Spørgsmål nr. 197 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det var muligt forTinglysningsretten på et fagligt og objektivt grundlag på for-hånd at skelne mellem såkaldte massekonverterings- og hastesager.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Domstolsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:”Tinglysningsretten har til Domstolsstyrelsen oplyst, at retteni indkøringsperioden modtog så mange store samlede frem-sendelser af papirpantebreve til konvertering fra pengeinsti-tutterne (op til ca. 400-500 pantebreve i én forsendelse), atder langt overvejende måtte være tale om massekonverterin-ger. Konverteringsanmodninger fra pengeinstitutter blev der-for betragtet som massekonverteringer, medmindre1. anmodningen på forsiden var påført ordet "haster",eller2. anmodningen på forsiden indeholdt en konkret be-grundelse om sammenhæng med dokumenter, der af-ventede tinglysning, eller det i øvrigt af forsiden frem-gik, at konverteringen havde sammenhæng med en ak-tuel transaktion, f.eks. en lånesag.Disse to kategorier blev sammen med anmodninger fra alleandre aktører, herunder f.eks. advokater og ejendomsmægle-re, anset for hastende og behandlet i løbet af nogle få dage.Tinglysningsretten benyttede således de oplysninger, sompengeinstituttet havde valgt at anføre som grundlag for sorte-ringen, der kun omfattede konverteringsanmodninger frapengeinstitutter og et enkelt pantebrevsselskab.