Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
933327_0001.png
933327_0002.png
933327_0003.png
933327_0004.png
933327_0005.png
933327_0006.png
933327_0007.png
Dok.:
AHN40711

Udkast til tale til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

L fra Folketingets Retsudvalg den 25. november 2010

Samrådsspørgsmål L:

”Der ønskes en generel drøftelse af mulige koordinerende proce-durer mellem ministeren og udvalget i forbindelse med udtalelseromkring EU Kommissionens grønbøger.”

[Indledning]

1.

Retsudvalget har stillet mig dette samrådsspørgsmål, som – jeghar forstået – drejer sig om den måde, hvorpå Justitsministerietog udvalget håndterer Europa-Kommissionens grønbøger.
Jeg er glad for på denne måde at få lejlighed til at redegøre for,hvordan Justitsministeriet almindeligvis håndterer grønbøger,men jeg ser også frem til at høre nærmere om, hvilke tankerRetsudvalget har gjort sig i den anledning.

[Grønbøger]

2.

Som det er udvalget bekendt, er en grønbog et dokument, somKommissionen fremsætter i forbindelse med langsigtede lovgiv-ningsplaner på forskellige politikområder, herunder retlige ogindre anliggender.1
En grønbog skal således fungere som et oplæg til diskussion, såKommissionen får indblik i holdninger og faglige bidrag fra enlang række aktører, inden man når til det tidspunkt, hvor sagen ermoden til, at der kan fremsættes et konkret forslag til reguleringaf det pågældende retsområde.
Høringen kan være en god mulighed for de parter, der har lejlig-hed til at afgive høringssvar – f.eks. medlemsstaternes regeringerog de nationale parlamenter – til at give udtryk for deres over-ordnede synspunkter.
På den ene side kan en grønbog forekomme mindre konkret og tiltider indeholde flere alternative modeller for lovgivning. Det gørdet naturligvis vanskeligt at være meget præcis i sine svar.
På den anden side giver et høringssvar over en grønbog hørings-parten mulighed for at påvirke kommende EU-lovgivning på dettidspunkt, hvor udsigten til indflydelse er størst – dvs. mens dekonkrete forslag fortsat er under forberedelse.

[Krav til håndtering af grønbøger]

3.

Folketingets Europaudvalg har som bekendt i en række beret-ninger nærmere fastsat, hvilke procedurer der gælder for Folke-tingets behandling af EU-sager.
Af disse beretninger fremgår bl.a., at regeringen fremsendergrundnotater over Kommissionens grønbøger på samme måde2
som i forbindelse med forslag til retsakter. Det indebærer, at derinden 4 uger fra modtagelsen af den danske sprogversion afgrønbogen oversendes et grundnotat til Folketingets Europaud-valg og til det pågældende fagudvalg.
Herudover er det aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvartil Kommissionen som led i det lovforberedende arbejde, frem-sender disse til Europaudvalget.

[Grønbøger på Justitsministeriets område]

4.

På Justitsministeriets område modtages der jævnligt grønbøgerfra Kommissionen. Siden begyndelsen af 2008 har der såledesværet behandlet en håndfuld grønbøger i Justitsministeriet.
Det drejer sig bl.a. om grønbogen om revision af Bruxelles I-forordningen og om grønbogen om effektiv fuldbyrdelse afdomme i Den Europæiske Union. Og senest har jeg i septembermåned oversendt et grundnotat om Kommissionens grønbog omløsningsmodeller for indførelse af en europæisk aftaleret for for-brugere og erhvervslivet.
Også fremover må det forventes, at Kommissionen vil fremlæggeen række grønbøger på justitsområdet.
I den forbindelse kan jeg f.eks. henvise til, at Rådet med henblikpå at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettighe-der i straffesager i november 2009 bl.a. har opfordret Kommissi-onen til at overveje at fremlægge en grønbog om varetægtsfængs-3
ling og i den forbindelse bl.a. at undersøge passende foranstalt-ninger for at imødegå uforholdsmæssigt lange varetægtsfængs-linger.
I Kommissionens handlingsplan fra foråret om gennemførelse afStockholm-programmet har Kommissionen bl.a. på den baggrundtilkendegivet at ville fremlægge en sådan grønbog. Det er nu for-ventningen, at den vil foreligge i løbet af næste forår.

[Behandling af grønbøger på Justitsministeriets område]

5.

Hvis man ser på, hvordan Justitsministeriet inddrager Folke-tinget i sit arbejde med og sine holdninger til en grønbog, er detoverordnede billede, at Justitsministeriet efter oversendelse af etgrundnotat om grønbogen til Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalg, sender grønbogen samt grundnotatet herom i høring hosberørte myndigheder og organisationer.
Efter modtagelse af høringssvarene sender ministeriet de mod-tagne svar – sammen med en høringsoversigt – til Europaudval-get og Retsudvalget.
Tilsvarende sendes regeringens høringssvar til Kommissionen tilde to udvalgs orientering.

[Grønbog om aftaleret]

6.

Jeg er bekendt med, at der har været et tilfælde, hvor vi iJustitsministeriet for sent har fået oversendt et grundnotat til ud-4
valget. Det var i forbindelse med Kommissionens grønbog omløsningsmodeller for indførelse af en europæisk aftaleret for for-brugere og erhvervslivet, som jeg var inde på før.
Denne grønbog forelå i dansk sprogversion den 6. juli 2010. Den10. september fremsendte jeg et grundnotat om grønbogen tilUdenrigsministeren med henblik på oversendelse til FolketingetsEuropaudvalg. Den 13. september fremsendte jeg endviderenotatet til Retsudvalget, og grønbogen blev samtidig sendt ihøring hos relevante myndigheder og organisationer.
Der er således ingen tvivl om, at fremsendelsen på grund afsommerferieperioden er sket for sent, og det skal jeg beklage.
Høringsfristen er nu udløbet, og jeg vil naturligvis sende en kopiaf de indkomne høringssvar med en høringsoversigt til Retsud-valget. Som det fremgår af grundnotatet, vil det høringssvar, somJustitsministeriet udarbejder til Kommissionen, naturligvis ogsåblive sendt i kopi til udvalget til orientering.

[Yderligere orientering?]

7.

Som det fremgår, er det det helt generelle billede, at Retsud-valget får tilsendt de høringssvar, som Justitsministeriet efter hø-ringsfasen er i besiddelse af. Udvalget får endvidere kendskab tilbl.a. gældende dansk ret og regeringens holdning til grønbogen iforbindelse med oversendelsen af grundnotatet og regeringenshøringssvar.
5
På den måde får Retsudvalget efter min opfattelse et solidt grund-lag for at forholde sig til en grønbog, som udvalget kan gøre brugaf. Det gælder bl.a. i de situationer, hvor Europaudvalget an-moder Retsudvalget om – som det relevante fagudvalg – at bi-drage til det danske parlaments høringssvar til Kommissionen.
Man kan naturligvis altid spørge sig selv, om der er grundlag ogmulighed for i videre omfang at inddrage udvalget i forhold tilgrønbøger.
Som bekendt forelægger jeg jo seks gange om året dagsordenenfor RIA-rådsmøder her i udvalget. En mulighed kunne være, atjeg i den sammenhæng efter behov orienterer udvalget om, atKommissionen er kommet med en grønbog. Udvalget vil i denforbindelse kunne spørge nærmere ind til indholdet, og hvis derviser sig at være et ønske herom, kunne denne orientering supple-res af en teknisk gennemgang af grønbogen.

[Sammenfatning]

8.

Sammenfattende er det min opfattelse, at Retsudvalget på bag-grund af de regler og den praksis, der gælder for orientering afudvalget i forbindelse med behandlingen af grønbøger fraKommissionen, har et godt grundlag for at forholde sig til dem.
Udvalget får således oversendt et grundnotat, de indkomne hø-ringssvar, en høringsoversigt og endelig Justitsministeriets hø-ringssvar over grønbogen.
6
I øvrigt er jeg naturligvis altid parat til at indgå i en drøftelse medRetsudvalget af, om der er behov for, at samarbejdet mellem ud-valget og Justitsministeriet på dette område justeres.
Tak.
7