Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
8. november 2010Strafferetskontoret2010-792-1449AMC41036
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 188 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. november 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 188 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Vil ministeren tilkendegive, om ministeren finder, at der errimelige årsager til, at der er forskel på forældelsesfristen isager om incest og sager om andre seksuelle overgreb og li-geledes om ministeren vil lade forældelsesfristen om incestindgå i det arbejde, Straffelovrådet er i gang med om foræl-delsesfrister.”Svar:
Straffelovens kapitel 11 om ophør af den strafbare handlings retsfølgerindeholder bestemmelser om forældelse af strafansvar, herunder bl.a. vis-se særlige regler om forældelse i sager om seksuelt misbrug af børn.Efter straffelovens § 93 afhænger forældelsesfristens længde som ud-gangspunkt af strafferammen for den pågældende forbrydelse. Forældel-sesfristen er således 2 år, når strafferammen ikke overstiger fængsel i 1år, 5 år ved en strafferamme på fængsel indtil 4 år, 10 år ved en straffe-ramme på fængsel indtil 10 år, og 15 år, når der ikke er hjemlet højerestraf end fængsel på bestemt tid.Baggrunden for denne sammenhæng mellem forældelsesfristen og lov-overtrædelsens grovhed er, at jo grovere en lovovertrædelse er, destostørre behov vil der typisk være for retsforfølgning, selv om der er gåetlængere tid, efter at lovovertrædelsen er begået, og desto svagere vil dehensyn, der kan tale imod en sådan forfølgning, typisk være.Det følger af straffelovens § 94, at forældelsesfristen som udgangspunktregnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er op-hørt.Efter § 94, stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. en række sædelig-hedsforbrydelser (f.eks. straffelovens §§ 210 om incest, § 222 om samle-je med en person under 15 år og § 223 om samleje bl.a. med adoptivbarn,plejebarn mv. under 18 år) dog tidligst fra den dag, den forurettede fylder18 år. Baggrunden herfor er et ønske om at sikre, at personer, der sombørn bliver udsat for seksuelt misbrug, har mulighed for som voksne –hvor de bedre vil være i stand til at varetage egne interesser – at reagereover for dette misbrug, uden at forældelsesreglerne udelukker mulighe-den for strafferetlig forfølgning. Bestemmelsen omfatter tilfælde vedrø-rende seksuelt misbrug, som bl.a. er karakteriseret ved, at et barn som2
offer på grund af forholdets karakter og et nært forhold eller et på andenmåde særligt forhold til misbrugeren kan føle sig presset til at hemmelig-holde misbruget.Ved overvejelser om, hvilke regler om forældelse der bør gælde, er detefter Justitsministeriets opfattelse vigtigt at være opmærksom på, at enændret forældelsesfrist ikke indebærer en ændring af kravene til beviser-nes styrke. Der kan derfor være betydelige bevismæssige vanskelighederforbundet med at retsforfølge forbrydelser, der er begået mange år forin-den. Det gælder ikke mindst i tilfælde, hvor der ikke foreligger tekniskebeviser, men hvor beviserne i det væsentlige eller udelukkende består afofferets vidneudsagn.De nuværende forældelsesregler i sager om seksuelt misbrug af børn erudtryk for en samlet afvejning af på den ene side hensynet til offeret ogsamfundets interesse i, at disse forbrydelser bliver anmeldt, og på denanden side hensynet til at undgå omfattende efterforskning af sager, derikke vil kunne gennemføres på grund af utilstrækkelige beviser, og hvorden forurettede muligvis vil opleve en frifindelse som en yderligerekrænkelse.Justitsministeriet har anmodet Straffelovrådet om at foretage en generelgennemgang af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssæde-ligheden. I tilknytning til denne gennemgang kan Straffelovrådet ifølgesit kommissorium overveje forholdet til straffelovens § 210 om incest.Justitsministeriet har desuden anmodet Straffelovrådet om i forbindelsemed rådets gennemgang af straffelovens kapitel 24 at overveje, om derefter rådets opfattelse er grundlag for at ophæve eller ændre forældelses-fristen i sager om seksuelt misbrug og andre former for seksuel krænkel-se af børn.På den anførte baggrund finder jeg, at en stillingtagen til, om der ergrundlag for at ændre reglerne om forældelse af strafansvaret i sager omincest eller sager om andre seksuelle overgreb, bør afvente resultaterne afStraffelovrådets arbejde.
3