Spørgsmål nr. 257 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes forklare, hvorfor Justitsministeriet ikkebenyttede den hjemmel, som justitsministeren selv har ind-skrevet i § 15, stk. 16, i lov nr. 539 af 8. juni 2006 om æn-dring af lov om tinglysning og forskellige andre love. (Digi-tal tinglysning), som ændret ved § 2 i lov nr. 504 af 12. juni2009, hvorefter "Justitsministeren kan fastsætte nærmere reg-ler om krav til anmeldelsen i forbindelse med konvertering afpapirbaserede pantebreve til digitale pantebreve."”

Svar:

Med lov nr. 504 af 12. juni 2009 blev der foretaget en ændring af bl.a.loven om digital tinglysning (lov nr. 539 af 8. juni 2006). En af de æn-dringer, som blev foretaget, vedrørte behandlingen af konverteringer.Med ændringen fik visse af de autoriserede anmeldere mulighed for af-giftsfrit at omdanne papirbaserede pantebreve til digitale pantebreve vedat foretage aflysning af det papirbaserede pantebrev og samtidig lyse etnyt tilsvarende digitalt pantebrev.Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at dennedel af forslaget havde til hensigt at mindske arbejdet i forbindelse medkonvertering af visse papirbaserede pantebreve til digitale pantebreve ogdermed begrænse de administrative byrder forbundet med konverterin-gerne. Endvidere fremgår det, at Finansrådet og Realkreditrådet havdetilkendegivet, at bankerne og realkreditinstitutterne af ressourcemæssigegrunde forventedes at benytte den nye løsning frem for at sende pante-breve til konvertering til Tinglysningsretten. En forudsætning herfor var,at de to ordninger blev ligestillet afgiftsmæssigt. Det blev som følge her-af foreslået, at autoriserede anmeldere afgiftsfrit kunne foretage aflysningaf et papirbaseret pantebrev uden forudgående konvertering og samtidigtinglyse et nyt tilsvarende digitalt pantebrev.Det var på den baggrund forventningen, at den finansielle sektor i vidtomfang ville benytte sig af den mulighed for afgiftsfrit at omdanne pa-pirbaserede pantebreve til digitale pantebreve, som der umiddelbart forudfor idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem var skabt hjemmel tilmed § 2, nr. 5, i lov nr. 504 af 12. juni 2009.Vedrørende udnyttelsen af hjemlen i § 15, stk. 16, i loven om digital ting-lysning, kan Justitsministeriet oplyse, at ministeriet i forbindelse medudarbejdelsen af de administrative forskrifter for tinglysning i det nye2

digitale tinglysningssystem efter idriftsættelsen af den digitale tingbog,drøftede spørgsmålet om udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen medTinglysningsretten. Som ved udnyttelse af de øvrige bemyndigelsesbe-stemmelser, der førte til fastsættelse af administrative krav til anmeldel-ser i den digitale tingbog, var det af afgørende betydning, at de krav, somblev stillet til en anmeldelse, kunne understøtte og aflaste sagshåndterin-gen ved Tinglysningsretten. I forbindelse med drøftelserne tilkendegavTinglysningsretten, at retten ikke fandt det nødvendigt at fastsætte kravtil anmeldelsen af konverteringssagerne. Justitsministeriet valgte på denbaggrund ikke at udnytte bemyndigelsen.Ud over de generelle drøftelser vedrørende udnyttelse af bemyndigelses-bestemmelsen i § 15, stk. 16, som Justitsministeriet havde medTinglysningsretten i forbindelse med udarbejdelse af de administrativeforskrifter, rejste Justitsministeriet også spørgsmålet om behovet for enregulering af konverteringssagerne i forbindelse med, at ministeriet –som deltager i Domstolsstyrelsens brugergruppe – i juni 2009 modtogTinglysningsrettens udkast til overgangspapir. Med udgangspunkt i over-gangspapirets bemærkninger om konvertering af pantebreve, herunder atkonvertering af et større antal pantebreve skulle aftales nærmere med ret-ten, rejste Justitsministeriet spørgsmålet om behovet for en regulering afkravene til anmeldelsen af pantebreve til konvertering. Det var imidlertidikke Tinglysningsrettens opfattelse, at der var behov for en sådan regule-ring.Henset til den gennemførte lovændring vedrørende de autoriserede an-melderes håndtering af konverteringer sammenholdt med atTinglysningsretten ikke fandt en regulering og håndtering af særlige kravtil anmeldelsen af konverteringssager nødvendig eller påkrævet, valgteJustitsministeriet ikke at udnytte hjemmelsbestemmelsen. Justitsministe-riet lagde i den forbindelse også vægt på, at der ikke i øvrigt forelå op-lysninger, der talte for, at der var et behov for at foretage en sådan regu-lering.