Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Dok.:
MNJ40813
Udkast til tale til brug for mødet i Folketingets Retsudvalg den 25. november
2010 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december
2010.
[Indledning]
Jeg skal i dag forelægge punkter, der behandles på to forskellige rådsmøder. Det dre-jer sig om rådsmødet om retlige og indre anliggender og om mødet i transportrådet.
Jeg vil først vende mig mod rådsmødet om retlige og indre anliggender, der afholdestorsdag og fredag i næste uge i Bruxelles. Udvalget har modtaget et samlenotat omsagerne på rådsmødet. Jeg kan oplyse, at dagsordenens punkt 17 i Europaudvalgetforelægges til forhandlingsoplæg, mens de øvrige punkter forelægges til orientering.
Rådsmødet er det sidste under det belgiske formandskab, og der er derfor ganskemange punkter på dagsordenen. Det skal dog bemærkes, at en del af punkterne aleneer sat på rådsmødedagsordenen med henblik på en statusorientering, ligesom det ogsåkan nævnes, at en del af punkterne er forslag til rådskonklusioner, hvis rækkevidde ihvert fald set fra et dansk synspunkt er forholdsvis beskedne.Jeg kan i øvrigt nævne, at det tidligere punkt 6 på dagsordenen, der drejer sig omKommissionens meddelelse om en europæisk strategi for børns rettigheder, er tagetaf rådsmødedagsordenen.Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men udvalgeter naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv nævner.
1
[Generelt om forbeholdet]
De sidste par gange, hvor jeg har forelagt rådsmødedagsordner her i udvalget, harjeg indledt med at nævne, at samarbejdet om politi og strafferet med Lissabon-Traktaten blev en del af det overstatslige samarbejde. Det indebærer bl.a., at samar-bejdet om politi og strafferet i dag er omfattet af det danske retsforbehold med denvirkning, at Danmark ikke vil kunne medvirke til vedtagelsen af ny EU-lovgivningom politi og strafferet.
Det betyder i forhold til den foreliggende dagsorden, at Danmark ikke vil kunne del-tage i vedtagelsen af dagsordenens punkt 1-5, der drejer sig om direktivforslag omhenholdsvis retten til information under straffesager, bekæmpelse af menneskehan-del, bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, en europæisk efterforskningskendelseog en europæisk beskyttelsesordre.Som jeg også tidligere har givet udtryk for, vil vi i Justitsministerietnår vi kenderdet endelige resultat af forhandlingerne om de forbeholdsramte forslag, og hvis detdanske retsforbehold fortsat eksisterer til den tid – meget nøje vurdere, om der vilvære behov for helt eller delvist at gennemføre retsakterne i dansk ret.
I de tilfælde, hvor det ikke er muligt ensidigt at gennemføre forslaget i dansk ret,f.eks. fordi et direktiv bygger på princippet om gensidig anerkendelse, vil regeringennøje overveje behovet for at indgå en parallelaftale mellem EU og Danmark. Dettegælder eksempelvis dagsordenens punkt 4 og 5, der drejer sig om et direktivforslagtil en europæisk efterforskningskendelse i straffesager og et direktivforslag om deneuropæiske beskyttelsesordre. Som jeg tidligere har understreget over for udvalget,er det vigtigt at holde sig for øje, at Danmark ikke på forhånd nødvendigvis kan for-vente, at en anmodning om en parallelaftale vil blive imødekommet, og at det i givetfald vil være en langstrakt proces.2
[Betydningen af det danske retlige forbehold i forhold til direktiv forslaget om
menneskehandel]
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne, at der i forhold til de igangværendeforhandlinger om direktivet om menneskehandel er opstået en diskussion om betyd-ningen af det danske retlige forbehold. Med det nye direktivforslag lægges der op til,at det hidtidige instrument på området – en rammeafgørelse fra 2002 – ophæves. Dengamle rammeafgørelse blev indgået under det tidligere 3. søjle samarbejde, der johavde karakter af et mellemfolkeligt samarbejde, som Danmark fuldt ud deltog i.
Vi har hidtil fra dansk side haft den opfattelse, at retsakter, der er vedtaget inden Lis-sabon-Traktatens ikrafttræden, og som ophæves eller erstattes af en ny retsakt efterLissabon-Traktatens ikrafttræden, ikke er bindende for og ikke finder anvendelse iDanmark.
Denne opfattelse har Rådets Juridiske Tjeneste tidligere været enig i, men i forbindel-se med forhandlingerne af det nye direktivforslag har tjenesten givet udtryk for enanden opfattelse, nemlig at sådanne gamle retsakter i hvert fald som udgangspunktfortsat vil være gældende for Danmark. Vi er ikke enige heri, og der har været drøf-telser mellem Danmark og centrale aktører om dette spørgsmål. Ambassadørernedrøftede sagen i Coreper i går, og udfaldet var, at Rådets Juridiske Tjenestes opfattel-se blev lagt til grund. Det vil med andre ord sige, at den gamle rammeafgørelse ommenneskehandel fortsat skal være gældende for Danmark, selv om rammeafgørelsenfor de andre medlemsstaters vedkommende bortfalder og erstattes af et nyt direktiv.
Det skal dog nævnes, at der i Coreper var enighed om, at denne opfattelse ikke nød-vendigvis skal være gældende i forhold til fremtidige lignende problemstillinger.
3
Vi vil her i tiden op til rådsmødet og under rådsmødet forsøge at overbevise de andremedlemsstater og øvrige centrale aktører om, at Rådets Juridiske Tjenestes opfattelseikke er korrekt. Hvis det ikke lykkes, vil vi overveje behovet for at fremsætte en er-klæring, hvori den danske holdning tilkendegives.
Jeg vil gerne understrege, at selv om Rådets Juridiske Tjenestes opfattelse lægges tilgrund, har det ikke umiddelbare konsekvenser i den konkrete sag, da rammeafgørel-sen om menneskehandel for en del år siden er gennemført i dansk ret.
Der er tale om et ganske kompliceret juridisk-teknisk spørgsmål, og udvalget vil na-turligvis blive orienteret om udfaldet af de videre drøftelser.
[Ret til information under straffesager]
Dagsordenens punkt 1
drejer sig om et direktivforslag om ret til information understraffesager.Sagen blev nævnt for udvalget forud sidste rådsmøde, hvor der var en orienterendedebat om af forslaget.
Som jeg nævnte sidste gang, jeg var her i udvalget, har forslaget til formål at regule-re myndighedernes forpligtelse til at informere om, hvilke rettigheder man efter na-tional ret har som mistænkt eller tiltalt i en straffesag. De rettigheder, som myndig-hederne efter forslaget skal informere om, er ret til advokatbistand, ret til informati-on om sigtelsen og tiltalen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættelse, ret til atblive stillet for en domstol og retten til tavshed.
Det er forventningen, at forslaget vil blive behandlet rådsmødet i næste uge medhenblik på generel indstilling. Som nævnt flere gange her i udvalget er bestemmel-4
sen om adgang til aktindsigt i straffesager et centralt spørgsmål i forhandlingerne, ogtiden vil vise, om det lykkes for formandskabet at finde et kompromis. Det er endnufor tidligt at sige noget endeligt herom.
Når der til sin tid er opnået enighed om direktivforslaget i Europa-Parlamentet ogRådet, vil vi som sagt nøje vurdere, om der vil være behov for helt eller delvist atgennemføre direktivet i dansk ret.
[Bekæmpelse af menneskehandel]
Dagsordenenspunkt 2
er et forslag til et nyt direktiv om bekæmpelse af menneske-handel.
Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning på området, som udvalget flere gange tidligere har hørt om. Der læggesop til en tilnærmelse i forhold til retsforfølgning af personer, der begår menneske-handel, beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for menneskehandel ogforebyggelse af menneskehandel.
Forslaget indeholder bestemmelser om strafbare handlinger, sanktioner, straffemyn-dighed, efterforskning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistandtil ofre samt forebyggelse.
Der blev på rådsmødet i juni i år opnået politisk enighed i Rådet om forslaget. For-slaget har været drøftet i Europa-Parlamentet, der jo som bekendt efter Lissabon-Traktatens ikrafttræden er medlovgiver inden for det politimæssige og strafferetligesamarbejde.
5
Der er afholdt en række såkaldte trilog-møder med Europa-Parlamentet med henblikpå at opnå enighed om teksten, og det ser nu ud til at lykkes.
Også i forhold til dette forslag gælder det som nævnt, at vi i Justitsministeriet vilvurdere behovet for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med direktivfor-slaget
[Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn]
Det næste punkt på dagsordenen erpunkt 3,
der handler om forslag til direktiv ombekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børneporno-grafi. Sagen er blevet nævnt over for udvalget flere gange før, senest forud for råds-mødet i oktober.
Med direktivforslaget foreslås der en tilnærmelse af medlemsstaternes nationale reg-ler om retsforfølgning af personer, der begår seksuelle overgreb mv. mod børn, ombeskyttelse og bistand til ofrene i disse sager og om forebyggelse af sådanne over-greb.
Forslagets resterende bestemmelser har været genstand for en del diskussion blandtmedlemsstaterne. Blandt andet har der været indgående drøftelser om forslagets be-stemmelse om videregivelse af oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrigemedlemsstater og gensidig anerkendelse af andre landes foranstaltninger.
Jeg kan i den forbindelse nævne, at der har været generel støtte blandt medlemssta-terne til helt at fjerne bestemmelserne om gensidig anerkendelse med henvisning til,at dette efter en række medlemsstaters opfattelse bør reguleres i et selvstændigt in-strument. Set med danske øjne betyder dette bl.a., at det ikke vil være nødvendigt at
6
overveje, om vi fra dansk side skal anmode EU om, at Danmark i form af en paral-lelaftale tilknyttes en sådan ordning.
Det forventes, at man på rådsmødet i næste uge kan opnå generel enighed om direk-tivforslaget i Rådet. Herefter skal Europa-Parlamentet som bekendt behandle sagen.Parlamentet vil sandsynligvis stille en række ændringsforslag, som skal drøftes medRådet og Kommissionen - i form af de såkaldte trilog-møder - og der kommer såle-des efter alt at dømme til at gå noget tid, før forslaget endelig kan vedtages.
[Den europæiske efterforskningskendelse]
Punkt 4 på dagsordenen
drejer sig om et direktivforslag til en europæisk efter-forskningskendelse. Jeg nævnte også sagen i forbindelse med forelæggelse af dags-ordenen for det seneste rådsmøde i begyndelsen af november.Formålet med forslaget er at indføre et samlet system for medlemsstaternes anmod-ninger om retshjælp til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der befindersig i en anden medlemsstat.
Forslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse, der kendes fra bl.a. deneuropæiske arrestordre, og indebærer, at medlemsstaterne som udgangspunkt er for-pligtede til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse, med-mindre der foreligger en afslagsgrund.
Direktivforslaget omfatter retshjælp til langt de fleste typer af efterforskningsskridtsom f.eks. afhøring, edition, ransagning og beslaglæggelse mv. Enkelte særlige for-anstaltninger som f.eks. fælles efterforskningshold og visse former for aflytning aftelekommunikation er dog ikke omfattet af det foreliggende forslag.
7
Det ventes, at udvalgte dele af forslaget vil blive forelagt på rådsmødet med henblikpå politisk enighed om visse principielle spørgsmål. Formandskabet har endnu ikkeløftet sløret for, hvilke spørgsmål det drejer sig om, men det kan tænkes, at f.eks.direktivets anvendelsesområde og afslagsgrunde vil blive drøftet i ministerkredsen.
[Den europæiske beskyttelsesordre]
Dagsordenenspunkt 5
drejer sig om den europæiske beskyttelsesordre.
Sagen er blevet nævnt over for udvalget flere gange før, senest forud for rådsmødet ioktober.
Tanken med forslaget er, at en person, som er undergivet en såkaldt beskyttelsesfor-anstaltning i én medlemsstat, fortsat kan være undergivet denne foranstaltning, selvom personen tager ophold i en anden EU-medlemsstat. En beskyttelsesforanstaltningvil bl.a. kunne bestå i tiltag, der beskytter en person mod chikane eller lignende fraen anden person.
På et tidligere rådsmøde blev det besluttet at oversende forslaget til Europa-Parlamentet, og der har været afholdt en række trilog-møder med Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed om teksten.
På rådsmødet i næste uge forventes formandskabet at orientere om resultatet af for-handlingerne med Europa-Parlamentet, men der lægges ikke op til en egentlig debatom dette dagsordenspunkt.
[Bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Australi-
en/Canada/USA om overførelse og anvendelse af passageroplysninger (PNR)]
8
Dagsordenenspunkter 13-15
drejer sig om bemyndigelse af Kommissionen til atindlede forhandlinger med henholdsvis Australien, Canada og USA om overførelseog anvendelse af passageroplysninger – de såkaldte PNR-oplysninger.
De foreliggende udkast til forslag til rådsafgørelser lægger op til at bemyndigeKommissionen til i overensstemmelse med nærmere angivne forhandlingsdirektiverat føre forhandlinger med Canada, USA og Australien om indgåelse af aftaler omoverførsel og anvendelse af passagerlisteoplysninger - såkaldte PNR-oplysninger -til at forebygge og bekæmpe terrorisme og anden form for grov grænseoverskriden-de kriminalitet.
Det forventes, at de endelige forslag vil blive forelagt på rådsmødet med henblik påvedtagelse.
Aftalerne vil være omfattet af retsforbeholdet.
[Meddelelse om beskyttelse af personoplysninger]
Dagsordenenspunkt 16
drejer sig om Kommissionens meddelelse om en global me-tode til beskyttelse af personoplysninger, som forventes at vil blive forelagt på råds-mødet til en orienterende drøftelse.
Meddelelsen fastlægger Kommissionens metode til en modernisering af EU-retligeregler vedrørende beskyttelse af personoplysninger og angiver en række databeskyt-telsesretlige emner, som Kommissionen har til hensigt at undersøge nærmere.
Kommissionen har til hensigt i 2011 at fremkomme med et konkret forslag til en re-vision af de nuværende regler om databeskyttelse, herunder databeskyttelsesdirekti-vet.9
[EU-USA-aftalen om databeskyttelse]
Dagsordenenspunkt 17
drejer sig om EU-USA-aftalen om databeskyttelse.
Som nævnt vil sagen i morgen i Europaudvalget blive forelagt med henblik på for-handlingsoplæg.
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil fremlægge et udkast til forhand-lingsmandat, der vil bemyndige Kommissionen til at forhandle en generel aftale mel-lem EU og USA om rammerne for udveksling af personoplysninger som led i fore-byggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, indenfor det politimæssige og retlige samarbejde.
Den generelle aftale, som mandatet vil give Kommissionen mulighed for at forhand-le, vil ikke i sig selv indebære en ret til at udveksle personoplysninger mellem EU ogUSA. Det er derimod tanken, at aftalen skal indeholde generelle databeskyttelsesret-lige principper, som vil kunne lægges til grund ved kommende konkrete aftaler omudveksling af personoplysninger mellem EU og USA. Det vil være aftaler som f.eks.SWIFT-aftalen om udveksling af betalingsoplysninger.
Det præcise indhold af forhandlingsmandatet kendes endnu ikke, men det forventes,at Kommissionen vil præsentere nogle overordnede databeskyttelsesretlige princip-per, der vil skulle udmøntes nærmere i en kommende generel aftale.
Det forventes således, at mandatet lægger op til, at den generelle aftale bl.a. indehol-der et krav om, at al data skal behandles ud fra bl.a. proportionalitets- og rimelig-hedshensyn, og at data som altovervejende udgangspunkt ikke må behandles til an-
10
dre formål end forebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunderterrorisme, inden for det politimæssige og retlige samarbejde.
Det forventes også, at mandatet lægger op til, at den generelle aftale indeholder sær-lige begrænsninger med hensyn til behandling af særligt følsomme personoplysnin-ger, herunder oplysninger om politisk overbevisning, religiøst tilhørsforhold mv.
Endvidere forventes det, at forhandlingsmandatet lægger op til, at en generel aftaletager højde for, at behandling af personoplysninger vil skulle være underlagt uaf-hængigt tilsyn fra databeskyttelsesmyndigheder som f.eks. Datatilsynet. Dette inde-bærer bl.a., at der kan føres tilsyn med, at rettigheder som f.eks. indsigt i egne oplys-ninger, retten til berigtigelse, sletning og blokering af urigtige oplysninger samt reg-ler om oplysningspligt overholdes.
Fra dansk side er vi samlet set positive i forhold til forhandlingsmandatet.
Dette skyldes hovedsageligt, at mandatet gerne skulle lede frem til en generel aftalemellem EU og USA om nogle grundlæggende databeskyttelsesprincipper, der samletset vil skabe et godt, robust udgangspunkt for fremtidige aftaler om udveksling afpersonoplysninger.
Og vi regner med, at grundtanken i mandatet vil være, at der i forholdet mellem EUog USA som udgangspunkt skal gælde de samme principper, som gælder internt iEU, når det drejer sig om udveksling af personoplysninger som led i forebyggelse,efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for det poli-timæssige og retlige samarbejde.
Jeg kan i øvrigt nævne, at Europa-Parlamentet tidligere har givet udtryk for, at derbør forhandles en generel databeskyttelsesaftale med USA, således at fremtidige11
konkrete aftaler om udveksling af personoplysninger mellem EU og USA – somf.eks. SWIFT-aftalen om udveksling af betalingsoplysninger og PNR-aftalerne omudveksling af passageroplysninger – har det fornødne databeskyttelsesretlige grund-lag.
Der er fra EU’s side endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om hjemmel for dengenerelle aftale. Da aftalen som nævnt finder anvendelse inden for det politimæssigeog retlige samarbejde, er der imidlertid, meget der taler for, at den vil være omfattetaf det danske retsforbehold.
Det er dog blevet drøftet – men endnu ikke afklaret – om der skal være tale om ensåkaldt ”blandet aftale”. Dette vil i givet fald – med få ord – betyde, at den generelleaftale skal være bindende for både EU og for de enkelte medlemsstater. Hvis Dan-mark på et rådsmøde vælger at tilslutte sig en sådan aftale, vil den være bindende forDanmark som en folkeretlig aftale.[Afslutning]
Det var, hvad jeg ville nævne i forhold til dagsordenen for rådsmødet om retlige ogindre anliggender.
Tak.
12
