Spørgsmål nr. 289 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”I et indslag fra sportsprogrammet Onside, søndag den 7. no-vember 2010, ser man tydeligt, at en sportsreporter angribesmed flere slag - helt og aldeles uprovokeret - af en maskeretfodboldfan, hvilket selvfølgelig må betegnes som en grovvoldshandling: Hvad er straframmen for sådan en voldshand-ling, og hvilken straf gives der normalt i lignende tilfælde forat angribe et uskyldigt menneske med slag i ansigtet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. For så vidt angår den konkrete episode, der fandt sted den 7.november 2010 ved Brøndby Stadion, og som bl.a. kan ses påhjemmesiden www.onside.dk, kan jeg oplyse, at Københavns Vest-egns Politi af egen drift har optaget en anmeldelse i anledning afepisoden, og at sagen nu efterforskes af politiet.Jeg finder på denne baggrund ikke at burde udtale mig nærmere omden konkrete sag, som nævnes i spørgsmålet.

2.

Jeg kan generelt om straffastsættelsen i voldssager oplyse, at derved lov nr. 380 af 6. juni 2002 (den såkaldte strafskærpelseslov)blev gennemført en skærpelse af straffen for vold efter straffelo-vens §§ 244-246. Efter lovændringen straffes simpel vold efterstraffelovens § 244 med bøde eller fængsel indtil 3 år, grov vold ef-ter straffelovens § 245 med fængsel indtil 6 år og særlig grov voldefter straffelovens § 246 med fængsel indtil 10 år.Af forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 118 – folke-tingssamlingen 2001-2002, de almindelige bemærkninger, punkt2.2.4.) fremgår, at man med lovændringen tilsigtede, at strafni-veauet ved overtrædelse af straffelovens §§ 244-246 som overve-jende hovedregel skulle forhøjes med omkring en tredjedel i for-hold til det hidtidige niveau. Endvidere fremgår det, at fastsættelsenaf straffen i hver enkelt sag fortsat vil bero på domstolenes konkre-te vurdering af sagens omstændigheder, og at straffen vil kunnefraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkretesag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.Vold, der henføres til straffelovens §§ 244-246, spænder fra denhelt simple vold i form af et enkelt slag eller skub uden personska-de til den alvorligere vold, f.eks. slag, herunder med redskaber, el-ler spark, der har skader til følge, og til den særdeles alvorlige vold,der medfører døden eller invaliderende varige mén. Omstændighe-derne i voldssagerne kan også være meget forskellige. Der kan2

f.eks. være tale om forudgående skænderi eller provokationer mel-lem berusede eller vold i den groveste form som f.eks. mishandlingaf et spædbarn.De straffe, der udmåles af domstolene i voldssager, viser da også,at der er tale om sager af meget forskellig karakter, og straffenespænder således helt fra bøder til meget langvarige fængselsstraffe.Straffene i voldssager fastsættes på grundlag af en række forskelli-ge konkrete forhold, hvor voldens karakter og grovhed har væsent-lig betydning, men også omstændighederne i forbindelse medvoldsudøvelsen, følgerne af den udøvede vold samt tiltaltes person-lige forhold har betydning for strafudmålingen. Det har såledesbl.a. betydning ved straffastsættelsen, om volden er en følge af for-udgående skænderi eller provokationer, eller om der eksempelvis ertale om uprovokeret gadevold. Der kan i den forbindelse også hen-vises til straffelovens almindelige regler om straffens fastsættelse i§§ 80-82.Vold, der består i slag med hænderne, herunder knytnæveslag i an-sigtet, vil normalt blive henført under straffelovens § 244 om sim-pel vold, hvor strafferammen som nævnt ovenfor er bøde ellerfængsel i indtil 3 år. Bestemmelsen dækker alle ordinære sædvan-ligt forekommende voldshandlinger og finder således anvendelsepå vold i form af bl.a. slag med flad hånd og knytnæveslag, spark,kraftige skub og visse slag eller kast med genstande. Der kan her-om bl.a. henvises til Greve m.fl.: Kommenteret Straffelov – specieldel (9. udgave, 2008) s. 359f.Rigsadvokaten har i 2004, 2005, 2006 og senest i 2007 afgivet re-degørelser om straffene i voldssager efter strafskærpelsen i 2002.Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse fra juni 2005, at knyt-næveslag i ansigtet – der er en af de oftest forekommende formerfor vold efter straffelovens § 244 – før strafskærpelsen normaltblev straffet med fængsel i 30-40 dage, hvorimod normalstraffenefter strafskærpelsen er fængsel i 40-50 dage. I Rigsadvokatens re-degørelser fra juni 2006 og juni 2007 viste retspraksis, at bl.a. ga-devold i form af knytnæveslag i ansigtet som udgangspunkt straffesmed ubetinget fængsel i 40-50 dage.Det fremgår tillige af Rigsadvokatens redegørelser om straffene ivoldssager, at normalstrafniveauet for knytnæveslag i ansigtet fra-viges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sagforeligger skærpende eller formildende omstændigheder. Somskærpende omstændigheder kan bl.a. nævnes, at volden er udøvetaf flere i forening, at volden har medført alvorligere skader, og attiltalte tidligere er straffet for vold. Som formildende omstændig-heder kan eksempelvis nævnes tiltaltes unge alder og forudgåendeprovokationer fra forurettedes side.

Til illustration af straffen for vold i form af knytnæveslag i ansigtetudøvet som gadevold kan jeg bl.a. henvise til Vestre Landsrets domaf 1. september 2008 (gengivet i TfK2008.819V). Her blev tiltalte,der på gerningstidspunktet var omkring 25 år, idømt 50 dages ube-tinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, idet han ennat på et torv havde tildelt forurettede to knytnæveslag i ansigtet.Ifølge tiltaltes forklaring havde han fejlagtigt troet, at forurettedevar en, som tidligere havde skubbet til ham. Henset til, at der vartale om meningsløs gadevold, fandt hverken by- eller landsrettengrundlag for at gøre straffen betinget.En anden dom, hvor der var tale om vold i form af knytnæveslag,er Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2009 (gengivet iTfK2010.86V). Her havde tiltalte talt i mobiltelefon, mens han kør-te bil, hvilket fik en medtrafikant til at dytte et par gange. Herefterstandsede tiltalte og steg ud af sin bil, og medtrafikanten gjorde detsamme, hvorefter tiltalte slog denne i ansigtet med et knytnæve-slag. Tiltalte blev straffet med ubetinget fængsel i 40 dage efterstraffelovens § 244, og by- og landsretten lagde ved straffast-sættelsen vægt på, at det var strafskærpende, at volden var udøvetover for en medtrafikant, og formildende, at volden var af for-holdsvis beskeden karakter.Endelig kan jeg som et eksempel på straffen for knytnæveslag i an-sigtet henvise til Højesterets dom af 20. maj 2010 (gengivet iU2010.2193H), hvor tiltalte, der var 18 år og ustraffet på gernings-tidspunktet, blev idømt 40 dages betinget fængsel for overtrædelseaf straffelovens § 244, idet han under en privat fest efter skænderierhavde tildelt sin ekskærestes veninde et knytnæveslag i ansigtetsamt skubbet hende flere gange, ligesom han skubbede sin ekskæ-reste én gang.”