Spørgsmål nr. 315 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er der forskel i forskeres adgang til og brug af PET’s arki-ver og hvordan kommer det i givet fald til udtryk. Hvornårsker der revurdering af den enkeltes adgang til PET’s arkiverog gives der løbende nye tavshedspålæg og hvornår vurderesdette at være relevant.”

Svar:

Forskere, som får adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver, fårsom udgangspunkt alene adgang til arkivmateriale, som er relevant fordet konkrete forskningsprojekt, som de aktuelt arbejder på.I hvilken udstrækning, der kan gives adgang til materiale vedrørende etgivent emne, vil bl.a. afhænge af materialets alder og af, om materialetfortsat er af relevans for efterretningstjenestens operative arbejde, ellerom det derimod primært må vurderes at være af historisk interesse. End-videre vil hensyn til kilder og udenlandske samarbejdspartnere kunnemedføre en begrænsning i adgangen til særligt følsomt materiale.Den enkelte forskers adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver vilsåledes bl.a. afhænge af karakteren af og genstanden for det konkreteforskningsprojekt. Herudover vil den enkelte forskers adgang til arkiver-ne afhænge af den pågældende forskers sikkerhedsgodkendelse og gra-den heraf.Endelig kan der være formelle forskelle på tilrettelæggelsen af adgangenfor på den ene side en forsker, som er ansat i en forvaltningsmyndighed,og som dermed har adgang til materiale efter forvaltningslovens reglerom udveksling af oplysninger mellem myndigheder, og på den andenside en privat forsker, som har adgang til arkivmateriale efter arkivlovensregler.For så vidt angår spørgsmålet om revurdering af en konkret adgang tilPolitiets Efterretningstjenestes arkiver og meddelelse af nye tavshedspå-læg kan der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 307(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg om reaktioner i anledning af engiven anvendelse af arkiverne.