Spørgsmål nr. 310 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelserne fra Retssik-kerhedsfonden vedrørende erfaringerne med antiterrorlovgiv-ningen, jf. REU alm. del - bilag 70 og 76.”

Svar:

1.

For så vidt angår Retssikkerhedsfonden bemærkninger vedrørenderetsplejelovens § 116, stk. 2, om Politiets Efterretningstjenestes indhen-telse af oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder og retsplejelo-vens § 783, stk. 2, (muligheden for at opnå kendelse ”på person”) henvi-ses der til punkt 2 og 4 i Justitsministeriets samtidige besvarelse afspørgsmål nr. 232 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

2.

Om retsplejelovens § 786, stk. 4, om logning anfører Retssikkerheds-fonden i henvendelsen bl.a., at det ikke i Justitsministeriets redegørelseom erfaringerne med lovgivning indført i forbindelse med anti-terrorpakke I fra 2002 og anti-terrorpakke II fra 2006 oplyses, i hvilkekonkrete tilfælde trafikdata fra logning har været af afgørende betydning.Det bemærkes hertil, at bestemmelsen blev indført for at sikre, at oplys-ninger om teletrafik er tilgængelige, når retten ved kendelse har bestemt,at politiet til brug for en konkret efterforskning eller retsforfølgning afalvorlig kriminalitet kan foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden.Også før vedtagelsen af reglerne om logning opbevarede teleselskaberne– af bl.a. regnskabsmæssige grunde – trafikdata. Der var dog stor forskelpå, hvilke oplysninger de enkelte teleselskaber registrerede, og dermedhvilke oplysninger der var til rådighed i forbindelse med politiets, herun-der Politiets Efterretningstjenestes, indgreb i meddelelseshemmelighe-den. På den baggrund er det ikke muligt med sikkerhed i konkrete tilfæl-de at angive, hvorvidt indhentede oplysninger ikke ville have været tilstede, såfremt der ikke var en forpligtelse til efter reglerne om logning atopbevare oplysninger. Bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4, sik-rer imidlertid, at oplysningerne er til stede i mindst 1 år.Som det fremgår af Justitsministeriets ovennævnte redegørelse (afsnit3.2.3), anvender Politiets Efterretningstjeneste i betydeligt omfang tra-fikdata navnlig i forbindelse med længerevarende efterforskninger indenfor terrorområdet. Trafikdata kan bidrage til at fastlægge, om – og i givetfald i hvilket omfang – en mistænkt person har forbindelser til andre mis-2

tænkte personer, ligesom trafikdata kan bidrage til at henlede efterret-ningstjenestens opmærksomhed på forbindelser mellem en mistænkt ogpersoner, der ikke tidligere har været genstand for efterretningstjenestensopmærksomhed. Trafikdata har således i flere tilfælde været af afgørendebetydning for at kunne afdække terrorrelationerne i både ind- og udland.I den forbindelse er det ikke alene af stor betydning at kunne tilvejebrin-ge trafikdata af nyere dato, men tillige at kunne tilvejebringe ældre tra-fikdata for at konstatere, om der har været tale om en længerevarendeforbindelse.

3.

For så vidt angår Retssikkerhedsfondens bemærkninger til Integrati-onsministeriets bidrag til Justitsministeriets redegørelse om anti-terrorpakkerne har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Integrati-onsministeriet, der har oplyst følgende:”Integrationsministeriet har i Redegørelse om erfaringerne medlovgivning indført i forbindelse med anti-terrorpakke I fra 2002 oganti-terrorpakke II fra 2006 gennemgået de regler, der er indført ogjusteret siden 2002 på det udlændingeretlige område. Det er Inte-grationsministeriets opfattelse, at der ved de gældende regler er fo-retaget de nødvendige tiltag mod terrorisme på udlændingeområ-det.”

4.

For så vidt angår Retssikkerhedsfondens bemærkninger til Økonomi-og Erhvervsministeriets bidrag til Justitsministeriets redegørelse om anti-terrorpakkerne har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Økonomi-og Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:”Retssikkerhedsfonden efterlyser i deres kommentarer til regerin-gens redegørelse om erfaringerne med lovgivning indført i forbin-delse med anti-terrorpakke I fra 2002 og anti-terrorpakke II fra2006 (herefter redegørelsen) en beskrivelse af den kritik som lovom forebyggende foranstaltninger om udbytte af hvidvask og fi-nansiering af terrorisme (herefter hvidvaskloven) har været udsatfor, samt en beskrivelse af praksis på området.I besvarelsen nedenfor er det forudsat, at den kritik af hvidvasklo-ven, som Retssikkerhedsfonden henviser til, er kritikken fra Advo-katrådet i 2009. For fuldstændighedens skyld skal det oplyses, atøkonomi- og erhvervsministeren den 8. februar 2010 har besvaretet folketingsspørgsmål fra Grønlandsudvalget vedr. Erik Sevald-sens indlæg den 25. november 2009 vedr. hvidvaskloven.Advokatrådet anmodede i brev af 2. september 2009 til økonomi-og erhvervsministeren om iværksættelse af et lovforberedende ar-bejde med henblik på en systematisk revision af hvidvaskloven.3

Dette var begrundet med, at Advokatrådet fandt, at lovens systema-tik og indhold gjorde det svært at fastslå, hvilke krav loven stillertil de omfattede virksomheder. Advokatsamfundet mente ikke, atde i loven anvendte definitioner og afgørelser med sikkerhed gavgrundlag for at fastslå bestemmelsernes anvendelsesområde.Økonomi- og erhvervsministeren tilkendegav i brev af 18. novem-ber 2009 til Advokatrådet at være enig med Advokatrådet i, at derpå daværende tidspunkt var behov for yderligere vejledning påhvidvaskområdet, og meddelte, at Finanstilsynet, der administrererloven, forventede at udsende en ny vejledning på hvidvaskområdeti 2010.Finanstilsynet etablerede i forbindelse med forberedelsen af dennye vejledning en kontaktgruppe med deltagelse af repræsentanterfra Erhvervs- og Byggestyrelsen, Advokatsamfundet, Hvidvaskse-kretariatet/SØK, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet,Realkreditrådet, Finans & Leasing og Foreningen for Statsautorise-rede Revisorer (FSR). Siden april har Finanstilsynet afholdt mødermed hele kontaktgruppen og bilaterale møder med Advokatsam-fundet og FSR med henblik på at udarbejde en vejledning i samar-bejde med branchen og myndighederne på hvidvaskområdet.Finanstilsynet offentliggjorde den nye hvidvaskvejledning i okto-ber 2010.Vejledningen indeholder en beskrivelse af reglerne på hvidvaskom-rådet og indeholder retningslinjer for, hvordan reglerne skal opfyl-des af de personer og virksomheder, der er omfattet af hvidvasklo-ven. På områder, hvor det er overladt disse at foretage en risiko-vurdering, indeholder vejledningen anvisninger på, hvordan regler-ne skal opfyldes.Som noget nyt indeholder vejledningen særskilte kapitler, der hen-vender sig til henholdsvis advokater og revisorer.Det er Finanstilsynets opfattelse, at samarbejdet om den nye vej-ledning har betydet større forståelse for lovens formål og indhold.Finanstilsynet vil fortsætte det gode samarbejde med branchen oghar på nuværende tidspunkt indledt drøftelser med både Forsikringog Pension og Ejendomsmæglerforeningen om disse brancherssærlige forhold set i forhold til hvidvaskloven.Formål og praksisHvidvasklovgivningen skal medvirke til bekæmpelse af kriminali-tet, herunder terrorisme, ved at begrænse mulighederne for misbrugaf det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering afterrorisme og skal samtidig lette politiets efterforskning.De virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, erunder visse betingelser forpligtet til at underrette Hvidvasksekreta-4

riatet, hvis der er mistanke om, at en kundes transaktion eller hen-vendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansieringaf terrorisme.Det følger af Hvidvasksekretariatets årsberetning fra 2009, at antal-let af underretninger modtaget i Hvidvasksekretariatet i periodenfra 2005-2008 har været stadigt stigende. Denne stigning er fortsat i2009, hvor der er modtaget i alt 2095 underretninger, og dermed 35% flere underretninger end i 2008. Stigningen skyldes især under-retninger fra pengeinstitutter og pengeoverførselsvirksomheder.Tallene for de lovpligtige underretninger i henhold til hvidvasklo-ven og spillekasinoloven i 2009 og foregående år er følgende:UnderrettendePengeinstitutterRealkreditinstitutterForsikring og fondsmæglereVekselkontorerPengeoverførselsvirksomhederAdvokaterRevisorer og SkatterådgivereEjendomsmæglereAndreSpillekasinoerI alt”200520131131105620014502006390011712665402378762007693201454826011191349200854320273711501117155320097532049979711404252095