Spørgsmål nr. 179 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Årsagen til stigningen i politiets udgifter til indhentning afteleoplysninger bedes angivet, ligesom ministeren bør tilken-degive, om politiets telecentre kan spare ved at indhenteselv.”

Svar:

Der kan indledningsvis henvises til Justitsministeriets besvarelse af 1.september 2010 af spørgsmål nr. 1374 (Alm. del) fra Folketingets Rets-udvalg om politiets udgifter til indhentelse af teleoplysninger og til aflyt-ninger på grundlag af reglerne i retsplejelovens kapitel 71. Som detfremgår af den nævnte besvarelse, giver politiets registrering af udgifter-ne ikke mulighed for at adskille udgifter til henholdsvis aflytninger ogteleoplysninger og heller ikke til at udskille udgifter til indhentelse af te-leoplysninger, der er registreret i medfør af logningsbekendtgørelsen.Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Det er Rigspolitiets vurdering, at stigningen i udgifter i væ-sentlig grad er begrundet i et øget antal anmodnin-ger/kendelser om teleoplysninger og aflytninger.Denne stigning i antallet af anmodninger/kendelser kan bl.a.skyldes, at mistænkte i sager vedrørende alvorlig og organi-seret kriminalitet ofte er i besiddelse af flere mobiltelefo-ner/SIM-kort, hvilket eksempelvis kan nødvendiggøre et stør-re antal aflytninger i en enkelt sag.Hertil kommer, at den teknologiske udvikling i de senere århar åbnet mulighed for nye typer af aflytninger, som er dyre-re for politiet at få gennemført.Det kan afslutningsvis oplyses, at politiet i disse sager er af-hængig af bistand fra teleselskaberne, som råder over det for-nødne udstyr. Politiet kan således ikke selv – udenom telesel-skaberne – indhente eksempelvis teleoplysninger.”