Spørgsmål nr. 226 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for mulighederne under engelsklov i forhold til at beskytte vidner, herunder muligheden forat vidner sikres anonymitet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen bedt Udenrigsministeriet omat indhente oplysninger om de muligheder, der findes i medfør af engelskret, for at beskytte vidner.Udenrigsministeriet har via den danske ambassade i London indhentetfølgende udtalelse:

”Vidnebeskyttelse generelt

Beskyttelse af personer involveret i efterforskninger ellerretssager er for Englands vedkommende generelt reguleretved ’Serious Organized Crime and Police Act 2005, Part 2,Chapter 4.Se:http://www.legislation.gov.uk/ukpga/2005/15/part/2/chapter/4

I medfør af denne lov har politimyndighederne beføjelser tilat foretage de foranstaltninger, som anses for hensigtsmæssi-ge til beskyttelse af en i Storbritannien bosat person, derskønnes at være i fare som følge af vedkommendes involve-ring i en efterforskning eller en retssag.Fire forhold skal tages i betragtning i forbindelse med politi-myndighedernes iværksættelse af foranstaltninger: Farerisi-koen for personen; omkostningerne ved foranstaltningerne;om de involverede kan omstille sig til at leve under de for-hold, som foranstaltningerne indebærer, og dertil om de vilkunne omstille sig til at vende tilbage til de oprindelige for-hold, hvis der bliver mulighed for dette; og endelig om per-sonen er eller potentielt kan blive et vidne i en retssag, hvortilvidneudsagnets vigtighed også skal tages i betragtning.

Særlig hvad angår anonymitet

Indtil 2008 var der ikke lovgivet om vidneanonymitet i Eng-land. Der var derimod gennem Common Law, særligt siden1990, udviklet en retstradition for at tillade fuld anonymitet isærlige tilfælde. Denne tradition blev imidlertid gjort yderstbegrænset som følge af en House of Lords dom (R v Davies[2008] UKHL 36), der bl.a. lagde vægt på princippet om atkunne krydsforhøre et vidne, herunder gennem henvisning tilDen Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser. I2

dommen anførtes, at undtagelser fra den generelle regel om atkunne konfrontere vidner burde etableres af parlamentet ogikke af domstolene.Kort derefter indførte parlamentet en midlertidig lov om ano-nymitet, The Criminal Evidence (Witness Anonymity) Act2008, der i 2009 blev afløst af en permanent lov på området,Coroners and Justice Act 2009, Part 3, Chapter 2.Se:http://www.legislation.gov.uk/ukpga/2009/25/part/3/chapter/2

Det følger af Coroners and Justice Act, at tre krav skal væreopfyldt for, at Retten på foranledning af anklageren eller for-svaret kan tildele anonymitet til et vidne:1) Anonymiteten skal være nødvendig for at beskytte vidneteller en anden person mod alvorlig skade på legeme ellerejendom; eller anonymiteten skal være nødvendig for atundgå skade mod den offentlige interesse;2) De tiltag til sikring af anonymitet, der foreslås, skal værei overensstemmelse med princippet om en retfærdig ret-tergang for den anklagede;3) Vidnets udsagn skal være vigtigt for at sikre, at retfær-digheden sker fyldest, og at vidnet ikke ville give udsagnuden anonymitet; eller at det ville være til skade for denoffentlige interesse hvis vidneudsagnet blev givet udenanonymitet.Retten har beføjelse til at tillade ethvert middel til beskyttelseaf vidnets anonymitet, som overholder de tre ovenståendekrav, og som tillader både dommeren og juryen at se vidnetog høre dennes naturlige stemme. Det britiske justitsministe-rium oplyser, at det mest almindelige tiltag i praksis er, atvidnet afskærmes, således at personen kan ses af dommerenog juryen, men ikke af de øvrige i retssalen. Vidnets stemmebliver også ofte ændret elektronisk.”