Spørgsmål nr. 20 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes § 2, stk. 2, omdobbelt strafbarhed i udleveringsloven skal forstås og nærme-re definere, hvad det betyder, at ”handlingen” kan medførestraf?”

Svar:

1.

I forbindelse med gennemførelsen af den såkaldte anti-terrorpakke Iblev udleveringsloven ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 ændret, således atdanske statsborgere, når visse betingelser er opfyldt, kan udleveres tilstrafforfølgning i lande uden for EU og Norden. Der er efter udleverings-loven ikke mulighed for at udlevere en dansk statsborger til straffuldbyr-delse i lande uden for EU og Norden.Udleveringslovens § 2 har følgende ordlyd:”Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst med en statuden for Den Europæiske Union fastsætte, at danske statsborgerekan udleveres til strafforfølgning i den pågældende stat,1)hvis den pågældende i de sidste 2 år forud for den strafbarehandling har haft bopæl i den stat, hvortil udlevering ønskes,og en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilkender søges udlevering, efter dansk ret kan straffes med fængseli mindst 1 år, eller2)hvis handlingen efter dansk ret kan medføre højere straf endfængsel i 4 år.Stk.2.Gælder der i forhold til en stat uden for Den EuropæiskeUnion ikke en af de i stk. 1 nævnte overenskomster, kan justitsmi-nisteren træffe beslutning om udlevering af en dansk statsborger tilstrafforfølgning, hvis betingelserne i stk. 1 i øvrigt er opfyldt ogsærlige hensyn til retshåndhævelsen taler derfor.”Som det fremgår, fastsætter udleveringslovens § 2 således, for hvilkehandlinger en dansk statsborger kan udleveres til strafforfølgning i landeuden for EU. I medfør af lovens § 2, stk. 1, kan justitsministeren pågrundlag af en overenskomst med en stat uden for EU fastsætte, at dan-ske statsborgere kan udleveres til strafforfølgning i den pågældende stat,hvis personen i de sidste 2 år forud for den strafbare handling har haftbopæl i den stat, hvortil udlevering ønskes, og en handling, der svarer tilden lovovertrædelse, for hvilken der søges udlevering, efter dansk ret kanstraffes med fængsel i mindst 1 år, eller hvis handlingen efter dansk retkan medføre højere straf end fængsel i 4 år.2

I tilfælde, hvor der ikke er vedtaget en overenskomst med en stat udenfor EU, kan justitsministeren efter § 2, stk. 2, træffe beslutning om udle-vering til strafforfølgning, hvis betingelserne i stk. 1 i øvrigt er opfyldt,og særlige hensyn til retshåndhævelsen taler derfor.I forbindelse med udlevering af danske statsborgere efter udleveringslo-vens § 2, stk. 2, gælder der således de krav til handlingers strafbarhed,som er fastsat i stk. 1. Det betyder bl.a., at udlevering kun kan foretages,hvis en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der søgesudlevering, er strafbar efter dansk ret.

2.

For så vidt angår fortolkningen af kravet om dobbelt strafbarhed kandet nævnes, at Justitsministeriet i april 2010 i sin beslutning om at udle-vere en dansk statsborger til strafforfølgning i Indien fandt, at det afgø-rende efter ordlyden af lovens § 2, stk. 1, er, om der i dansk ret findes enbestemmelse, der kriminaliserer ”en handling, der svarer til den lovover-trædelse, for hvilken der søges udlevering.”Justitsministeriet bemærkede endvidere, at det anførte efter ministerietsopfattelse indebærer, at en tilsvarende handling som den, der søges udle-vering for, skal være strafbar efter dansk ret, hvis handlingen var begået iDanmark. Det kræves derimod ikke, at den konkrete handling kan på-dømmes i Danmark.Lovligheden af den pågældende beslutning er for tiden under behandlingved domstolene.

3.

De øvrige sager om eventuel udlevering af danske statsborgere tillande uden for EU og Norden, der har været behandlet siden 2002, harikke givet anledning til tilsvarende overvejelser om fortolkningen af ud-leveringslovens § 2.Med den nævnte beslutning fra april 2010 er der således ikke tale om enændring af Justitsministeriets praksis i forhold til fortolkningen af kravetom dobbelt strafbarhed.