Spørgsmål nr. 228 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Under henvisning til den seneste debat i medierne om denressourcekrævende sagsbehandling ved domstolene i bøde-forlægssager og REU alm. del - spørgsmål 306 fra 4. februar2009 bedes ministeren redegøre for status i det videre arbejdemed at finde alternativer løsningsmodeller, og om ministerenefter den seneste debat vil lægge op til andre løsningsmodel-ler end den omtalte i ovennævnte svar. I den forbindelse be-des redegjort for de retssikkerhedsmæssige perspektiver i an-dre løsningsmodeller.”

Svar:

1.

Som det fremgår af Justitsministeriets svar af 4. februar 2009 påspørgsmål nr. 306 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del), har en ar-bejdsgruppe under Domstolsstyrelsen overvejet to mulige modeller medhenblik på at opnå en mere effektiv behandling af sager, hvor den sigtedeikke vedtager et udenretligt bødeforelæg.For det første har arbejdsgruppen overvejet, om der bør indføres en ord-ning, hvor anklagemyndigheden i forbindelse med udstedelsen af et bø-deforelæg til sigtede vejleder om, at den pågældende skal betale bødeneller rette henvendelse til anklagemyndigheden inden en vis frist, hvissagen ønskes behandlet ved domstolene. Hvis sigtede ikke reagerer påbødeforelægget, anses han eller hun for at have vedtaget bøden, der her-efter kan inddrives hos den pågældende.For det andet har arbejdsgruppen under Domstolsstyrelsen overvejet enændring af den gældende ordning, således at sagen ligesom i dag sendestil retten, hvis den sigtede ikke reagerer på bødeforelægget, men såledesat retten herefter sender et brev til den sigtede (tiltalte), hvori den pågæl-dende bliver vejledt om, at han eller hun enten kan betale bøden eller kanrette henvendelse til retten, hvis sagen ønskes behandlet i et retsmøde.Hvis sigtede (tiltalte) ikke reagerer over for retten, vil retten ligesom idag kunne afsige en udeblivelsesdom, hvis betingelserne herfor er op-fyldt, men uden at der skal reserveres tid i rettens kalender til et retsmø-de, hvor der også skal deltage en anklager.Justitsministeriet tilkendegav i ovennævnte svar af 4. februar 2009, atministeriet ikke fandt grundlag for at indføre en ordning, hvor sigtedeved sin blotte passivitet over for anklagemyndighedens bødeforelæg villeblive forpligtet til at betale bøden (arbejdsgruppens model 1), idet en så-2

dan ordning efter Justitsministeriets opfattelse ville rejse væsentligespørgsmål i forhold til, hvilken myndighed der kan pålægge en personstrafansvar.Justitsministeriet tilkendegav samtidig, at ministeriet i samarbejde medbl.a. Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen ville overveje mulighedernefor at forenkle behandlingen af bødesager, hvor den sigtede (tiltalte) ikkehar vedtaget det fremsendte bødeforelæg, jf. bl.a. den ovenfor beskrevnemodel 2, hvor princippet om en forudgående domstolskontrol, inden derpålægges et strafansvar, fastholdes.

2.

Efterfølgende har The Boston Consulting Group for Justitsministeriet,Finansministeriet og Domstolsstyrelsen i 2009 bl.a. foretaget en analyseaf effektiviseringspotentialet for simple bødesager. The Boston Consul-ting Group har på baggrund heraf i sin rapport ”Kvantificering af Effek-tiviseringstiltag samt Opdatering af Sagsmodel for De Danske Byretter”fra november 2009 foreslået to effektiviseringstiltag.For det første har The Boston Consulting Group foreslået, at der indføresen ordning svarende til den første af de modeller, som arbejdsgruppenunder Domstolsstyrelsen har peget på.Justitsministeriet finder fortsat – af de grunde der er anført i ovennævntesvar af 4. februar 2009 – ikke, at der er grundlag for at gennemføre dennemodel.For det andet har The Boston Consulting Group foreslået, at der indføreset krav om dækning af sagsomkostninger. Det foreslås nærmere bestemt,at det bødeforelæg, som den sigtede modtager fra politiet, skal indeholdeoplysning om, at såfremt sagen overgår til domstolene, vil der blive på-lagt en afgift (f.eks. 400 kr.), der skal dække de af retten afholdte udgifterved at afgøre sagen. Hvis den tiltalte møder i retten og får medhold i sinindsigelse, skal den tiltalte dog ikke betale afgiften.Justitsministeriet finder heller ikke, at der er grundlag for at indføre ensådan ordning.Det fremgår af retsplejelovens § 1007, at i straffesager, som forfølges afen offentlig myndighed, udredes omkostningerne ved sagens behandlingaf det offentlige med forbehold for at få dem erstattet.3

Det fremgår videre af retsplejelovens § 1008, at en sigtet, der findesskyldig, er pligtig til at betale det offentlige de nødvendige udgifter, somer medgået til sagens behandling.Bestemmelserne, der blev indsat med vedtagelsen af retsplejeloven af 4.november 1916, bygger på et princip om, at staten må afholde de gene-relle omkostninger, der er forbundet med at føre straffesager og pålæggeborgerne straf. Hvis en sigtet findes skyldig, kan han eller hun imidlertidpålægges at betale de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens be-handling, og som kan henføres direkte til den pågældende sag. Den på-gældende kan derimod ikke pålægges at betale almindelige driftsudgifter,som ikke er direkte forbundne med at føre den pågældende straffesag,f.eks. løn til personale ved domstolene, indkøb af papir og lignende samtvedligeholdelse af retsbygninger.I praksis omfatter de sagsomkostninger, som en dømt kan pålægges atbetale, navnlig den pågældendes udgifter til en eventuel forsvarer. Derkan videre blive tale om, at den dømte skal betale de udgifter, som politi-et har afholdt i forbindelse med efterforskningen, f.eks. udgifter i forbin-delse med blodprøver, kliniske og retsmedicinske lægeundersøgelser mv.I simple bødesager vil der kun yderst sjældent være udgifter, der ikke eralmindelige driftsudgifter. Der vil herunder typisk ikke være beskikket enforsvarer i en bødesag, der kan afgøres med en udeblivelsesdom.Som det er beskrevet ovenfor, pålægges dømte i straffesager genereltalene at betale de udgifter, der har været nødvendige for sagens behand-ling, og som kan henføres direkte til den pågældende sag, ud fra det prin-cip, at det offentlige i en retsstat må udrede de generelle omkostninger,der er forbundet med at håndhæve landets love.Forslaget fra The Boston Consulting Group vil efter Justitsministerietsopfattelse indebære, at der i strid med ovennævnte princip pålægges vissedømte en slags afgift for, at staten har idømt dem en straf. Det vil herud-over efter Justitsministeriets opfattelse være i strid med lighedsprincip-pet, at personer, der i forbindelse med en udeblivelsesdom har fået enbøde, pålægges at betale for udgifter af mere generel karakter, som andredømte ikke bliver pålagt at betale.

3.

Justitsministeriet lægger på baggrund af ovenstående ikke op til andreløsningsmodeller end den ovenfor beskrevne model (model 2 fra ar-4