Spørgsmål nr. 216 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I tv-avisen den 22. september 2010 blev der omtalt en sagom en kvinde, der er på flugt fra et tvangsægteskab. Menerministeren at politiets håndtering af sådan en sag er tilfreds-stillende. Herunder bedes redegjort for, hvornår politiet kanog skal foreslår en ny identitet og hvilket grundlag, der træf-fes afgørelse om at afvise et ønske om en ny identitet.”

Svar:

1.

Bekæmpelse af æresrelaterede forbrydelser – herunder sager om bl.a.tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab – er et højt prioriteret fo-kusområde for politiet.Den politimæssige indsats er forankret i Rigspolitiets strategi fra 2007 forindsatsen over for æresrelaterede forbrydelser. Strategien fastlægger enoverordnet ramme for den samlede politimæssige håndtering af dennekriminalitetsform såvel lokalt i politikredsene som centralt i Rigspolitiet.Strategien indgår i de enkelte politikredses operationsplaner på området.Rigspolitiet har endvidere udarbejdet en vejledning til politikredsene tilbrug for politiets behandling af æresrelaterede forbrydelser. Vejledningensupplerer den nævnte strategi og indeholder bl.a. en række anbefalingerfor politikredsenes sagsbehandling.Rigspolitiet har oplyst, at alle politikredse har implementeret Rigspoliti-ets strategi, herunder udfærdiget og overholdt operationsplaner, action-card mv., udpeget kontaktpersoner samt vurderet hensigtsmæssigheden ianvendelse af tværkulturel konfliktmægling.

2.

For så vidt angår spørgsmålet om beskyttelse af personer, der er ofreeller er i risiko for at blive ofre for æresrelateret kriminalitet, kan det op-lyses, at politiet bl.a. kan iværksætte sådanne foranstaltninger, som efterpolitiets skøn anses for nødvendige eller hensigtsmæssige. Foranstaltnin-gerne kan efter omstændighederne bestå i, at politiet – eventuelt i samar-bejde med den overordnede anklagemyndighed og Politiets Efterret-ningstjeneste – iværksætter beskyttelsesforanstaltninger i form af f.eks.alarmtelefoner, patruljering og bevogtning.I helt ekstraordinære tilfælde, hvor de foranstaltninger, som kan iværk-sættes af politikredsene, ikke anses for tilstrækkelige, kan Politiets Efter-retningstjeneste iværksætte vidnebeskyttelsesforanstaltninger inden forrammerne af det såkaldte vidnebeskyttelsesprogram. Programmet har isin nuværende form eksisteret siden 2001.2

I de mest alvorlige tilfælde kan der som led i et vidnebeskyttelsespro-gram foretages et fuldstændigt identitetsskifte, og den pågældende kaneventuelt også hjælpes til et nyt liv i et andet land. For at identitetsskifteskal kunne gennemføres, skal vidnet medvirke til processen og overholdeen række konkret fastsatte betingelser. Vidnet skal således være indstilletpå bl.a. at afbryde kontakten til sin familie, venner og øvrige omgangs-kreds, ligesom vidnet må opgive arbejde eller uddannelse. Vidnebeskyt-telsesprogrammet kan ikke gennemføres, hvis vidnet ikke overholder dis-se betingelser.Spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger der bør iværksættes i et konkrettilfælde med henblik på at yde beskyttelse, afhænger af en nærmere poli-tifaglig vurdering af, hvilke foranstaltninger der er nødvendige og muligei relationen til den pågældende person.Idet der således er tale om en politifaglig vurdering baseret på de konkre-te omstændigheder, finder jeg det som justitsminister principielt rigtigstikke at udtale mig nærmere om politiets valg af beskyttelsesforanstalt-ninger i specifikke tilfælde.