Spørgsmål nr. 220 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del bilag 735, herunder om man på stadions vil havemulighed for at lave fingeraftryksregistre sådan som datatil-synet har givet diskotekerne mulighed for.”

Svar:

1.

I den nævnte henvendelse foreslås det, at landets fodboldklubber fårmulighed for at oprette registre over personer, der er meddelt karantæneaf de enkelte klubber.Der kan i den forbindelse indledningsvis henvises til lov nr. 307 af 30.april 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, der har tilformålet at forbygge uroligheder og øge sikkerheden for tilskuere og an-dre tilstedeværende ved bestemte idrætsbegivenheder.Loven indeholder tre hovedelementer:- indførelse af en autorisationsordning for kontrollører ved bestemteidrætsbegivenheder,- indretning og godkendelse af stadioner mv., og- meddelelse af generel karantæne mod at opholde sig ved bestemteidrætsbegivenheder.Det følger af lovens § 2, at en person, når det er nødvendigt af hensyn tilopretholdelse af ro og orden, kan meddeles generel karantæne, hvis derer begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en be-stemt idrætsbegivenhed har begået en eller flere nærmere opregnede lov-overtrædelser, og der er bestemte grunde til at antage, at den pågældendeellers på ny vil foretage strafbare handlinger inden for det område, somkarantænen vil omfatte.En generel karantæne meddeles af den lokale politidirektør for et bestemttidsrum på indtil 2 år, jf. lovens § 2, stk. 3, og § 3, stk. 1.Efter lovens § 6 kan politiet videregive oplysninger om, hvilke personerder er meddelt karantæne til autoriserede kontrollører, hvis videregivel-sen er nødvendig for at håndhæve karantænen. Autoriserede kontrollørerkan i samme omfang behandle sådanne oplysninger. De nærmere reglerom bl.a. politiets videregivelse af oplysninger til autoriserede kontrollø-rer er indeholdt i bekendtgørelse nr. 650 af 28. juni 2008 om sikkerhedved bestemte idrætsbegivenheder.2

2.

Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder regulerer ikkeklubbernes mulighed for (ved siden af lovens ordning) at etablere egnekarantæneordninger og at etablere registre med henblik på at administre-re sådanne ordninger.Etablering af private registre vedrørende karantæneordninger, herunderved brug af fingeraftryk, rejser spørgsmål i forhold til persondataloven.Justitsministeriet har på den baggrund til brug for besvarelsen af spørgs-målet indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:”1. I de sager, hvor Datatilsynet tidligere har udtalt sig om di-skoteker, har der alene været tale om lagring af oplysningerom såkaldte templates, som er matematiske værdier udregnetpå baggrund af fingeraftryk. Der er således ikke tale om op-bevaring af gæsternes fulde fingeraftryk.Datatilsynet har i disse sager fundet, at diskoteker med gæ-stens udtrykkelige samtykke kan registrere en template afgæstens fingeraftryk og gæstens billede. Hvis gæsten tilbage-kalder sit samtykke, skal diskoteket slette templaten af fin-geraftrykket og billedet. Registrering af oplysninger i et så-dant omfang – dvs. template af gæstens fingeraftryk og bille-de – på grundlag af et udtrykkeligt samtykke forudsætter, atpersondatalovens regler om f.eks. datasikkerhed overholdes,men Datatilsynet skal ikke give forudgående tilladelse hertil.Hvis et diskotek ønsker at registrere følsomme personoplys-ninger, eksempelvis om strafbare forhold og narkotikamis-brug, i forbindelse med, at diskoteket tildeler en gæst en ka-rantæne, må en sådan registrering kun ske med gæstensskriftlige samtykke. Samtykket skal være udtrykkeligt ogskal opfylde persondatalovens krav. Dvs. det skal være frivil-ligt, specifikt og informeret.Herudover kræver det en forudgående tilladelse fra Datatil-synet, hvis et diskotek vil registrere følsomme personoplys-ninger.Hvis gæsten tilbagekalder sit samtykke, skal oplysninger omårsagen til karantænen slettes. Dvs. diskoteket skal slette defølsomme personoplysninger om strafbare forhold og narko-tikamisbrug, hvis gæsten tilbagekalder samtykket.I den situation vil diskoteket efter en konkret vurdering kunkunne gemme oplysninger om navn, adresse samt, hvor læn-ge personen er uønsket som gæst i diskoteket.I forbindelse med adgangskontrol har diskoteker desudenmulighed for uden gæstens samtykke at registrere og brugeoplysninger om forbud, som politiet har udstedt i medfør afrestaurationsloven.

Når et forbud fra politiet udløber, skal forbuddet og alle op-lysninger om det slettes eller makuleres hos diskoteket.Datatilsynets forudgående tilladelse skal som nævnt indhen-tes, hvis et diskotek registrerer og bruger følsomme person-oplysninger, herunder oplysninger om strafbare forhold iform af forbud fra politiet.

2.

Stadions vil kunne registrere templates af fingeraftryk ogbilleder på samme måde som diskoteker, hvis persondatalo-vens betingelser vurderes at være opfyldt.Der vil for det første skulle foreligge et udtrykkeligt samtyk-ke fra den enkelte person, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 1. Sam-tykket skal leve op til persondatalovens krav, jf. lovens § 3,nr. 8.Der skal desuden foreligge et sagligt formål, jf. persondatalo-vens § 5, stk. 2, og der må ikke behandles flere oplysningerend nødvendigt, jf. proportionalitetsprincippet i lovens § 5,stk. 3.I forhold til diskotekerne har Datatilsynet udtalt, at ønsket omat lave en ensartet kontrol af gæsterne inden for en afgrænsetperiode og at undgå køer uden for diskoteket udgør sagligeformål.Herudover skal det overvejes, om det er sagligt og proportio-nalt at lagre templaten af fingeraftrykket i en database hos detpågældende stadion, eller om oplysningen i stedet skal lagrespå et kort (smart card), som den enkelte tilskuer selv har i sinbesiddelse.Hensynet til beskyttelse af personoplysninger taler efter Da-tatilsynets opfattelse for, at løsninger med lagring på et smartcard ofte vil være at foretrække, da den registrerede person isådanne tilfælde har oplysningerne i sin varetægt.I forhold til diskoteker har Datatilsynet fundet, at der er etsagligt behov for behandling af oplysninger i en database, ogtilsynet har vurderet, at hensynet til de registrerede gæster ik-ke kan antages at overstige diskotekets interesse heri.Oplysningerne skal imidlertid slettes, hvis gæsten trækker sitsamtykke til indsamling og registrering tilbage.Et system med registrering af følsomme personoplysningerhos stadions, f.eks. om strafbare forhold i forbindelse med, aten tilskuer tildeles en karantæne, kræver forudgående tilla-delse fra Datatilsynet.Ved vurderingen af, om en tilladelse kan gives, vil Datatilsy-net bl.a. se på, hvilket sagligt formål det pågældende stadionhar med behandlingen. Derudover vil det være en forudsæt-ning, at der foreligger et udtrykkeligt samtykke fra den enkel-te tilskuer, som opfylder persondatalovens krav.4

Hvis tilskueren tilbagekalder sit samtykke, skal oplysninger-ne om årsagen til karantænen slettes. Dvs. det pågældendestadion skal slette oplysninger om eksempelvis strafbare for-hold, hvis tilskueren tilbagekalder samtykket. I en sådan situ-ation vil det pågældende stadion efter en konkret vurderingkunne gemme oplysninger om navn, adresse samt, hvor læn-ge personen er uønsket som tilskuer på det konkrete stadion.

3.

En række boldklubber behandler oplysninger modtaget frapolitiet om, hvilke personer der er meddelt karantæne efterlov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (lov nr.307 af 30. april 2008). Behandling af oplysninger om dissekarantæner kræver tilladelse fra Datatilsynet.I boldklubbernes tilladelser fra Datatilsynet indgår følgendebeskrivelse af sikkerheden:Alene autoriserede kontrollører undergivet tavshedspligt måbenytte de enkelte karantænelister i forbindelse med adgangs-kontrol. Når listerne ikke benyttes til adgangskontrol, opbeva-res de i aflåst boks. De enkelte eksemplarer af listerne ernummererede. Politiet registrerer oplysninger om numrene pålisterne samt hvem listerne er udleveret til. Politiet påser, at al-le udleverede lister tilbageleveres til politiet.

I forbindelse med brugen af karantænelisterne er der såledesikke tale om nogen egentlig registrering af oplysninger om deomhandlede personer hos klubberne.”

4.

Som det fremgår af Datatilsynets udtalelse, udelukker persondatalov-givningen ikke, at der under nærmere betingelser i et vist omfang skerregistrering af oplysninger om karantæne. Et system med registrering afpersonfølsomme oplysninger forudsætter imidlertid som anført forudgå-ende tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 50, stk. 1.Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at politiets indsats i forbindelsemed fodboldkampe løbende vurderes af Rigspolitiet og ændres i takt medudviklingen på området. I den forbindelse er der som et yderligere initia-tiv medio 2009 nedsat en bredt sammensat national følgestab, hvis over-ordnede formål er at følge politiets indsats på fodboldområdet.Politiets indsats på området drøftes tillige løbende i politiets øverste le-delsesfora som led i opfølgningen på de særligt prioriterede indsatsområ-der i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden 2007–2010.Med de igangsatte initiativer har politiet fået et solidt grundlag for atdæmme op for den hårde kerne af personer, som giver anledning til uro-ligheder i forbindelse med navnlig større fodboldkampe. Justitsministeri-et er imidlertid parat til at se nærmere på relevante forslag, hvis politiet,fodboldklubberne eller andre måtte vurdere, at lovgivningen ikke inde-holder tilstrækkelige ”værktøjer” på området.5