Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Dok.:
CAJ40264
Udkast til tale til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 5. november
2010 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november
2010.
[Indledning]
På mandag og tirsdag holdes der i Bruxelles rådsmøde om retlige og indre anliggen-der. Udvalget har modtaget et samlenotat om sagerne på rådsmødet, og jeg kan oply-se, at alle sagerne på dagsordenen for RIA-rådsmødet forelægges til orientering.
Rådsmødet er det andet formelle rådsmøde under det belgiske formandskab. Det næ-ste og sidste formelle rådsmøde under det nuværende formandskab afholdes alleredei begyndelsen af december, så det varer kun få uger, før jeg igen skal forelægge enrådsmødedagsorden her i udvalget.
Selv om der er en del punkter på dagsordenen, er der er på ingen måde tale om et”tungt” rådsmøde. Mange af punkterne er endnu ikke så ”modne”, at der er udsigt til,at der kan opnås politisk enighed. Det gælder f.eks. de fire lovgivningsinitiativer,dvs. direktiv- eller forordningsforslag, der er sat på dagsordenen.
Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men udvalgeter naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv nævner.Jeg kan i øvrigt nævne, at dagsordenens punkt 8, der drejer sig om et forhandlings-mandat til Kommissionen til påbegynde forhandling om en overordnet aftale om da-tabeskyttelse, er taget af rådsmødedagsordenen. Det samme gælder punkt 10, der
1
drejer sig om et seminar om international familiemægling i tilfælde af internationalebørnebortførelser.
[Generelt om forbeholdet]
Som jeg flere gange før har redegjort for her i udvalget, blev samarbejdet om politiog strafferet med Lissabon-traktaten en del af det overstatslige samarbejde. Det in-debærer bl.a., at samarbejdet om politi og strafferet i dag er omfattet af det danskeretsforbehold med den virkning, at Danmark ikke vil kunne medvirke til vedtagelsenaf ny EU-lovgivning om politi og strafferet. Det betyder f.eks., at Danmark ikke vilkunne deltage i vedtagelsen af dagsordenens punkt 1, 3 og 7, der drejer sig om 3 di-rektivforslag om henholdsvis retten til information under straffesager, en europæiskefterforskningskendelse og bekæmpelse af IT-kriminalitet.
Man kan spørge, om regeringen vil tage initiativ til, at Danmark trods forbeholdetbliver omfattet af de forbeholdsramte forslag? Mit svar herpå er, at vi først og frem-mest må vente og se, hvad det endelige resultat af forhandlingerne bliver.
For flere af de forbeholdsramte forslag er netop blevet fremsat, og det er ikke muligtat forudsige, hvordan den endelige retsakt kommer til at se ud. Når vi kender indhol-det heraf – og hvis det danske retsforbehold fortsat eksisterer til den tid – vil vi i Ju-stitsministeriet meget nøje vurdere, om der vil være behov for helt eller delvist atgennemføre retsakten i dansk ret.
I nogle tilfælde er det ikke muligt ensidigt at gennemføre forslaget i dansk ret. Det erf.eks. tilfældet, når et direktiv bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Eteksempel herpå er dagsordenens punkt 3, der drejer sig om et direktivforslag til eneuropæisk efterforskningskendelse i straffesager.
2
Her er den eneste mulighed for, at Danmark fuldt ud bliver omfattet af direktivet, atder indgås en såkaldt parallelaftale mellem EU og Danmark. Om regeringen vil ar-bejde for at opnå en sådan aftale, er det endnu for tidligt at sige noget om, men vi vilogså på dette punkt nøje undersøge behovet herfor, når vi kender det endelige for-handlingsresultat.
Det skal dog understreges, at hvis Danmark måtte ønske en parallelaftale, vil det væreop til EU at vurdere, om et sådant ønske kan imødekommes. Det vil i den forbindelseindgå, om det vil være fordelagtigt for EU og de øvrige medlemsstater, at Danmarkbliver omfattet af direktivet. Erfaringerne har i øvrigt vist, at det er en ganske omfat-tende og ofte langsommelig proces at forhandle sådanne parallelaftaler.[Ret til information under straffesager]
Dagsordenens punkt 1
drejer sig om et direktivforslag om ret til information understraffesager.Sagen blev nævnt for udvalget forud sidste rådsmøde, hvor direktivforslaget blevpræsenteret for ministrene. På dette rådsmøde forventes der en orienterende debatom af forslaget.
Som jeg nævnte sidste gang, jeg var her i udvalget, skal forslaget regulere myndig-hedernes forpligtelse til at informere om, hvilke rettigheder man efter national ret harsom mistænkt eller tiltalt i en straffesag. De rettigheder, som myndighederne efterforslaget skal informere om, er ret til advokatbistand, ret til information om tiltalen,ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættelse, ret til at blive stillet for en domstolog – som noget nyt i forhold til den sidste forelæggelse – retten til tavshed.
3
Et af de temaer, som vi bl.a. skal drøfte på rådsmødet, er adgangen til aktindsigt istraffesagen. Det har vist sig, at det ikke er helt let at opnå enighed om en bestem-melse, der regulerer en sigtets eller tiltaltes adgang til at få aktindsigt under straffe-sagen.
Vi vil fra dansk side i lighed med en række andre lande lægge vægt på, at forslagetbliver formuleret på en måde, der anerkender og tilgodeser medlemslandenes for-skellige retlige traditioner. Med andre ord ser vi gerne, at aktindsigtsreglerne formu-leres så bredt og smidigt, at der ikke er behov for fundamentale ændringer af de for-skellige nationale ordninger.
[Status for gennemførelsen af Prüm-afgørelsen]
Dagsordenens punkt 2
drejer sig om status for gennemførelsen af den såkaldtePrüm-afgørelse. For et par år siden vedtog EU Prüm-afgørelsen, hvorefter en EU-medlemsstat får en begrænset adgang til de andre medlemsstaters dna- og fingeraf-tryksregistre og online-adgang til oplysninger i køretøjsregistre.Medlemsstaterne skal senest i slutningen af august 2011 have gennemført de tekni-ske foranstaltninger, der er nødvendige for, at systemet kan fungere i praksis. Detdrejer sig om at udvikle it-systemer, der kan sikre, at de øvrige 26 medlemsstater haradgang til henholdsvis dna- og fingeraftryks- og motorkøretøjregistret.
Selv om den tekniske implementeringsfrist endnu ikke er udløbet, har det belgiskeformandskab valgt at sætte fokus på sagen, sådan at vi allerede nu kan få et indtrykaf status for medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre afgørelsen.
Og hvad er status så? Den er desværre, at en række lande sandsynligvis ikke kanoverholde fristen. Det er ærgerligt, og det er endnu mere beklageligt, at Danmark er4
blandt disse lande. Vi gennemførte Prüm-afgørelsen i dansk ret i 2008, men dentekniske gennemførelse har desværre vist sig at være meget vanskelig. Det skyldesbl.a., at det har vist sig at være overordentlig dyrt at få udviklet de nødvendige tekni-ske systemer, men Rigspolitiet arbejder for tiden meget intensivt med sagen. Jeg erbekendt med, at Rigspolitiet vil inddrage erfaringer fra de lande, der er længerefremme med at udvikle systemerne, og det er også muligt, at Rigspolitiet vil kunnetrække på viden og ressourcer, som Europol stiller til rådighed.
På det kommende rådsmøde er det tanken, at vi skal overveje, hvordan EU kan un-derstøtte medlemsstaternes tekniske implementering af Prüm-afgørensen. Der erbl.a. stillet forslag om etablering af en helpdesk og mobile kompetencehold. Det erforslag, som vi fra dansk side varmt kan støtte.
[Den europæiske efterforskningskendelse]
Punkt 3 på dagsordenen
drejer sig om et direktivforslag til en europæisk efter-forskningskendelse.Dette er nyt forslag, men udvalget har tidligere modtaget et grundnotat.
Formålet med forslaget er at indføre et samlet system for medlemsstaternes anmod-ninger om retshjælp til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der befindersig i en anden medlemsstat.
Direktivforslaget vil i vidt omfang erstatte de eksisterende regler om retshjælp if.eks. den europæiske retshjælpskonvention og Schengen-konventionen. Forslagetadskiller sig fra disse konventioner ved at bygge på princippet om gensidig anerken-delse, der kendes fra bl.a. den europæiske arrestordre. Princippet om gensidig aner-kendelse indebærer, at medlemsstaterne som udgangspunkt er forpligtede til at aner-5
kende og fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse, medmindre der foreliggeren afslagsgrund.
Direktivforslaget omfatter retshjælp til langt de fleste typer af efterforskningsskridtsom f.eks. afhøring, edition, ransagning og beslaglæggelse mv. Enkelte særlige for-anstaltninger som f.eks. fælles efterforskningshold og visse former for aflytning aftelekommunikation er dog ikke omfattet af det foreliggende forslag.
Der er lagt op til, at vi på ministermødet skal diskutere en række overordnedespørgsmål. Dette gælder bl.a., om direktivet skal indeholde en kategorisering af deforskellige typer af efterforskningsskridt, om udstederlandet skal foretage en forud-gående vurdering af nødvendigheden af, at der udstedes en efterforskningskendelse iden konkrete sag – også kaldet en proportionalitetstest – og om det skal være muligtat afslå efterforskningsskridt, som ikke ville kunne gennemføres i en tilsvarende na-tional sag.
Jeg vil dog her gerne gøre opmærksom på, at drøftelserne af forslaget fortsat er i deindledende stadier, men fra dansk side vil vi forsøge at arbejde for, at instrumentetbliver så smidigt, effektivt og praktisk anvendeligt som muligt.
Hvis det danske retsforbehold består, når forslaget skal vedtages, vil Justitsministeri-et som nævnt indledningsvist nøje vurdere, om der vil være behov for at arbejde forat en parallelaftale med det forbehold, at vi altså ikke på forhånd nødvendigvis kanforvente, at en sådan ansøgning vil blive imødekommet, og at det i givet fald vil væ-re en langsommelig proces.
6
Dagsordenens punkt 6
drejer sig om anden generation af Schengen-informationssystemet, det såkaldte ”SIS II”, som udvalget jo flere gange tidligere harhørt om.På sidste rådsmøde i oktober fik ministrene forelagt Kommissionens overordnedetidsplan og samlede budgetoverslag for projektet. Det forventes, at der på rådsmødeti næste uge endnu en gang bliver givet en orientering om projektets status og denvidere udvikling af systemet.
Som jeg tilkendegav ved forelæggelsen i oktober, er vi fra dansk side tilfredse med,at der nu er præsenteret en tidsplan og et budgetoversalg, og vi håber nu meget, atdet vil være den nødvendige fremdrift i projektet.
På grund af forsinkelsen af SIS II-projektet har det været nødvendigt at ændre detretlige grundlag for projektet. Det drejer sig om to forordninger, som blev vedtaget ijuni i år. Jeg har tidligere sendt et grundnotat om sagen over til udvalget. Da der ertale om en udbygning af Schengen-reglerne, har Danmark mulighed for at benyttesig af opt-in muligheden i protokollen om Danmarks stilling. Jeg vil benytte lejlig-heden til at orientere udvalget om, at det er Justitsministeriets hensigt at gøre dettesnarest.
[Bekæmpelse af IT-kriminalitet]
Punkt 7 på dagsordenen
er et forslag til et direktiv om angreb på informationssy-stemer og ophævelse af Rådets rammeafgørelse om angreb på informationssystemerfra 2005.Dette er også et nyt forslag, som forventes at blive præsenteret for på rådsmødet.
7
Den overordnede hensigt med forslaget er at sikre yderligere tilnærmelse af med-lemsstaternes lovgivninger om angreb på informationssystemer. Direktivforslagetbygger således videre på den eksisterende rammeafgørelse og Europarådets konven-tion om IT-kriminalitet.
Med direktivforslaget foreslås der en yderligere tilnærmelse af medlemsstaterneskriminalisering af visse former for IT-krminalitet, strafferammer og regler om straf-myndighed. Desuden indeholder forslaget regler om informationsudveksling og ind-samling af statistiske oplysninger.
Der lægges op til, at medlemsstaterne forpligtes til at kriminalisere bl.a. hacking,sletning, beskadigelse og andre lignende hindringer for anvendelsen af et informati-onssystem, uretmæssig opfangning af ikke-offentlige dataoverførsler samt besiddel-se og udbredelse af anordninger og programmer, der kan anvendes til at udføre så-danne strafbare handlinger. Denne udvidelse af kriminelle handlinger svarer til dengældende Europarådskonvention, som allerede er gennemført i dansk ret.
Der er som sagt tale om et helt nyt forslag, der kun i meget begrænset omfang harværet drøftet i Bruxelles. Der kommer derfor efter alt at dømme til at gå lang tid, førforslaget er klar til vedtagelse. Hvis det danske retsforbehold til den tid stadig består,vil vi som sagt nøje vurdere, om der vil være behov for helt eller delvist at gennem-føre direktivet i dansk ret.
[Markedsføring og brug af sprængstofprækursorer]
Punkt 9 på dagsordenen
drejer sig om et forordningsforslag om markedsføring ogbrug af såkaldte sprængstofprækursorer.8
Der er også her tale om et nyt forslag, som jeg netop har oversendt udvalget et grund-notat om.
Forslaget har endnu ikke været drøftet på arbejdsgruppeniveau, og det forventes daogså, at forslaget alene vil blive præsenteret på rådsmødet.
I modsætning til flere af de andre forslag, som jeg har orienteret udvalget om i dag, erder her tale om et forslag, som ikke er omfattet af det danske forbehold. Forslaget ta-ger sigte på at regulere privatpersoners adgang til visse kemiske stoffer, og der er så-ledes tale om en regulering inden for traktatens bestemmelser om det indre marked.
Formålet med forslaget er at begrænse privatpersoners adgang til visse kemiske stofferfor at mindske risikoen for, at disse stoffer misbruges til at fremstille hjemmelavedesprængstoffer. Forslaget indeholder derfor regler om, at bestemte kemiske stoffer somudgangspunkt ikke må sælges eller overdrages til privatpersoner. Det foreslås imidler-tid, at der etableres en licensordning, så der er ikke tale om et totalforbud.
Til gengæld stiller forslaget krav om, at aktører, der handler med de pågældende stof-fer, skal registrere det salg, som de foretager til licenshavere.
Aktørerne pålægges herudover også en forpligtelse til at indberette mistænkeligetransaktioner med stoffer omfattet af forordningen til de relevante myndigheder, lige-som der også skal ske indberetning af tyveri af de pågældende stoffer.
Forslaget er bl.a. blevet til på baggrund af arbejdet i en ekspertgruppe under Kommis-sionen, der blev nedsat som opfølgning på Rådets handlingsplan om øget sikkerhedmed eksplosivstoffer fra 2008. Fra dansk side har man i ekspertgruppen bidraget mederfaringer på området, og de danske regler om eksplosivstoffer, der blev udstedt som
9
opfølgning på regeringens egen handlingsplan for terrorbekæmpelse fra 2005, har væ-ret med til at danne inspiration for Kommissionens arbejde med forordningsforslaget.
Set med regeringens briller er der tale om et vigtigt forslag, som vi overordnet er posi-tive overfor. Dermed ikke være sagt, at vi fra dansk side ikke har bemærkninger tilforslaget. Men jeg er glad for, at det nu er fremsat, så der kan blive taget hul på for-handlingerne, og vi i sidste ende forhåbentlig kan få vedtaget et regelsæt, der kan be-grænse muligheden for at fremstille hjemmelavede bomber og dermed bidrage til ethøjt sikkerhedsniveau i hele EU.
Der er som sagt tale om et helt nyt forslag, som på nuværende tidspunkt alene for-ventes præsenteret i Rådet. Jeg vil naturligvis vende tilbage til sagen over for ud-valget på et senere tidspunkt.
Tak.
10
