Spørgsmål nr. 270 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Finder ministeren det acceptabelt – og hvad er ministerensholdning til at regler/love, der oprindeligt blev skabt til be-kæmpelse af terror, nu kan anvendes enten via praksis ellerlovgivning på anden kriminalitet, herunder eksempelvis om-rådet for hemmelige telefonaflytninger og tv-overvågning?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har forstået henvisningen i spørgsmålet til ”hemme-lige telefonaflytninger” således, at der henvises til indgreb i meddelelses-hemmeligheden efter retsplejelovens § 783, stk. 2, hvorefter retskendelseom indgreb i meddelelseshemmeligheden kan være rettet mod personen(og ikke kun telefonnummeret).Med anti-terrorpakke II fra 2006 blev der skabt mulighed for, at der i enretskendelse om telefonaflytning i sager om overtrædelse af straffelovenskapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.), ud over bestemte telefonnumre kananføres den person, som indgrebet angår (kendelse ”på person”).Ved lov nr. 497 af 12. juni 2009, som blev vedtaget med et bredt flertal iFolketinget (V, S, DF, SF og KF), blev muligheden for at opnå kendelse”på person” udvidet til også at omfatte en række bestemmelser i straffe-loven om alvorlig personfarlig kriminalitet mv., som i praksis ofte hareller kan have relation til mere systematisk og organiseret kriminalitet,herunder bandekriminalitet. Udvidelsen omfattede således bl.a. drab,grov vold, vold og trusler mv. mod vidner, ildspåsættelse mv., hvor an-dres liv udsættes for overhængende fare, grov narkotikakriminalitet, grovvåbenkriminalitet og røveri.

2.

Reglerne om privates adgang til at foretage tv-overvågning på frit til-gængelige områder findes i tv-overvågningsloven, som blev indført vedlov nr. 278 af 9. juni 1982. Formålet med loven var at begrænse adgan-gen til privat tv-overvågning af områder, som benyttes til almindeligfærdsel, til nogle nærmere angivne situationer, hvor legitime modhensyn,navnlig af kriminalpræventiv art, kunne begrunde, at tv-overvågning børkunne finde sted.Ved lovændringer i 2002 og 2007 er disse undtagelser til det generelleforbud blevet udvidet. Formålet hermed har været at forbedre mulighe-2

derne for at forebygge og opklare navnlig berigelseskriminalitet i taktmed udviklingen i teknologi og kriminalitetsmønster.Med den seneste lovændring i 2010 har boligorganisationer mv. ogidrætsanlæg fået mulighed for efter nærmere fastsatte betingelser at fore-tage tv-overvågning af visse områder, der benyttes til almindelig færdsel.Formålet med denne lovændring har været at give adgang til tv-overvågning, som konkret kan anses for væsentlig af hensyn til alminde-lig kriminalitetsbekæmpelse.Udvidelserne siden 1982 i privates adgang til at foretage tv-overvågninghar således ikke været begrundet i hensynet til terrorbekæmpelse, menhar derimod haft et bredt kriminalpræventivt sigte.I forbindelse med anti-terrorpakke II fra 2006 blev der indsat to bestem-melser i tv-overvågningslovens §§ 4 a og 4 b, hvorefter politiet kan hen-stille til offentlige myndigheder eller private, at der foretages tv-overvågning i overensstemmelse med gældende lovgivning, ligesom po-litiet kan meddele pålæg med hensyn til kvalitet og opbevaring af opta-gelser fra allerede planlagt eller iværksat tv-overvågning. Der er såledesmed disse bestemmelser ikke sket en udvidelse af adgangen til at foreta-ge tv-overvågning.Det fremgår i øvrigt af bestemmelsernes forarbejder, at henstillinger omat iværksætte tv-overvågning navnlig forudsættes anvendt, hvor tv-overvågning vurderes at kunne være af betydning for forebyggelse ogefterforskning af eventuelle terrorangreb, men også kan anvendes, hvorhensynet til at forebygge og efterforske anden alvorlig kriminalitet talerfor det. Pålæg med hensyn til kvalitet og opbevaring kan ifølge forarbej-derne gives, hvis politiet f.eks. i forbindelse med efterforskningen af enstraffesag har konstateret, at tv-overvågningsoptagelserne på det pågæl-dende sted ikke er af en sådan kvalitet, at de kan anvendes i efterforsk-ningen. Det har således ikke været hensigten med bestemmelserne, at dealene skal kunne anvendes i forbindelse med terrorbekæmpelse.

3.

Jeg kan i lyset af det anførte tilføje, at der efter min opfattelse ikke ge-nerelt bør være noget til hinder for at ændre eksisterende lovgivning, så-dan at den får et udvidet anvendelsesområde som led i bekæmpelsen afkriminalitet. Om en sådan lovgivning er acceptabel, må således efter minopfattelse afhænge af en vurdering i det enkelte tilfælde – en vurdering,der omfatter både retssikkerhedshensyn og hensynet til, at der til stadig-3