Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål H og I

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg torsdag den 11. november

2010.

Samrådsspørgsmål H:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan man skal forstå udmeldin-gen i medierne om, at der mangler 14.000 sigtelser, før politiet opfyl-der deres målkrav, herunder redegøre for om det kan være rigtigt atpolitiet skal føle sig presset til at udskrive bøder.”

Samrådsspørgsmål I:

”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for og konsekvenserne af,at politiet har målkrav på bl.a. antal sigtelser og hvilken betydning dethar for retstilstanden i landet som helhed.”

[Indledning]

1.

De to samrådsspørgsmål, som jeg er blevet bedt om at besvare idag, vedrører begge politiets registrering af sigtelser og de mål, der eropstillet for politiets virksomhed. Jeg vil derfor tillade mig at besvarespørgsmålene samlet.

[Mål for politiets virksomhed - opklaringsprocent]

2.

Lad mig starte med at knytte et par bemærkninger til de mål, deraktuelt er opstillet for politiets virksomhed, og som har relation til an-tallet af rejste sigtelser.

Det fremgår således af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndighe-den 2007-2010, at der i udmøntningsplanen for flerårsaftalen opstillesdrifts- og udviklingsmål for de centrale dele af politiets og anklage-myndighedens virksomhed.Udmøntningsplanen fastlægger på denne baggrund bl.a. en målsæt-ning om, at politikredsenes samlede resultat i PRES (PolitikredsenesResultatevalueringssystem) ved udgangen af flerårsaftaleperioden(udgangen af 2010) skal være forbedret med 4 % i forhold til niveaueti 2006.

3.

I PRES måles der bl.a. på opklaringsprocenter i forhold til straffe-lovsovertrædelser.Selvom man efter min opfattelse skal være varsom med, hvilke kon-krete succeskriterier man opstiller for politiets virksomhed, finder jegdet naturligt, at man bl.a. som et centralt element netop ser på politietsevne til at opklare forbrydelser.Opklaringsprocenten opgøres i PRES som forholdet mellem anmel-delser og antallet af anmeldelser med en fældende afgørelse.Da en fældende afgørelse jo i sagens natur forudsætter, at der rejses ensigtelse, forekommer det rimeligt at antage, at en forudsætning for entilfredsstillende udvikling i afgørelsesprocenten er, at der er en tilsva-rende tilfredsstillende udvikling i antallet af sigtelser.Udviklingen i antallet af sigtelser har derfor en væsentlig betydningfor målopfyldelsen på dette punkt.

[Løbende opfølgning på politiets aktiviteter]

4.

Som jeg også har haft lejlighed til at redegøre for i min netop afgiv-ne besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Retsudvalget, er poli-tikredsene undergivet en løbende ressource-, aktivitets- og målstyring.I forbindelse med denne styring vurderes det bl.a., om politikredsenesaktiviteter er udtryk for den rette prioritering.Som ét blandt flere elementer indgår det i denne vurdering, om politi-kredsene i tilstrækkelig grad prioriterer de opgaver, som i flerårsafta-len eller i udmøntningsplanen er udpeget som særligt prioriterede ind-satsområder, eller som medvirker til at fremme opfyldelsen af de mål,der er fastlagt for politiets virksomhed.Rigspolitiet har i den forbindelse løbende afrapporteret over for for-ligskredsen bag flerårsaftalen om centrale nøgletal – herunder bl.a. omudviklingen i antallet af sigtelser.

[Generelt om politiets målopfyldelse]

5.

Når det gælder politiets generelle målopfyldelse, har Rigspolitietoplyst, at der som led i den løbende opfølgning i 2009 og 2010 harkunnet konstateres en tilfredsstillende udvikling på en lang række om-råder.Effektiviteten i beredskaberne er øget, hvilket bl.a. kan ses påde forbedrede responstider.Patruljeindsatsen er steget, og der patruljeres mere målrettet ogforebyggende.Der er etableret en massiv og bredspektret indsats mod bekæm-pelsen af den organiserede kriminalitet, herunder rocker- og3

bandekriminalitet. Dette kan bl.a. ses i form af flere fængslederocker- og bandemedlemmer.

6.

Samtidig har der imidlertid frem til midten af 2010 kunnet konstate-res en mindre tilfredsstillende udvikling i den borgervendte kriminali-tet – det gælder eksempelvis udviklingen i antallet af indbrud i privatbeboelse og opklaringen af disse indbrud.Som jeg nævnte tidligere, er en stigning i antallet af sigtelser i realite-ten en væsentlig forudsætning for en øget opklaringsprocent.Rigspolitiet har derfor opstillet en intern målsætning om, at antallet afsigtelser – på samme måde som politiets generelle resultater i PRES –ved udgangen af 2010 skal være øget med 4 % i forhold til i 2006.Halvvejs inde i 2010 kunne man imidlertid konstatere, at man var etstykke fra at leve op til denne internt definerede målsætning om vedudgangen af perioden 2006-2010 at have øget antallet af sigtelser med4%

7.

Rigspolitiet har på den baggrund iværksat en række initiativer, derskal vende denne utilfredsstillende udvikling og styrke politikredsenesprioritering af opklaringen af særligt den borgervendte kriminalitet.Som eksempel herpå anmodede Rigspolitiet i juni måned i år politi-kredsene om at udarbejde kredsspecifikke handlingsplaner med kon-krete initiativer, der skal understøtte, at der sker en reel forøgelse i an-tallet af sigtelser om overtrædelser af straffeloven.

8.

Rigspolitiet har i forlængelse heraf oplyst, at de seneste nøgletals-opgørelser for 3. kvartal 2010 viser, at bl.a. de meget målrettede ind-satser, der sker i de enkelte politikredse, ser ud til at give konkrete ogsynlige resultater. Der bliver således anmeldt færre indbrud i beboelse,4

og politiet sigter forholdsmæssigt flere for begåede indbrud. Samtidigkan det konstateres, at antallet af straffelovsanmeldelser generelt erfaldet.

[Registrering af sigtelser]

9.

I forlængelse af Rigspolitiets udmelding fra i sommer, har det væretfremme i bl.a. fagbladet Dansk Politi og i Jyllands-Posten, at politietskulle være nødt til at ”snyde” med statistikkerne for at nå det mål, derer fastsat i flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed 2007-2010,for så vidt angår politikredsenes samlede resultat.Hertil vil jeg gerne sige, at Rigspolitiet i forhold til opgørelse og regi-strering af sigtelser har oplyst, at der ikke i forbindelse med den gen-nemførte opprioritering af indsatsen mod den borgervendte kriminali-tet er ændret på de hidtil gældende retningslinjer for registrering afanmeldelser og sigtelser i politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS).Rigspolitiet er endvidere ikke bekendt med, at disse retningslinjer ikkeskulle blive efterlevet i praksis.

10.

De gældende retningslinjer – som findes i en kundgørelse fraRigspolitichefen – indebærer, at hvert strafbart forhold skal oprettessom en selvstændig anmeldelse, til hvilken der knyttes en sigtelse.Retningslinjerne har således aldrig lagt op til, at man i politiet harkunnet samle en stribe forhold under én sigtelse. Og derfor giver detheller ikke mening at tale om, at politiet nu er begyndt at dele forhold,som før skulle registreres som én sigtelse, op på flere sigtelser.

11.

Samtidig er det også værd at bemærke, at den målsætning om enforbedring af opklaringsprocenten på 4 %, som jeg indledte med atnævne, vedrører overtrædelser af straffeloven.5

Når der er blevet tegnet et billede af, at politifolk – for derigennem atforbedre statistikken – nu er blevet sendt ud for eksempelvis at ud-skrive bøder til cyklister uden lys, har det altså heller ikke noget påsig.

[Sammenfatning]

12.

Sammenfattende gælder det naturligvis, at ingen af de målsætnin-ger, der er opstillet for politiet, skal opfyldes for deres egen skyld.Målsætningerne er styringsredskaber, som skal søges opfyldt, fordi deudgør pejlemærker for, hvordan vi får det bedste og mest velfunge-rende politi til gavn for landets borgere.Når det er sagt, så er det imidlertid en naturlig konsekvens af opstil-ling af detaljerede mål, at politiet vil have særlig fokus på de indsats-områder, der tjener til at fremme opfyldelsen af de opstillede mål, og imindre grad på andre tiltag.Politiindsatsen skal selvfølgelig være reel – og det har jeg heller ingengrund til at tro, at den ikke er i dag.Tak.