Spørgsmål nr. 203 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”I forlængelse af DTU-Transports rapport om demenstest afbilister over 70 år, vil ministeren så foretage sig nogle æn-dringer af de nuværende regler, herunder evt. afskaffe ellerændre testen?”

Svar:

DTU Transport har i januar 2010 offentliggjort rapporten ”Helbredsmæs-sig kontrol ved ældre bilisters kørekortfornyelse – Evaluering af de sik-kerhedsmæssige effekter af demenstesten”, hvor der stilles spørgsmåls-tegn ved hensigtsmæssigheden af den kognitive test, som blev indførtmed virkning fra den 1. maj 2006.Inden jeg forholder mig til rapporten fra DTU Transport, finder jeg dethensigtsmæssigt at oplyse lidt om de gældende regler og baggrunden forindførelsen af den kognitive test.Det fremgår af færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 2, at kørekort kan udstedestil en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt iøvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed. Det fremgårendvidere af færdselslovens § 59, at kørekortet gælder, indtil den pågæl-dende er fyldt 70 år. Dog kan der for kørekort til visse køretøjer fastsæt-tes en kortere gyldighedstid. Det fremgår desuden af § 59, at kørekortefter udløbet af gyldighedstiden kan fornys, såfremt den pågældende sta-dig opfylder betingelserne for at få udstedt kørekort.Ansøgning om fornyelse af kørekort skal ifølge kørekortbekendtgørel-sens § 69, stk. 2, bl.a. vedlægges en lægeattest. Attesten skal udstedes afansøgerens sædvanlige læge eller anden speciallæge, jf. kørekortbe-kendtgørelsens § 21, stk. 3.På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgøres det, om ansøgerenopfylder de helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort, jf.kørekortbekendtgørelsen § 22, stk. 1. Politiet kan ifølge § 22, stk. 3, end-videre kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køre-test, jf. § 54, til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventueltskal udstedes på særlige vilkår.Med virkning fra 1. maj 2006 blev kørekortbekendtgørelsens bilag 2,punkt G, om psykiske sygdomme eller svækkelser ændret, således at det2

blev obligatorisk for lægen at undersøge ansøgerens kognitive funktioneri forbindelse med kørekortfornyelse ved det fyldte 70. år og derover.Hvis lægens undersøgelser viser tegn på kognitiv svækkelse, bør ansøge-ren henvises til en vejledende helbredsmæssig køretest.Samtidig blev der fastsat retningslinjer for afviklingen af den vejledendehelbredsmæssige køretest for personer med mulig svækkelse af de kogni-tive funktioner, herunder om de forhold som politiet særlig skal væreopmærksom på med henblik på at kunne vurdere ansøgerens hukommel-se, orientering, rum- og retningssans og koncentration. Disse retningslin-jer er fastsat i kørekortcirkulærets bilag 3.Baggrunden for de nævnte ændringer var bl.a. anbefalingerne i en rapportfra Arbejdsgruppen vedrørende revision af den obligatoriske lægeunder-søgelse for indehavere af kørekort ved det fyldte 70. år fra december2000.I arbejdsgruppen deltog repræsentanter for Trafikministeriet, Færdsels-styrelsen, Danmarks TransportForskning, Sundhedsstyrelsen, Praktise-rende Lægers Organisation og Foreningen af Politimestre i Dan-mark/Politidirektøren i København.Arbejdsgruppen konkluderede bl.a., at lægeundersøgelsen i forbindelsemed ansøgning om fornyelse af kørekort ved det 70. år og fremefter bur-de udvides og indeholde en obligatorisk vurdering af ansøgerens kogniti-ve funktioner.Der er i rapporten på side 24 i den forbindelse bl.a. anført følgende:”Der var i arbejdsgruppen enighed om, at for at finde de personer,der kan udgøre en risiko i trafikken, bør alle, der ansøger om ud-stedelse/fornyelse af kørekort ved 70 år og fremefter, gennemgå enlægeundersøgelse af de kognitive funktioner. Arbejdsgruppen harikke haft statistisk materiale, der har kunnet belyse, hvor mangepersoner, der i dag får fornyet kørekortet, selv om de potentielt ud-gør en risiko i trafikken. Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattel-se, at da der i den nuværende lægeundersøgelse kun indgår yderstsporadiske undersøgelser af de kognitive funktioner, vil det, påtrods af at problemets omfang reelt er ukendt, af hensyn til trafik-sikkerheden være formålstjenligt og nødvendigt at udvide den nu-værende lægeundersøgelse foralleansøgere, idet det må antages, atder med den nuværende lægeundersøgelse vil være en række per-soner, som får udstedt/fornyet kørekortet, selv om de udgør en po-tentiel risiko i trafikken.”3

På side 32 i rapporten er endvidere anført følgende:”Arbejdsgruppen har endvidere konkluderet, at helbredsundersø-gelsen i forbindelse med udstedelse/fornyelse af kørekort ved 70 årog fremefter for alle ansøgere generelt bør udvides med en under-søgelse, der omfatter de kognitive funktioner. Der vil herved bliveregistreret en ”udgangsværdi” for den pågældendes kognitive funk-tioner, som kan danne grundlag for vurdering heraf ved de efterføl-gende undersøgelser. Dialogen med den pågældende om aldersbe-tingede svækkelser kan begynde ved første undersøgelse som 70-årig, hvor der typisk ikke vil være problemer, og den kan tages opved de efterfølgende lægeundersøgelser. Herved vil den pågælden-de kunne indstille sig på, at der kan komme et tidspunkt, hvor tidener inde til at holde op med at føre motorkøretøj.”Sundhedsstyrelsen nedsatte herefter i sommeren 2001 en arbejdsgruppe,som fik til opgave at udvikle en test, der relaterer sig til trafikrelevanteforhold med særlig vægt på kognitive funktioner.Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe afgav rapport i januar 2003, hvoraf detbl.a. fremgår, at neuropsykologisk forskning har dokumenteret, at speci-elt opmærksomhedsfunktionerne er afgørende for intakt kørefærdighed,og det foreslås, at en undersøgelse af de kognitive funktioner skal bestå i,at ansøgeren udspørges om hukommelse og orienteringsevne og udfylderforsiden på helbredsattesten uden hjælp (orientering i tid og egne data).Herudover skal ansøgeren testes ved en ordgenkaldelsesprøve (der indlæ-res tre ord som efter afledning skal genkaldes) og en urskiveprøve.Anbefalingerne i rapporten blev som nævnt ovenfor gennemført ved enændring af kørekortbekendtgørelsen med virkning fra den 1. maj 2006.Som nævnt indledningsvist har DTU Transport i en rapport fra januar2010 stillet spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af den kognitivetest.Det fremgår af rapporten, at DTU Transport for at undersøge den sikker-hedsmæssige effekt af den kognitive test har foretaget en sammenligningaf risikoen for at blive impliceret i en trafikulykke med dødelig udgangfør og efter den nye ordning for to aldersgrupper, nemlig for personer,der er fyldt 70 år, og for personer mellem 18 og 69 år.Af rapportens side 2 fremgår bl.a. følgende:4

”De to hovedresultater viste for det første, at der ikke var sket no-gen ændring i sikkerheden for bilister mellem de to perioder. Dettetyder på, at indførelsen af den nye ordning ikke har haft nogen sik-kerhedsmæssig effekt (hverken positiv eller negativ) på antallet afbilistuheld. For det andet, at der blandt ældre, bløde trafikanter(fodgængere, cyklister og knallertførere) var sket en signifikantstigning i antallet af dødsfald. Denne udvikling kunne ikke sesblandt de yngre, bløde trafikanter, hvilket giver anledning til at tro,at den nye ordning har fået flere ældre til at skifte fra at færdes i biltil at færdes som bløde trafikanter.”Hvis jeg forstår rapportens konklusion ret, så finder DTU Transport detproblematisk, hvis indførelsen af den nye kognitive test har fået flere æl-dre til at skifte fra at færdes i bil til at færdes som bløde trafikanter, idetder er sket en stigning i antallet af trafikulykker med dødelig udgangblandt ældre, bløde trafikanter (fodgængere, cyklister og knallertførere).Jeg er naturligvis enig med DTU Transport i, at en stigning i antallet afdødsfald blandt de ældre, bløde trafikanter er bekymrende. Efter min op-fattelse giver dette forhold dog ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag forat konkludere, at den kognitive test bør afskaffes eller ændres.Formålet med indførelsen af den kognitive test var som bekendt netop atfå ”opfanget” de personer, som på grund af kognitive svækkelser udgøren potentiel risiko som bilister i trafikken. Testen er således med til atsikre, at kørekort kun fornys til personer, som fortsat er friske nok til atkøre bil, og at de personer, som ikke kan eller vil indse, at de på grund afkognitive svækkelser er til fare for sig selv eller andre i trafikken, holderop med at køre.At det også kan være farligt for sådanne personer at færdes som blødetrafikanter kan efter min opfattelse ikke i sig selv begrunde, at man”slækker” på kravene til helbredskontrol i forbindelse med kørekortfor-nyelse. Hvis man afskaffede den kognitive test, ville man muligvis redu-cere antallet af ældre, bløde trafikanter, men omvendt ville man samtidiggenindføre den potentielle risiko, der er forbundet med at lade personermed kognitive svækkelser fortsætte med at køre bil. Da det ikke på for-hånd er muligt at udpege, hvem blandt de personer, der er fyldt 70 år,som er blevet for svækkede, og hvem der fortsat er friske nok til at få kø-rekortet fornyet, finder jeg ikke på det foreliggende grundlag anledningtil at ændre den gældende ordning, hvorefter der stilles krav om kørekort-5