 kan være et godt sted at starte.7

4) Forordning om indførelse af et frivilligt europæisk retligt instrument

Advokatrådet

anfører, at denne løsningsmodel giver mulighed for at op-fylde de fleste ønsker, under forudsætning af, at instrumentet i givet faldindeholder tilstrækkeligt høje forbrugerbeskyttelseskrav, og at der, somanført i grønbogen, afsættes de fornødne ressourcer til en omfattende in-formationsindsats.

Danmarks Rederiforening

anfører, at denne løsningsmodel ikke vil bi-drage til at lette international handel, idet der allerede eksisterer frivilligeinstrumenter som f.eks. UNIDROIT.

DI

finder det tvivlsomt, om et frivilligt instrument vil have en reel værdifor så vidt angår forhold mellem forbrugere og erhvervsdrivende. Orga-nisationen peger i den forbindelse på, at der synes at være risiko for, at etsådant instrument vil balancere forbrugerbeskyttelsen over for virksom-hedernes interesser på en måde, der kan vise sig meget omkostningsfuldfor virksomhederne. For så vidt angår erhvervsforhold forventer organi-sationen ikke, at et sådant instrument vil blive anvendt i nævneværdigtomfang.

Forbrugerrådet

anfører bl.a., at det vil være dybt kompliceret for for-brugere at skulle tage stilling til, hvilken lovgivning de skal vælge, nårdet drejer sig om områder, hvor selv jurister ikke er bekendt med alle de-taljer i lovgivningen og fortolkningen heraf.

Landbrug & Fødevarer

anfører bl.a., at det ved denne løsningsmodelforudsatte høje forbrugerbeskyttelsesniveau indebærer en risiko for, at deerhvervsdrivende i givet fald vil undlade fjernsalg til andre europæiskemarkeder, og at den grænseoverskridende handel og dermed konkurren-cen derved begrænses. Organisationen medgiver, uagtet sine betænkelig-heder ved modellen, at et frivilligt instrument i overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet kan udgøre et fornuftigt alternativ til en fuld-stændig harmonisering.

Sø- og Handelsretten

finder ikke, at denne model vil være et egnet mid-del til harmonisering af retsreglerne på området, og peger endvidere på,at et frivilligt europæisk instrument navnlig vil kunne kritiseres for at gø-re retsforholdene unødigt komplicerede.

5) Direktiv om europæisk aftaleret

Advokatrådet

er skeptisk over for denne model. Rådet henviser hervedtil risikoen for uensartet implementering af et sådant direktiv i medlems-staterne, og risikoen for, at det, der kan vedtages, vil få karakter af detmindste fællesnævnerniveau for medlemsstaternes nuværende forbruger-beskyttelsesregler.

DI

finder det tvivlsomt, om et direktiv, der regulerer forholdet mellemforbrugere og erhvervsdrivende, kan bidrage til at fjerne de forskelle,som udgør en hindring for det indre markeds funktion. For så vidt angårforholdet mellem erhvervsdrivende finder organisationen ikke, at et di-rektiv vil skabe merværdi. Organisationen finder overordnet ikke, at for-skellene i medlemsstaternes lovgivning på området skaber problemer ierhvervsforhold.

Landbrug & Fødevarer

finder, at et minimumsdirektiv ikke nødven-digvis vil føre til en ensartet gennemførelse og fortolkning af reglerne.6) Forordning om indførelse af europæisk aftaleret

Advokatrådet

finder, at denne løsningsmodel rejser ganske væsentligespørgsmål om overholdelse af principperne om subsidiaritet og proporti-onalitet.

DI

er enig med Kommissionen i, at en forordning om europæisk aftaleretfor så vidt angår forholdet mellem forbrugere og erhvervsdrivende vilkunne fjerne forskelle i medlemsstaternes lovgivning, som udgør en hin-dring for det indre marked. Organisationen anfører, at en forordning sy-nes at være en god løsning, i det omfang hensynet til forbrugerne og hen-synet til erhvervslivet balanceres fornuftigt. Organisationen finder ikke,at der er behov for en forordning, der også regulerer forholdet mellemerhvervsdrivende.

Landbrug & Fødevarer

anfører bl.a., at en forordning vil medføre enrisiko for uklare regler, hvor der ikke tages højde for de forskellige med-lemslandes retstraditioner, og er i øvrigt enig med Kommissionen i, atmodellen kan rejse følsomme spørgsmål om subsidiaritet og proportiona-litet.

Retspolitisk Forening

finder, at der bør laves en forordning, der aleneskal omfatte forbrugeraftaleretten. Foreningen finder, at der ved forbru-geraftaler gør sig mere vidtgående beskyttelseshensyn gældende, hvorfor9

en sådan forordning efter foreningens opfattelse ikke vil rejse spørgsmål iforhold til principperne om proportionalitet og subsidiaritet.7) Forordning om indførelse af europæisk civillov

Advokatrådet

anfører, at det ikke er sandsynligt, at en sådan løsnings-model vil kunne gennemføres. Rådet peger på, at løsningsmodellen erforbundet med væsentlige problematikker både teknisk og retligt, og atde mulige fordele vil være helt ubetydelige i forhold til de store proble-mer, som modellen vil medføre.

Danmarks Rejsebureau Forening

finder, at denne løsningsmodel ikkeer i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

DI

finder ikke, at der er grundlag for at indføre en europæisk civillov,idet der vil være tale om et tiltag, der ikke står i rimeligt forhold til dehandelshindringer, man vil forsøge at komme til livs med tiltaget.

Landbrug & Fødevarer

finder, at en europæisk civillov vil være et forvidtgående skridt.

Sø- og Handelsretten

anfører, at reglerne om det indre marked ikke kanbegrunde tanker om indførelse af en europæisk civillovbog, og at et så-dant tiltag vil kunne virke kontraproduktivt på det arbejde, som er nød-vendigt med henblik på den harmonisering af europæisk formueret, somdet indre markeds ubesværede funktion kan begrunde. I forlængelse afdette synspunkt opfordrer retten i øvrigt til, at man fra dansk side gør enkraftig indsats med henblik på at undgå, at arbejdet med fælleseuropæiskformueret kommer til at foregå inden for de områder af traktatkomplek-set, som Danmark på grund af sine forbehold ikke kan deltage direkte i.