Spørgsmål nr. 227 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Under henvisning til ministerens svar på REU alm. del -spørgsmål 557 fra den 19. februar 2010 og set i lyset af, atder er forlydender om, at tys tys advokater anvendes i et stør-re omfang end tidligere antaget, er ministeren så ikke enig i,at der kan være et behov for, at man får et overblik over, hvormange sager den her ordning med tys tys advokater bliverbrugt i, både i rockerrelaterede sager og i andre sager og vilministeren sende en redegørelse herom til Folketingets Rets-udvalg?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der henvises:”1. Rigsadvokaturen har forstået spørgsmålet således, at detsigter til, hvor ofte adgangen i retsplejelovens § 729 c til atbegrænse forsvarerens og den sigtedes almindelige adgang tilaktindsigt – og dermed også bestemmelsen om beskikkelse afen særlig advokat i § 729 c, stk. 5 – anvendes.Bestemmelsen i § 729 c blev indsat i retsplejeloven (som §745 b) ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 (Bekæmpelse af rock-erkriminalitet og anden organiseret kriminalitet). Det følgeraf bestemmelsen, at retten efter anmodning fra politiet kanbestemme, at forsvarerens og den sigtedes almindelige ad-gang til aktindsigt fraviges, hvis det er påkrævet af en rækkenærmere angivne hensyn.De hensyn, der kan begrunde, at retten til aktindsigt fraviges,er hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed, til sa-gens opklaring, til tredjemands liv eller helbred, til efter-forskningen af en anden verserende sag vedrørende alvorligkriminalitet og til beskyttelse af fortrolige oplysninger ompolitiets efterforskningsmetoder.Det fremgår af bestemmelsen, at der ikke kan træffes afgørel-se om at fravige adgangen til aktindsigt, hvis det giver anled-ning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigte-des forsvar, jf. § 729 c, stk. 2. Det er endvidere forudsat i for-arbejderne, at materiale, der undtages fra adgangen til aktind-sigt, ikke kan anvendes af anklagemyndigheden som bevisunder hovedforhandlingen i straffesagen mod den tiltalte.Inden retten træffer afgørelse om, hvorvidt en begæring ombegrænsning i adgangen til aktindsigt skal tages til følge, skal2

der beskikkes en særlig advokat for den sigtede, og advoka-ten skal have lejlighed til at udtale sig, jf. § 729 c, stk. 5.Den særligt beskikkede advokat har således til opgave at va-retage den sigtedes interesser under behandlingen af spørgs-målet om undtagelse af materiale fra forsvarerens adgang tilaktindsigt og har i den forbindelse samme adgang til politietsmateriale, som den sigtedes forsvarer normalt ville have haft.Under Folketingets behandling af det lovforslag, hvorved be-stemmelsen blev indført, gav justitsministeren tilsagn om, atder to år efter lovens ikrafttræden ville blive udarbejdet enredegørelse til Folketinget om erfaringerne i praksis med bl.a.denne bestemmelse.Rigsadvokaten iværksatte på den baggrund en indberetnings-ordning, hvorefter alle afgørelser truffet af retten om bl.a. be-grænsning i adgangen til aktindsigt i perioden fra den 12. juni2003 til udgangen af juni 2005 skulle indberettes til rigsad-vokaturen. Justitsministeren afgav den 1. februar 2006 – påbaggrund af en redegørelse udarbejdet af Rigsadvokaten – enredegørelse til Folketinget om erfaringerne i praksis med bl.a.de nye regler om begrænsning af forsvarerens adgang til akt-indsigt.Det fremgår af redegørelsen, at rigsadvokaturen i den oven-nævnte periode modtog indberetning om 24 sager, hvor an-klagemyndigheden havde anmodet retten om at begrænse ad-gangen til aktindsigt. Af de 24 sager havde tre været forelagtHøjesteret. Kun i en enkelt af de 24 sager fandt retten, at be-tingelserne i § 729 c ikke var opfyldt.Gennemgangen af sagerne viste i øvrigt, at hensynet til sa-gens opklaring, jf. § 729 c, stk. 1, nr. 3, og hensynet til tred-jemands liv eller helbred, jf. § 729 c, stk. 1, nr. 4, var de hen-syn, der hyppigst begrundede fravigelsen i adgangen til akt-indsigt. Hensynet til efterforskningen af en anden verserendesag, jf. § 729 c, stk. 1, nr. 5, var også forholdsvis ofte fore-kommende. De øvrige hensyn i § 729 c blev sjældent elleraldrig påberåbt.Det var på baggrund af indberetningerne Rigsadvokatens op-fattelse, at anklagemyndigheden var bevidst om, at anvendel-se af retsplejelovens § 729 c må have undtagelsens karakter,og at der kun blev fremsat begæring herom, når det eller dehensyn, der lå til grund for begæringen om undtagelse, var afvæsentlig betydning.

2.

Afgørelser om anvendelse af retsplejelovens § 729 c regi-streres ikke særskilt i politiets journalsystem. Tilvejebringel-se af præcise oplysninger vedrørende anvendelse af denne3

bestemmelse vil således forudsætte en omfattende og res-sourcekrævende manuel gennemgang af en lang række kon-krete straffesager.Til brug for besvarelsen af det foreliggende spørgsmål harrigsadvokaturen imidlertid anmodet seks politikredse om enudtalelse vedrørende erfaringerne med anvendelsen af rets-plejelovens § 729 c efter afgivelsen af redegørelsen i 2006.De seks politikredse er Nordsjællands Politi, Københavns Po-liti, Københavns Vestegns Politi, Fyns Politi, Østjyllands Po-liti og Nordjyllands Politi.Det fremgår af udtalelserne, at det er kredsenes opfattelse, atbestemmelsen fortsat anvendes i ganske begrænset omfangog kun, når det vurderes, at et pålæg til forsvareren om ikkeat videregive oplysninger til den sigtede, jf. retsplejelovens §729 a, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt. Hovedparten af de ad-spurgte kredse anslår således, at bestemmelsen alene er an-vendt i 1-3 tilfælde inden for de seneste år. En enkelt kreds –Østjyllands Politi – har vurderet, at der er sket en øget an-vendelse af retsplejelovens § 729 c. Kredsen har anvendt be-stemmelsen i to tilfælde i 2009 og i tre tilfælde i 2010. Her-udover har man yderligere en sag under efterforskning, hvoranvendelse af bestemmelsen kan blive relevant. Det fremgår iøvrigt af politikredsenes udtalelser, at retsplejelovens § 729 ctypisk anvendes i sager om organiseret kriminalitet, og at detnavnlig er hensynet til efterforskningen og hensynet til tred-jemands liv og helbred, som har begrundet undtagelsen fraadgangen til aktindsigt.Rigsadvokaten er ikke bekendt med oplysninger siden an-vendelsen af redegørelsen fra 2006, som giver grundlag for atændre den ovennævnte vurdering i denne redegørelse.På den anførte baggrund er det fortsat min opfattelse, at an-klagemyndigheden er meget opmærksom på, at anvendelse afretsplejelovens § 729 c må have undtagelsens karakter, og atder kun fremsættes begæring herom, når det ud fra de hen-syn, som er angivet i bestemmelsen, er af væsentlig betyd-ning i den pågældende sag. Bestemmelsen anvendes såledesalene i ganske begrænset omfang, herunder kun i tilfælde,hvor et forsvarerpålæg vurderes ikke at være tilstrækkeligt iden konkrete sag.”