REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om redegørelse for, hvordan Justitsministeriet opfatter gerningsindholdet i straffelovens § 108, om at man ikke må hjælpe et fremmed efterretningsvæsen indenfor den danske stats område, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan Justitsministerietopfatter gerningsindholdet i straffelovens § 108, om at manikke må hjælpe et fremmed efterretningsvæsen indenfor dendanske stats område, herunder om Justitsministeriet mener, atdet er strafbart at hjælpe med at tilvejebringe en dækadresse,eller at fremskaffe oplysninger om enkeltpersoner.”Svar:1.Indledningsvis kan det oplyses, at straffelovens § 108 har følgendeordlyd:”§108.Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt fore-tager noget, hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i stand til ellerhjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danskestats område, straffes med fængsel indtil 6 år.Stk. 2.Såfremt det drejer sig om efterretninger vedrørende militæreanliggender, eller virksomheden finder sted under krig eller besættelse,kan straffen stige indtil fængsel i 12 år.”

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 227 af 1952. Lovenbyggede på en (unummereret) betænkning af 31. marts 1949 afgivet af etaf Justitsministeriet nedsat udvalg til overvejelse af forslag til ændringer iborgerlig straffelov, navnlig kapitlerne 12 og 13.Af betænkningens side 40-41 fremgår bl.a. følgende:”Udkastets § 109 [nu straffelovens § 108] omfatter al strafbarefterretningsvirksomhed, der ikke rammes af spionagebe-stemmelsen i udkastets § 108 [nu straffelovens § 107], altsådels efterretningsvirksomhed rettet mod Danmark, men ved-rørende forhold, der ikke skal holdes hemmelige, eller hvishemmeligholdelse i hvert fald ikke er påkrævet af hensyn tildanske stat- eller samfundsinteresser, dels efterretningsvirk-somhed, som ikke er rettet mod Danmark.Stk. 1 er i øvrigt affattet enslydende med den gældende§ 105. I udkastet har man dog erstattet udtrykket ”en frem-med stats efterretningsvæsen” med ”fremmed efterretnings-væsen”, og bestemmelsen rammer således bistand også tilfremmed efterretningsvæsen, som ikke er statslig organiseret.Som nævnt har § 105 virket tilfredsstillende, og der er i hvertfald ingen tvivl om, at udkastets § 109, der yderligere harøget dens rækkevidde, vil kunne ramme alle de forhold, derbør kunne straffes. Der kan snarere ud fra de erfaringer, manhar gjort i Sverige, rejses det spørgsmål, om ikke en be-grænsning er påkrævet. Udvalget har dog fundet den foreslå-ede formulering forsvarlig under hensyn til den særlige påta-2

leregel i § 110 i [nu straffelovens § 109 f], hvorefter tiltaltekun kan rejses efter justitsministeriets bestemmelse.De typiske tilfælde, i hvilke tiltale bør rejses, er de, i hvilkeder til brug for fremmed efterretningsvæsen hemmeligt ellergennem systematisk virksomhed tilvejebringes oplysninger(eller sammenstillinger deraf), som kendeligt for den pågæl-dende kan benyttes til skade for danske eller fremmede sam-fundsinteresser eller enkeltpersoners liv eller sikkerhed. Der-imod bør der formentlig i almindelighed ikke rejses tiltale ianledning af enkeltstående mere tilfældige udtalelser til re-præsentanter for et fremmed efterretningsvæsen.…Udkastets § 109, stk. 3, undtager udtrykkeligt den sædvanligejournalistiske og den rent erhvervsmæssige efterretningsvirk-somhed. En forudsætning herfor er det naturligvis, at der ikkemed en sådan efterretningstjeneste forfølges et biformål, somomfattes af bestemmelsens stk. 1. At efterretningsvirksom-hed, der med folkeretlig hjemmel udøves ad diplomatisk vej,falder uden for bestemmelsens område, er selvfølgeligt.”Af forarbejderne til lov nr. 227 af 1952 (Rigsdagstidende 1949-50, til-læg A, spalte 7198) fremgår bl.a. følgende om bestemmelsen i straffelo-vens § 109 (nu § 108):”Bestemmelsen svarer ganske til den af udvalget i udkastets§ 109 [nu straffelovens § 108] foreslåede, dog at Justitsmini-steriet efter folketingsudvalgets henstilling har ladet bestem-melsen i udkastets stk. 3, hvorefter paragraffens stk. 1 og 2ikke omfatter efterretningstjeneste, der falder ind under sæd-vanlig journalistisk virksomhed, eller som tjener rent er-hvervsmæssige interesser, udgå i forslaget. Det må anses forselvfølgeligt, at efterretningstjeneste af den nævnte art lovligtkan finde sted.”2.Tilvejebringelse af en dækadresse eller fremskaffelse af oplysningerom enkeltpersoner vil efter omstændighederne kunne udgøre en overtræ-delse af straffelovens § 108, hvis fremmed efterretningsvæsen dervedsættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virkeinden for den danske stats område, og der er forsæt hertil. Strafansvar vilimidlertid bl.a. forudsætte, at der ikke er tale om efterretningsvirksom-hed, der med folkeretlig hjemmel udøves ad diplomatisk vej. Der kan iden forbindelse henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.345 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.