Spørgsmål nr. 335 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Bryder Kriminalforsorgen ikke loven, når de indsatte i ar-resthusene mange gange ikke tilbydes relevant beskæftigelse,og hvad agter ministeren at gøre ved dette?”

Svar:

Det er fastsat i straffuldbyrdelseslovens § 42, at en indsat skal have udbe-talt vederlag for sin beskæftigelse. Det følger af samme bestemmelse, atvederlag også skal udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes beskæfti-gelse. Der er således taget højde for, at der trods pligten til at tilbyde be-skæftigelse til indsatte kan være situationer, hvor den pligt ikke kan op-fyldes. Den indsatte kompenseres økonomisk herfor. Det bemærkes, atreglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 39-42 finder anvendelse på såvelafsonere som varetægtsfængslede.I arresthusene er der som udgangspunkt mulighed for beskæftigelse gen-nem arbejde, undervisning eller behandling. Hertil kommer andre god-kendte aktiviteter som eksempelvis motion, kreative fag og undervis-ningsprojekter med erhvervsrettet sigte. Udbuddet af beskæftigelsesmu-ligheder er tilrettelagt, således at de indsattes ønsker i videst muligt om-fang tilgodeses.Beskæftigelsen anses for særdeles vigtig i arresthusene, dels på grund afhensynet til udviklingen af den enkeltes kompetencer, dels på grund afnødvendigheden af at opretholde en meningsfyldt hverdag for de vare-tægtsfængslede. Det er dog ikke altid muligt at efterkomme ønsker fra deindsatte om beskæftigelse. Bl.a. har Kriminalforsorgen i 2009 og 2010 pågrund af eftervirkningerne af finanskrisen oplevet en markant nedgang iordretilgangen til produktionsvirksomheden. Dette har afstedkommet enkraftig reduktion af beskæftigelsen ved produktionsvirksomhed i arrest-husene generelt.For enkelte arresthuse har det derfor i perioder ikke været muligt at tilby-de beskæftigelse inden for produktionsvirksomheden. I de tilfælde, hvorman ikke har kunnet tilbyde anden form for beskæftigelse til en vare-tægtsfængslet, er denne blevet kompenseret økonomisk herfor i henholdtil gældende regler. Med henblik på at fastholde beskæftigelsestilbuddet ividest muligt omfang har Kriminalforsorgen i denne situation, som man-ge andre virksomheder, forsøgt at strække arbejdsopgaverne ved arbejds-deling og etableringen af alternative beskæftigelsestilbud, hvor de enkel-2