Spørgsmål nr. 381 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes uddybe sine udtalelser, der er citerethttp://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/11/22/193725.htmom at "det er ikke rigtigt, at ens telefon kan blive aflyttetuden en dommerkendelse"; herunder om det betyder at mini-steren kan meddele at forsvarsministeren og forsvarets efter-retningstjeneste ikke benytter den mulighed, der er i For-svarslovens § 17 for at foretage aflytning uden dommerken-delse og ikke har gjort det i de sidste 9 år, hvor Danmark hardeltaget i krig i Afghanistan?”

Svar:

Der er tale om en kommentar fra min side til nogle udtalelser fra min par-tifælle Henriette Kjær, der var citeret for at have givet udtryk for, at hunhavde ”det dårligt med dele af terrorlovene” og ”ikke brød sig om, at enstelefon kan blive aflyttet uden dommerkendelse”.Jeg opfattede i den forbindelse udtalelserne fra Henriette Kjær som rettetmod indholdet af regeringens to såkaldte anti-terrorpakker (lov nr. 378 af6. juni 2002 og lov nr. 542 af 8. juni 2006). I min kommentar gav jeg påden baggrund udtryk for, at der ikke med de to anti-terrorpakker er skabtmulighed for at aflytte en telefon uden dommerkendelse.Jeg var i den forbindelse inde på den ændring af retsplejelovens § 783,der blev gennemført med anti-terrorpakke II. Med ændringen blev derindsat en ny bestemmelse (som § 783, stk. 2), hvorefter der – hvis en ef-terforskning omhandler en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13(om terrorisme mv.) – i rettens kendelse om telefonaflytning og teleop-lysning ud over bestemte telefonnumre kan anføres den person, som ind-grebet angår (”kendelse på person”). En sådan kendelse gør det muligt atfortsætte aflytningen uden indhentelse af ny retskendelse, selv om denpågældende skifter telefonnummer.Der er således ikke med anti-terrorpakkerne skabt adgang til aflytning afen telefon uden dommerkendelse. Ændringen indebar derimod en forenk-ling af proceduren for indhentelse af retskendelse til iværksættelse afindgreb i form af telefonaflytning og teleoplysninger.Jeg kan supplerende oplyse, at det følger af retsplejelovens § 783, stk. 4,at politiet uden forudgående retskendelse kan træffe beslutning om at fo-retage indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvis indgrebets øjemedville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes (indgreb ”på øjeme-2

det”). I så fald skal politiet imidlertid snarest muligt og senest inden 24timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten af-gør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan opret-holdes, og i bekræftende fald for hvilket tidsrum. Muligheden for indgrebpå øjemedet fandtes også forud for anti-terrorpakke I og II.Det tilføjes, at jeg i min ovennævnte kommentar ikke forholdt mig til§ 17 i forsvarsloven (lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets for-mål, opgaver og organisation m.v.). Efter bestemmelsen kan forsvarsmi-nisteren under krig eller andre ekstraordinære forhold – uden retskendel-se – bl.a. træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 overfor telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation. Det be-mærkes, at bestemmelsen i forsvarslovens § 17 svarer til den dagældendebestemmelse i § 7 i lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets for-mål, opgaver og organisation m.v. (der igen svarede til bestemmelser iden tidligere lovgivning om forsvarets organisation). Bestemmelsen i§ 17 i forsvarsloven var ikke berørt af de to anti-terrorpakker.