Spørgsmål nr. 382 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, om det er en korrekt gengi-velse af den gældende retstilstand, at såfremt politiet har fåeten dommerkendelse på telefonaflytning af borger x, så kanpolitiet uden først at skulle indhente en ny dommerkendelseaflytte borger y, hvor borger x er ansat, borger z, hvor borgerx nogle gange kommer på besøg osv.”

Svar:

Ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 (anti-terrorpakke II) blev fremgangsmå-den for politiets indhentelse af retskendelse om telefonaflytning mv. isager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om terrorismemv.) forenklet. Det blev således fastsat i retsplejelovens § 783, stk. 2, athvis efterforskningen angår sådanne overtrædelser, kan der i en retsken-delse om telefonaflytning mv. ud over bestemte telefonnumre også anfø-res den person, som aflytningen angår. En sådan retskendelse ”på per-son” giver politiet mulighed for – inden for den periode, som retskendel-sen omfatter – at iværksætte aflytning af alle de telefonnumre, som der erbestemte grunde til at antage, at den mistænkte benytter.Ved lov nr. 497 af 12. juni 2009 blev muligheden for at opnå kendelse”på person” udvidet til også at omfatte sager om efterforskning af over-trædelse af en række bestemmelser i straffeloven om alvorlig personfar-lig kriminalitet mv.Med indførelsen af muligheden for at opnå kendelse ”på person” er derikke ændret på retsplejelovens betingelser for at foretage telefonaflytningmv., jf. retsplejelovens § 781. Det følger af denne bestemmelse, at der(med rettens godkendelse) kun kan iværksættes indgreb i meddelelses-hemmeligheden, herunder telefonaflytning, hvis der er bestemte grundetil at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser til ellerfra en mistænkt, og at indgrebet må antages at være af afgørende betyd-ning for efterforskningen.Det er efter bestemmelsen ikke en betingelse, at den telefon, der aflyttes,tilhører den mistænkte. Der kan med andre ord også iværksættes aflyt-ning af telefoner, der tilhører andre personer end den mistænkte, hvis deovennævnte betingelser for iværksættelse af telefonaflytningen er op-fyldt.

Det beror på en helt konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvorvidtbetingelserne for iværksættelse af telefonaflytning er opfyldt. Det følgerendvidere af retsplejelovens § 782, at et indgreb i meddelelseshemmelig-heden ikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betyd-ning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde,ville være et uforholdsmæssigt indgreb.Det bemærkes herudover, at politiet efter retsplejelovens § 783, stk. 2,snarest muligt efter udløbet af den periode, retskendelsen ”på person”omfatter, i givet fald skal underrette retten om de telefonnumre, som erblevet aflyttet uden at være anført i kendelsen, samt om de bestemtegrunde, der er til at antage, at der med de pågældende telefonnumre givesmeddelelser til eller fra den mistænkte. Hvis særlige forhold taler for det,skal underretning ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Ret-ten skal herefter underrette den beskikkede advokat, som har mulighedfor at indbringe spørgsmålet om indgrebets lovlighed for retten.Da det som anført beror på en konkret vurdering, om de nævnte betingel-ser for telefonaflytning mv. er opfyldt, kan der ikke gives et generelt svarpå, om der i tilfælde, hvor en person er mistænkt for grov kriminalitet,kan ske aflytning af en telefon tilhørende f.eks. vedkommendes arbejds-giver, ven mv. Det vil i hvert enkelt tilfælde afhænge af, om de nævntebetingelser er opfyldt.